Profile
Blog
Photos
Videos
avapaatur
Dagen før dagen!
Copenhagen, Denmark
Ava min Ava,
Klokken er snart 22 her dagen inden afrejse. Du har sovet længe, så vi har haft god tid til at pakke. Vi har pakket én stor rygsæk - én rygsæk til tre mennesker i tre uger! Det er ret godt klaret. Vi har måtte begrænse os meget, da der skulle være plads til din redningsvest, svømmebleer, solcreme etc. - det er noget andet pludselig at skulle rejse så langt med en lille én! I morgen skal du i vuggestue nogle timer, og når vi henter dig kl. 15 er det med rygsæk og rejseklapvogn - vi hopper direkte på 5a så vi kan komme mod lufthavnen, hvorfra vi skal flyve kl. 19. Vi har en lang tur foran os, da vi først skal lande i Düsseldorf og derefter i Abu Dhabi. Endelig lander vi i Bangkok lørdag kl. 20 - og vi GLÆDER os til at checke ind på Shanghai Mansion i Chinatown. Mest af alt glæder vi os til at vise dig Thailand, og vi håber du vil forelske dig ligeså meget i landet som vi har. Kh mor og daddy- comments