Det er vist ved at vaere lang tid siden sidt. Livet her i Granada gaar lidt op og ned med hjemve og have det rigtig godt. Jeg begyndte paa mit arbjede i starten af marts med at hjaelpe til i en klasse med spansk for boern mellem 6-10 aar. De er rigtig soede, men ogsaa fulde af lopper nogle gange. Efter den klasse hjaelper jeg i engelsk, som er er en klasse der er ved at laere basis engelsk, men eleverne er teenagers eller voksne. Derefterhjaelper jeg med at servere frokost for boern der er med i et frokostprogram, hvor de kan faa gratis mad. Ved 12-tiden gaar jeg saa hjem for at spise frokost derhjemme. Det er meget normalt I Nicaragua at man har omkring 2 timers frokostpause for at kunne naa hjem, lave mad, spise og goere rent bagefter. Men jeg har kun en time, men skal saa heller ikke lave mad eller goere rent. Saa lidt i et gaar jeg tilbage for at hjealpe til i en klasse med lektier og spansk for smaa boern ogsaa. Og derefter hjaelper jeg til i endnu en engelsk time, det har hold er dog meget mere avanceret og der er meget mere grammatik i denne klasse. Og saa har jeg fri kl. 16.

Saa det er saadan de fleste af mine dage gaar, og saa nogle gange bliver jeg og taler lidt med dem fra den sidste engelsk klasse eller jeg gaar hjem.

Her i paasken har jeg besoegt Louise fra min gymnasieklasse som er frivillig paa et boernehjem i Honduras. Det har vaeret en rigtig god tur. Vi sov en nat i Tegucigalpa, som er hovedstaden og mandag tog vi saa bussen til hendes landsby i bjergene. Det er smukt deroppe, men meget brunt da det ikke er regntid og ogsaa er mange skovbraende for tiden. Vi brugte tiden med at snakke, lege og tale med boerne. Vi tog ud og camperede med de aeldste boern en aften og en anden aften lavede vi snobroed. Men der var ogsaa tid til at slappe afJ Jeg tog saa hjem fredag. Det var rigtig rart at tale dansk igen og se et bekendt ansigt!

Nok for nu, men jeg vil proeve at oploade flere billeder.

-Astrid