Profile
Blog
Photos
Videos
Astrids Backpacker Adventure 2011-12
Saa er det vist ved at vaere paa tide med et blogindslag og nogle billeder her fra Australien. Der er ingen tvivl om, at det har vaeret noget af en omvaeltning at komme her til Australien. Jeg havde virkelig vaennet mig til Thailand, men Australien er godt nok fuldstaendig anderledes. Prisniveauet, vejret og maden, alt er anderledes.
Det var heller ikke en helt god start jeg havde her i Australien. Allerede i flyet foelte jeg mig daarligt tilpas, og hele vejen ind til Sydney i taxi'en sov jeg. Jeg checkede hurtigt ind paa "Wake up" hostel i Sydney, og jeg bestemte mig for at sove et par timer. Men jeg blev ved med at sove, og de andre ville gerne ud og se Sydney og faa koebt greyhound buspas osv., men jeg kunne ingenting. Det skyldtes saa, at jeg havde over 40 i feber. Termometeret viste faktisk 41,5, og jeg droemte nogle vildt underlige ting ting, og naar jeg vaagnede vidste jeg ikke hvad der var droem og hvad der var virkelighed. De naeste to-tre doegn laa jeg bare i min seng imens de andre oplevede Sydney; det var virkelig surt. Soendag eftermiddag besluttede jeg mig for at tage til laegen, det kunne jo vaere jeg havde faaet malaria. Det var foerste gang jeg var udenfor en doer i Sydney, og selvfoelgelig regnede det. Men heldigvis kunne laegen bekraefte at det "bare" var influenza jeg havde, og at jeg bare skulle slappe af. Den aften havde jeg heldigvis ikke feber mere, og jeg kunne spise for foeste gang i flere dage.
Dagen efter var det soerme min fodselsdag, og vi skulle paa surfcamp. Vi skulle tidligt afstd og med bus, saa jeg blev vaekket halv seks med foedselsdagssang og flag. Desuden fik jeg en lille fin haandtaske, som jeg allerede har haft meget glaede af. Vi skulle nu koere i bus i seks timer, og jeg var desvaerre slet ikke kommet over min influenza endnu. Jeg havde kvalme og havde ingen kraefter i kroppen. Det var traels. Vi ankom til surfcampen, og det eneste jeg havde spist den dag var en halv gulerod. Det var ogsaa en af grundene til, at jeg intet energi havde, og maatte noejes med at se paa, da de andre tog ud for at surfe. De naeste dage kunne jeg heller ikke surfe, men maatte noejes med at se paa eller at blive i min seng. Det var virkelig ikke saerlig fedt, og jeg havde meget hjemve de dage. Jeg var ikke rigtig en del af noget, det regnede uafbrudt, og jeg gik tidligt i seng. Jeg fik dog surfet en smule eller jeg kom da op at staa paa braettet, men jeg var bare langt efter de andre. Men ellers var surfcampen fin nok. Vi fik nogle overdaadige maaltider, og der var en masse at snakke med.
Efter surfcampen var vi i Byron Bay et par dage. For foerste gang i Australien saa jeg her for alvor solen skinne, og der var dejligt varmt. Laekkert! Her overnattede vi to naetter paa et hostel med fine koekkenforhold, hvilket der oftest er paa hostels her i Australien. Desuden laver vi havregroed hver morgen; det er godt. Paa dette hostel moedte jeg min barndomsveninde Sarah fra Horsens, som jeg ikke rigtig har haft kontakt med siden 3. klasse. Det var vildt underligt og ogsaa ret sjovt, ja det er en lille verden vi lever i. Men Byron Bay var nu ikke helt fantastisk. Vi kunne ikke rigtig bade i havet pga. blue bottles, og byen var proppet med de saakaldte schoolies, som lige var blevet faerdige med highschool, hvilket skulle fejres med kaempe maengder alkohol, lidt ligesom vores studenteruge i DK.
Soendag d. 27/11 tog vi videre til Rainbow Beach, hvilket igen igen var en meget lang bustur. Her i Rainbow Beach havde vi allerede bestilt to overnatninger, saa det var ret nemt. Lige da vi ankom tog fire af os ud paa en guidet tur til Carlos Sandblow. Det var en fin tur med en masse sand. Naeste dag brugte vi lang tid paa stranden. Det var virkelig en dejlig strand, men utrolig dejligt vand uden jellyfish. Vandet var dejlig varmt og der var en masse boelger, hvilket vi ikke var vant til i Thailand. Tirsdag d. 29. var saa dagen, hvor vi tog til Fraser Island. Vi skulle omkring 30 afsted, og morgenen brugte vi paa at pakke mad. Vi seks skulle koere sammen med Duncan og Dave, som kom fra England. Vi fik nemlig stillet vores egen forhjulstraekker til raadighed, men der var ikke nogen af os, der havde mod paa at koere saadan en i venstre side, og saa var der oven i koebet automatgear. Saa derfor var det godt med to engelske fyre, der var lidt mere vant til at koere i saadan en bil. Vi var hurtigt paa Fraser Island, hvilket er verdens stoerste sandoe. Det blev hurtigt gjort os klart, at vi under ingen omstaendigheder maatte bade i havet, da der var hajer og livsfarlige jellyfish. Men til gengaeld var der inde midt paa oen fantastiske ferskvandssoeer, som vi kunne bade i.
