Goddag derhjemme!

For dér er det nemlig eftermiddag, mens vi nyder de sidste aftentimer i Hong Kong lufthavn, Chep Lap Kok. Dette er nok vores første reele blogindlæg, som mange har ventet i spænding på, så vi satser på ikke at skuffer Jer! Start trommevirvlen, for her kommer det... dadadda

Helt smertefrit var det ikke at komme til HK. Som nogen er bekendt med måtte vi overnatte i London mandag, da der var problemerme maskinen. Dermed endte vi med at få hotelværelse og diverse tilgodebevis til aftens- og morgenmad. Først tirsdag middag lettede vi mod Hong Kong og missede i anledning en dag herhenne. Vi håber på, at få lidt kompensation for det. Flyveturen forløb fint; den var lang, og der blev brugt en betydelig del tid på film, spil og tv-serier og ikke nær så meget på den dyrebare søvn.

Ankomst i HK var som at ramme en mur - af varme. Disse har haf vi haft blå himmel med lidt skyer og minimum 30 grader med en høj luftfugtighed, som udviklede sig til perler af sved løbende ned af vores pander, specielt Mortens. Vi har forud booket overnatning på et godt fire-stjernet hotel, hvor vi var lovet udsyn over byens riddebane. Det syn som mødte os på 21. etage var ned på en gigantisk kirkegård i dalen med det meget passende navn, Happy Valley.

Onsdag brugte vi på afklimatisering ved at gå igennem noget af centrum for at se høje bygninger, shoppingcentre og befærdede gader. Og dernæst på hovedet i seng. Trætheden ovenpå en kort nat i London og den ikke-eksisterende søvn i flyet kunne mærkes, og Morten tumlede i seng kl 21, mens Jonathan griflede i sin dagbog til lidt senere. Fælles for os begge var, at fra 2 til 4 om natten lå vi lysvågne med ekstrem god energi i kroppen, der ikke helt retfærdiggjorde at vi lå i sengen. Jetlag'en har forfulgt os siden og lysten til at sove om morgenen er ret stor.

I går torsdag nåede vi sådan cirka en million ting - først tog vi den lokale bus til Victoria Peak, en tur op ad sindssygt smalle, stejle og livsfarlige veje, og tilmed foregik det i en kæmpe turistbus. Men op kom vi, og herfra havde vi så en lækker udsigt over hele HKs skyline.. Og med skyfrit vejr var dette ikke noget dårligt syn! Da vi havde nydt byen et godt stykke tid tog vi The Peak Tram ned - et tog der kørte nærmest lodret ned i bjerget igen, holdt af kun kabler, fedt fedt.
Dernæst vi ville til Kowloon, væk fra Hong Kong Island, så det betød en sejltur. Meget begrejstrede sejlede vi afsted på det vi troede skulle være én ud af to ture, men sådan skulle det ikke blive (Vi brugte storset resten af dagen på at rejse frem og tilbage, da vi havde lidt problemer med at få alt planlagt..). Kowloon kan oversættes direkte til Gucci, Prada, Chanel og jeg-har-alt-for-mange-penge, og derfor føltes vi os en anelse malplaceret - Tilmed var det mindst 500 grader varmt, og undertegnede (Morten) har muligvis aldrig svedt så meget i sit liv!
Vi sluttede dagen af med Victoria Habour tour, hvor vi fik set hvordan Hong Kong så ud om natten, og det var endnu et smukt syn.

Fredag stod i elektronikkens navn, da vi begge var meget opsatte på at få et par lækre høretelefoner til aftenens flyvetur. Men i Kina, landet hvor nærmest alt elektronik bliver produceret (det troede vi i hvert fald...), var det stort set umuligt at finde noget som helst der bare mindede om teknologi. Da vi efter at have søgt timevis i det ultimative svedbad, fandt vi et lille mall (HONG KONG HEADPHONE HEAVEN, YEES), hvor vi kunne købe et lille sortiment af overprisede hørebøffer, besluttede vi at spise noget trøstefrokost på en restaurant, der så meget, meget kinesisk ud - vi fattede intet af deres volubyktegn og endte med at bare at pege på menukortet og sige "we eat this!". Først blev der serveret et lille glas lunken te, som egentlig smagte af crap, og lidt senere kom den værste omgang møjmad, vi nogensinde har set - føj! Senere fandt vi desuden ud af, at teen i hvert fald IKKE skulle drikkes, men blot til at opløse snask fra spisepennene.. Yummi!
Lettere rystede begav vi os langsomt hjemad, alt imens vi forberedte os på aftenens lange flytur.

Hvis man skal opsummere Hong Kong, så er det en travl business-stad med et par sjove særpræg. Her er ENORMT mange mennesker (Det sted i verden med den højeste befolkningstæthed), og derfor er der mennesker til alt. Det oplevede på hotellets restaurant, hvor der var én person til at tage din gaffel, én anden til din kniv, en tredje til dit glas osv.. Stressende!
Byen kører på højtryk hele tiden, og det virker som om forskellen på dag og nat ikke findes.

Nu flyver flyet, så vi lusker lige efter det... Australien venter, hej!