Profile
Blog
Photos
Videos
Hello everybody :)
Der er sket meget siden sidst, og vi har vaeret i mange forskellige byer, saa vi vil proeve at samle det i et blogindlaeg;)
Vi tilbragte et par dage i den blaa by Jodpur, hvor vi boede paa et rigtig hyggeligt, lille guesthouse. Vi saa blandt andet et kaempe fort, hvor vi ogsaa kunne nyde udsigten ud over den blaa by. Vi foelte os dog lidt malplaceret, da det virkede som om, at vi var de eneste udenlanske turister. Til gengaeld var der masser af indiske turister, som syntes, vi var ualmindelig interessante. De grinede af os i krogene, men for det meste paa en venlig maade. Atmosfaeren i Jodpur var rigtig hyggelig, og vi brugte egentlig mest tiden paa at slappe af og vandre rundt og betragte de mangfoldige indere. Dagen efter gik turen til Udaipur, som er Indiens romantiske by, hvilket jo lige passer til Andreas og jeg ;) Paa vejen saa vi et smukt tempel "Ranakpur", som bestaar af 1444 soejler med helt saerlige og ikke mindst flotte udskaeringer. Senere naaede vi Udaipur, som er centreret omkring en kaempe soe Pichola-soen. Her brugte vi en del tid med at nyde udsigten samt betragte koer, hunde, maend med turbanere og legende boern.
I Udaipur besteg vi et lille "bjerg", hvor vi skulle gaa 444 trappetrin op. Det var temmelig haardt, da vi valgte at goere det midt i middagsheden, og bagefter var vi vaade af sved fra top til taa. Heldigvis var vores anstrengelser det hele vaerd, da vi naaede toppen og kunne nyde udsigten og en forholdsvis koelende brise. Udaipur var ogsaa byen, hvor vi moedte en fyr ved navn Youssef paa scooter, der stoppede os, fordi han troede vi var fra Tyskland. Da vi fortalte, at vi var fra Danmark, virkede han stadig interesseret. Han fortalte, at han havde en dansk brev fra en ven, han gerne ville have oversat. Ja, ja taenkte vi - endnu en, der vil saelge os noget, men han viste sig at vaere okay reel. Vi hoppede paa hans scooter og koerte lidt laengere ned af gaden, hvor han havde sit sted. Vi oversatte det underlige brev. En eller anden gut fra Dk roste Youssef og pointerede, at han havde en spaendende livsfilosofi. Andreas oversatte ogsaa et tysk brev; temmeligt uforstaaeligt og svaert at tyde. Det interessante og pudsige var dog, at der var det beroemte citat fra den lille prins " Man ser kun godt med hjertet". Det syntes jeg(Thit) var sjovt og tilfaeldigt. Herefter ville den kaere Youssef ikke overraskende have os med ind i sin butik, men vi takkede paent nej og blev enige om, at han hekt sikkert godt vidste, hvad der stod i de breve. Inderne er virkelig snu, men ogsaa nysgerrige. Fx tuldrede vi en dag rundt i en park, hvor en flok indiske boern pludselig ud af det blaa kom loebende og grinende imod os. De var helt flade af grin, da de saa os. Hvorfor mon? hehe, De var lidt tilbageholdende, men med lumske, nysgerrige blikke. Vi hilste paent, og de gjorde det samme. De ville bare snakke og vide, hvem vi var, og hvor vi var fra. Jeg tog et billede af dem, og det grinede de endnu mere af, hehe. De sagde :" See you next time in India". Udaipur var ligeledes byen, hvor jeg Thit stiftede bekendtskab med ondt i maven.. Puha, av, saa efterfoelgende levede jeg af bananer og vand ; )
