Profile
Blog
Photos
Videos
Hej til alle der hjemme.
Så er vi vel ankommet til Bangkok by. Vi sidder i skrivende stund på vores første hostel. Der er ikke meget, men menneskerne er rigtig flinke til at hjælpe med alt hvad vi behøver.
Men for at starte fra starten.
Vi tog tidligt afsted fra Århus for at køre mod Kastrup lufthavn hvor vi mødtes med Marias forældre, min mor (Astrids) og min faster kom også for at sige farvel til os. Vi var i god tid, så der var tid til at spise frokost inden vi smuttede gennem security tjekket.
Herfra gik turen til Doha hvor vi skulle vente i 9 timer. Lufthavnen er meget lille, og der var derfor ikke særlig meget at give sig til. Citat fra Maria var at det var den længste nat i hendes liv. De havde skruet alt for højt op for air conditionen så der var koldt og ingen steder at sove. Men gulvet kan altid bruges hvis du spørger mig. Men natten gik og vi skulle videre med det næste fly mod Bangkok. Her blev vi dog over en time forsinkede så vi endte med først at lande kl 20.30 i bangkok. Herfra gik turen med taxa mod vores hostel inde i byen.
Det er meget primitivt, men der er alt det vi skal bruge. Heldigvis er der air condition på værelset, og det er nødvendigt, da her er 30 grader, og det lige kræver en smule tilvæning først.
I morgen er programmet at tage rundt og opleve byen. Vi skal finde en billig måde at komme til Koh Panghan på. Så der skal vi lige rundt at undersøge de forskellige muligheder. Ellers glæder vi os bare til at opleve byen :)
- comments
Fl Utt Hej Tøser. 30 grader, det er lige til at holde ud. Mens i tænder for aircondition'en tænder jeg mere op i brænde ovnen. Der er kommet 18cm. sne på Bornholm i nat og det næste døgn lover de ned til minus 15 grader. Har nettop hørt at udenrigsministeriet har ophævet deres obs på Bangkok, så slå jer bare løs. Fortsat god tur. Knuzz FF
Faster Godt at høre fra Jer allerede, tænker jo lidt på Jer. Uden for mit køkkenvindue er der lige nu -9,3, men der er dog intet sne kommet her. Håber I får en masse fede oplevelser i Bangkok. Måske kan i kigge på L og M's blog, de var jo en del i Bangkok på grund af regnvejret syd på, måske kunne den være til lidt inspiration. Knus Faster
farmor Hej piger. Det ser ud til at I hygger jer. Her er det stadig koldt men dog ikke frostgrader. Vi er ved at have alt på plads til den 3 marts. vi glæder os meget. Fortsat rigtig god tur. Mange knus og tanker fra. Farfar og farmor.