Profile
Blog
Photos
Videos
Saa skulle vi afsted mod Hanoi. Taxachaufoeren hentede os som planlagt paa vores hotel, The Golden Dragon, i Nha Trang, og koerte os ud til lufthavnen. Han spurgte os om hvornaar vi skulle boarde, og vi fortalte ham vores tidspunkt, hvorefter han virkelig faar sig et grin, fordi vi vaelger at tage afsted 3 timer foer vi egentlig burde. Men vi fik fint fordrevet tiden, med spil og mad. Vi boarder og inden vi fik set os om, var vi i luften og allerede klar til landing i Hanoi.
Vi finder en taxa og bliver ellers koert til vores hotel, som ca. skulle tage en halv times tid - fint!
Men igen, grundet nytaarsaften, var byen et totalt kaos, mere kaotisk end nogensinde. Aldrig foer har vi set saa vild en trafik - store trucks krydser smaa lokale veje, der bliver vendt om paa selv det mindste omraader og der bliver solgt appelsintrae overalt (det betyder glaede). Det tog os 2 timer at komme frem!
Da vi ankommer til hotellet, bliver vi modtaget med aabne arme, gaestfri og venlige bliver vi budt paa te og bliver derefter vist op til vores vaerelse.
Det viser sig dog desvaerre, at vi har vaeret lidt ukorrekte i vores tidsplan/beregninger - vi troede vi skulle vaere i hanoi til d. 22, hvilket egentlig er korrekt, men det er allerede kl. 0.55 am d. 22 vi skal med vores fly, saa vi havde en dag i hanoi, saa vi var noedt til at afbestille vores hotelvaerelse, hvilket de sagtens kunne forstaa og venligt hjalp os med.
Dagen vi havde i Hanoi var forrygende, vi fik set en del: Temple og littreture, One pillar pagoda, Hoan Kiem Lake, Night market og diverse andre attraktioner. Vejret var heldigvis med os, vi var ikke berriget med sol, men regnen holdte sig heldigvis vaek og vejret var nogenlunde temperatur maessigt.
Dagen gik hurtigt, med turistattraktioner og en enkelt biograffilm. Klokken naermede sig 22, og vi skulle tilbage til vores hotel, hvor vores taxa skulle hente os.
I lufthavnen venter vi lidt tid paa at kunne tjekke ind, det viste sig at vi sad i et forkert omraade, og vi faar tjekket ind ret sent, men vi finder derhen og viser vores 'e-ticket', pas og venter paa at vi kan komme videre i systemet.
Det kunne vi godt glemme alt om, de fortaeller os, at vi kun har en billet, min(Astrid), og at Ida altsaa mangler hendes. Gengiveligt siger vi til dem at vi altsaa begge to staar i den samme billet, men det samme goer de og siger at der kun er en billet. Panikken hober sig op og vi staar fortvivlede, bange, irritable og hvilke ord man nu ellers kan saette paa saa forfaerdelig en situation. De ansatte er heldigvis venlige og kan nogenlunde engelsk, saa de hjaelper os med at koebe en ny billet til Sydkorea, Busan, (hvor vi skal mellemlande). Vi er ikke super glade for at skulle mellemlande i Sydkorea uden en videre billet, men der var ikke andet at goere i den situation, udover at tage en billet hjem til DK, hvilket vi begge var mentalt forberedt paa. Vi havde stadig tid, saa vi fik en billet og fandt vores gate og steg ombord paa flyet. Vi ankommer til Busan, uden nogen anelse om hvad vi nu skulle igennem. I transitten staar en koreansk pige, som skulle hjaelpe alle med 'connection flights', altsaa som skulle videre mod Beijing. Her forklarer vi hende, at Ida ikke har nogen 'e-ticket' og hvad vi skal goere. Hun nikker og smiler og forklarer os at det skal hun nok tage sig af og siger 'No problem' gengivelige gange. Her bliver vi begge mere rolige idet, det ser lyst ud og taknemlige for at hun kan engelsk. Men nej, selvfoelgelig havde vi stadig modvind, vi staar og skal videre mod gaten, hvorefter hun spoerg Ida om hvor hendes 'e-ticket' er. Vi kigger begge underligt paa hinanden og retter derefter vores sure og skuffede oejne mod hende - hun har ikke forstaaet en brik af det vi forklarede hende, igen maa vi skaere det ud i pap for hende og hun nikker. Vi kommer videre ind igennem security tjek og saetter os over paa en baenk med andre ventende. Her kommer endnu en koreansk pige i foelge med hende den tidligere og spoerg om hvor billetten er. For tredje gang maa vi fortaelle dem, at Ida er blevet vaek i deres system, og at hendes billet ikke er at finde. De gaar tilbage til deres 'kontor' og tilkalder en tredje person. Han kommer hen til os, og spoerg om hvor Ida's billet er - hold da op hvor ser det sort ud!
Endelig faar vi banket ind i hovederne paa dem, at vi ikke er i besiddelse af en videre billet til Beijing. Foerst fortaeller de os, at ida kan faa lov til at gaa ned og koebe en ny billet, hvilket vi glaedeligt vil goere, saa vi rejser os op og goer klar til at koebe billetten, dog maa jeg ikke gaa med, men vi forklarer dem, at det er noedvendigt idet Ida har mistet sit kreditkort. Det forstod de ret hurtigt, og vi gaar begge med ham. Endnu en hindring moeder os, vi maa aabenbart ikke gaa igennem, saa den koreanske mand ber' om mit kreditkort, saa han kan koebe en for os. Der var ikkke andet at goere, end at stole paa ham og levere mit dankort (puha). Efter nogen tid kommer han tilbage, med en ny billet og mit kreditkort, OMFG! Endelig siv det ind bag lystavlen, og vi kunne komme videre, SAMMEN, mod beijing. Vi takkede ham utallige gange for hans arbejde og var super glade samtidig med at vi var frustreret over den episode vi havde vaeret udsat for. Vi kommer ombord paa flyet - vi er nu paa vej mod Beijing.
Efter den dag vi opdagede, at Ida havde mistet sit kreditkort og andre vigtige ting, troede vi, at vi havde naaet bunden, saa kan det ikke blive vaerre, AK jo!
Vi er hermed beviset paa at man ikke behoeves at tage til Afrika og Bongy-jumpe ud fra en bro/klippe, eller hvad det nu ellers er man springer ud fra for at faa et andrenalin-kick, man kan blot blive glemt i lufthavns systemet og staa forvirret i Sydkorea uden en viderebillet, dog ville man nok foretraekke det andet, hvis man fik valgmuligheden!
Efter denne dag, fik vi virkelig realiseret hvor uheldige vi har vaeret paa denne rejse. Vi starter med at vaere sent ude med vores Visa ansoegning, saa vi maa tage til Koebenhavn og faa det ordnet, jeg Astrid skal betale 1500,- for navneaendring fordi det blev stavet forkert, Ida mister sin pung, Ida's kamera fungere ikke, Ida mangler sin billet i Hanoi til Beijing!
Selvom vi har haft saa mange modvindsepisoder, har det stadig vaeret en af vores livsrejser, en fantastisk oplevelse som vi aldrig vil glemme. Vi har oplevet super meget spaendende, sjovt, udfordrende... etc. Helt igennem Fantastisk, Nu glaeder vi os til Beijing, vores sidste destination!
- comments
Karen Bjørn Jørgensen UHA, der er godt nok mange udfordringer på vejen, når systemerne ikke snakker sammen. Kan godt forstå, I følte jer lidt lost og overladt til "Lykkens gudinde"