D. 24. ankom vi til Rajasthans hovedstad Jaipur, som efter at have vaeret i Udaipur, var kaotisk og hektisk. Derfor benyttede vi ofte den lette og dovne loesning; at tage en Rickshaw rundt i byen. Den stoerste oplevelse i denne omkring 3 millioner befolkede by var en tur i biografen, som var meget exklusiv og med AC. Vi tillod os endda at koebe Diamond tickets til omkring 30 DKR i alt, som betoed at vi havde frit udsyn til skaermen. Det var en MEGET komisk oplevelse at se en tre timer lang indisk film, som vistnok hed noget med " Love you Mr. Kalakaar!" Vi maatte gaette os til det meste af handlingen, selvom der af og til blev sagt nogle engelske ord. Kort sagt tror vi, at filmen handlede og en kvinde og en mand, der blev forelsket, men ikke maatte faa hinanden paagrund af kvindens tykke far. Derfor skulle Mr. Kalakaar bevise ved at arbejde for faren, at han fortjente hans datter. I indiske film er det fuldstaendig bandlyst at vise kys eller mere seksuelle handliner. Derimod bryder de ud i sang og dans, naar de skal vise en foelse og heri kan man finde mange seksuelle symboler. Jeg morede mig rigtig meget, samtidig med at det var en oplevelse i sig selv at sidde i biografsaedet, fordi inderne indimellem pludselig klappede hoejlydt under filmen eller grinede. En intens oplevelse, selvom inderne ved siden af os pruttede en del, hehe xD I Jaipur fik jeg ogsaa en Henna-tatovering, tjaaa... jeg skulle jo proeve, nu jeg er i Indien :)
Naa, jaaa... Beklager hvis dette indlaeg forekommer en smule kedeligt, men vi har det altsaa godt og nyder hver og en oplevelse. Efter Jaipur gik turen til vores nuvaerende position Agra, hvor vi selvfoelgelig skulle se Indiens kendte symbol Taj Mahal, der betyder Kronepaladset. Fra Jaipur til Agra punkterede vi desuden midt i ingenting, saa vores chauffoer Athar maatte gaa efter hjalep, mens Andreas og jeg sad blandt en flok mandelige inderne ved en lille biks, der paa ingen maade kunne et ord engelsk. Vi fik dog via fingersprog forklaret, at bilen var punkteret. Vi sad der omkring en time, foer Athar endelig vendte tilbage med et nyt daek. Endelig ankom vi til Agra, som ikke er noget saerligt paa nar Taj Mahal selvfoelgelig. Her sagde vi ogsaa farvel til Atar, som blev noedt til at koere til Delhi, for at hente nogle andre turister. Saa nu er det op til os selv, at finde rundt i resten af Indien. Sammen med Athar koerte vi ca. 1500 km, og nu mangler vi kun omkring 1300 km foer vi ender i Delhi.
Desvaerre var det overskyet, da vi saa Taj Mahal, men boegerne har ret; det er virkelig smukt og meget, meget stort. At se Taj Mahal kan sammenlignes med at se Pyramiderne: storslaaet!!!! Vi brugte nogle timer der, indtil det blaeste voldsomt op og begyndte at regne. Thit's foerste regn i Indien. Dog vrimlede det med alveredens turister, hvilket er lig med meget insisterende saelgere, der havde svaert ved at forstaa et nej. Tilmed foelte vi os endnu mere overvaagede og nedstirrede end tidligere, og hver anden inder ville have billeder af os. Det haenger ogsaa sammen med Indernes ferie, som ligger i maj/juni. Saa der er tonsvis af indiske turister. Nogle mere behagelige end andre.
Well, i aften tager vi toget mod Indiens mest hellige by Varanasi, hvor vi bliver et par dage, hvorefter vi tager toget tilbage til Delhi for at flyve til Hanoi i Vietnam d. 1. juni. Det ser vi efterhaanden frem til, selvom Indien virkelig er/har vaeret helt specielt og uforglemmeligt.
- comments
Onkel Lo Bello Namaste Srīmatī Thit-beth (udtales selvfølgelig "Tibet") og misṭar Andia. I har det godt og oplever en masse spændende ting. Fortsat god tur og fortsæt endelig med at skrive og lægge billeder ind på bloggen!! Det er godt at følge med her fra sid(d)elinien.