Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle :) så er jeg kommet tilbage til Madurai igen efter en afstikker til Thekkady. Jeg tog afsted fredag eftermiddag, hvor jeg mødtes på turistbusstationen (der er 3 forskelige busstationer her i Madurai) med 28 andre frivillige med projects abroad :) Turen til Thekkady var ikke videre behagelig, men det var heldigvis kun 5 timer i en overfyldt bus, hvor jeg ikke havde plads til mine ben :p men det var en virkelig flot tur! Thekkady er en "hill-station" i nabostaten Kerala. Dvs at det er en lille by, so ligger i bjergene :) det er en utrolig flot udsigt med grøntklædte bjerge så langt øjet rækker! Det hotel vi havde booket havde nogle ret dine værelser, og der var ovenikøbet varmt vand. Ikke noget jeg er vandt til fra Madurai. Men på den anden side var restauranten ikke noget at skrive hjem om. Nogle af de retter de serverede var faktisk fordærvede, og pandekagerne til morgenmad havde samme smag og konsistens som tyggegummi xD.
Lørdag morgen startede vi med elefantridning :) det var en ret underlig oplevelse, at sidde på sådan et stort dyr. Men det var også meget spændende! Bagefter skulle vi på trekking i nationalparken, hvor der skulle være tigere. Desværre så vi ikke nogen, men vi så tilgengæld en masse igler! På et tidspunkt var der ikke mindre en 22 igler på mine sko :) ret heldigt at jeg havde iglesokker på. Målet med vores trek var en bakketop med en ret flot udsigt. Desværre gik der for meget tid med at kigge efter igler til at jeg kunne nyde turen 100%. Efter frokost var der lidt tid til at kigge på byen. En meget lille men overfyldt by. Vi sluttede dagen af med at se en traditionel kampsport hvor de bla hoppede gennem ringe af ild.
Søndag var ret kedelig. Det eneste jeg rent faktisk lavede, var at kigge på en krydderi have. Derefter ventede der endnu en 5 timers bustur i en endnu mere overfyldt bus til madurai. Så er det hverdag igen i morgen, og jeg skal til hospitalet igen :)
- comments
Cathrine Arnholdt Pedersen Spændende!! Bort set fra iglerne, puha! :D