Profile
Blog
Photos
Videos
Det har været nogle begivenhedsrige dage…
Vi har været tidligt oppe og løbe på stranden i det lækreste og (meget) varme vejr.
Herefter blev vi hentet af driver Mudji kl. 9.30 som kørte os til flot tempel. Her oplevede vi ægte troperegn og jeg sad og drak en cola, mens Ida så tempel. Her blev hun bidt af en abe (!) i foden, som gerne ville have hendes sko!! Den havde vi så ikke lige set komme.
Vi tog videre til to virkelig virkelig smukke strande, bl.a. "Dream Beach" hvor "Eat Pray Love" er optaget. Her arbejdede vi på vores tan og nød en Magnum i de smukkeste omgivelser af trope-træer og lyseblå, lækre bølger. Vi er lige så stille begyndt at blive mere og mere Bali-forelskede...
Tilbage på hotellet blev vi enige om at Ida hellere måtte gå til lægen… og det var godt, for lægen anbefalede på det kraftigste, at Ida fik en Rabis vaccination. Så den klarede mor&mor lige!
Vores actionpacked dag endte nede på stranden, på en lille hyggelig restaurant i vandkanten med fine farvede lamper. Her spiste vi en balinesisk pastaret og nød livet med en lille drink…
Idag har vi bare slappet den ved poolen hele dagen lang, læst og badet. Kl. 18.00 havde vi bestilt en times massage hver (60 kroner!!!), hvilket var ret underholdende. Det var virkelig lækkert og min massør var meget snakkesaglig. Han sagde bl.a.: "You have very nice chocolate-colored balinese skin. But....why this??! (henvendt til mine ubehageligt blege balder) Jeg forklarede: "Ehm...It's my Denmark-skin!" Hvortil han sagde: "You should marry balinese man. You will have nice zebra-colored kids!" Haha :)
Ida og jeg blev desuden skudt til at være to 15-årige. Såååå, den tager vi som et kompliment!
Vores aften endte på "Ocean Blue" - en restaurant nede ved stranden, hvor vi blev placeret i store, bløde puder og fik serveret dejlig mad, juice og kaffe til den nette sum af...70 kroner!
Vi er lige så stille begyndt at blive mere og mere Bali-forelskede...Ahhh - gode, gamle Bali J
- comments