Vi var der ovre i to naetter, og boede meget primitivt. Vi sov i telt, og hvis man skulle rigtigt paa toilet var man noedsaget til at grave et hul. Dog skulle man passe paa de vilde hunde, dingoer, som godt kunne finde paa at komme lidt for taet paa lejren. Faktisk stoedte Lene, Carina og jeg paa saadan en en aften hvor vi skulle ud og tisse. Det var ret skraemmende. Ellers brugte vi tiden paa at se gamle skibsvrag, og nyde den vildt flotte natur. Desuden vaagnede man vildt tidligt om morgenen, faktisk vaagnede jeg kl 6 hver morgen af mig selv, fordi der blev saa varmt i teltene. Vi fik ogsaa en del sol derovre, og jeg er faktisk efterhaanden ved at blive ret brun, hvis jeg selv skal sige det:). Naa lige nu sidder jeg i Airlie beach, og i morgen gaar skal vi ombord paa en baad og sejle rundt i 3 dage ved Whitsundaysoerne. Det haaber jeg bliver fedt!
Det var heller ikke en helt god start jeg havde her i Australien. Allerede i flyet foelte jeg mig daarligt tilpas, og hele vejen ind til Sydney i taxi'en sov jeg. Jeg checkede hurtigt ind paa "Wake up" hostel i Sydney, og jeg bestemte mig for at sove et par timer. Men jeg blev ved med at sove, og de andre ville gerne ud og se Sydney og faa koebt greyhound buspas osv., men jeg kunne ingenting. Det skyldtes saa, at jeg havde over 40 i feber. Termometeret viste faktisk 41,5, og jeg droemte nogle vildt underlige ting ting, og naar jeg vaagnede vidste jeg ikke hvad der var droem og hvad der var virkelighed. De naeste to-tre doegn laa jeg bare i min seng imens de andre oplevede Sydney; det var virkelig surt. Soendag eftermiddag besluttede jeg mig for at tage til laegen, det kunne jo vaere jeg havde faaet malaria. Det var foerste gang jeg var udenfor en doer i Sydney, og selvfoelgelig regnede det. Men heldigvis kunne laegen bekraefte at det "bare" var influenza jeg havde, og at jeg bare skulle slappe af. Den aften havde jeg heldigvis ikke feber mere, og jeg kunne spise for foeste gang i flere dage.
Dagen efter var det soerme min fodselsdag, og vi skulle paa surfcamp. Vi skulle tidligt afstd og med bus, saa jeg blev vaekket halv seks med foedselsdagssang og flag. Desuden fik jeg en lille fin haandtaske, som jeg allerede har haft meget glaede af. Vi skulle nu koere i bus i seks timer, og jeg var desvaerre slet ikke kommet over min influenza endnu. Jeg havde kvalme og havde ingen kraefter i kroppen. Det var traels. Vi ankom til surfcampen, og det eneste jeg havde spist den dag var en halv gulerod. Det var ogsaa en af grundene til, at jeg intet energi havde, og maatte noejes med at se paa, da de andre tog ud for at surfe. De naeste dage kunne jeg heller ikke surfe, men maatte noejes med at se paa eller at blive i min seng. Det var virkelig ikke saerlig fedt, og jeg havde meget hjemve de dage. Jeg var ikke rigtig en del af noget, det regnede uafbrudt, og jeg gik tidligt i seng. Jeg fik dog surfet en smule eller jeg kom da op at staa paa braettet, men jeg var bare langt efter de andre. Men ellers var surfcampen fin nok. Vi fik nogle overdaadige maaltider, og der var en masse at snakke med.
Efter surfcampen var vi i Byron Bay et par dage. For foerste gang i Australien saa jeg her for alvor solen skinne, og der var dejligt varmt. Laekkert! Her overnattede vi to naetter paa et hostel med fine koekkenforhold, hvilket der oftest er paa hostels her i Australien. Desuden laver vi havregroed hver morgen; det er godt. Paa dette hostel moedte jeg min barndomsveninde Sarah fra Horsens, som jeg ikke rigtig har haft kontakt med siden 3. klasse. Det var vildt underligt og ogsaa ret sjovt, ja det er en lille verden vi lever i. Men Byron Bay var nu ikke helt fantastisk. Vi kunne ikke rigtig bade i havet pga. blue bottles, og byen var proppet med de saakaldte schoolies, som lige var blevet faerdige med highschool, hvilket skulle fejres med kaempe maengder alkohol, lidt ligesom vores studenteruge i DK.
Soendag d. 27/11 tog vi videre til Rainbow Beach, hvilket igen igen var en meget lang bustur. Her i Rainbow Beach havde vi allerede bestilt to overnatninger, saa det var ret nemt. Lige da vi ankom tog fire af os ud paa en guidet tur til Carlos Sandblow. Det var en fin tur med en masse sand. Naeste dag brugte vi lang tid paa stranden. Det var virkelig en dejlig strand, men utrolig dejligt vand uden jellyfish. Vandet var dejlig varmt og der var en masse boelger, hvilket vi ikke var vant til i Thailand. Tirsdag d. 29. var saa dagen, hvor vi tog til Fraser Island. Vi skulle omkring 30 afsted, og morgenen brugte vi paa at pakke mad. Vi seks skulle koere sammen med Duncan og Dave, som kom fra England. Vi fik nemlig stillet vores egen forhjulstraekker til raadighed, men der var ikke nogen af os, der havde mod paa at koere saadan en i venstre side, og saa var der oven i koebet automatgear. Saa derfor var det godt med to engelske fyre, der var lidt mere vant til at koere i saadan en bil. Vi var hurtigt paa Fraser Island, hvilket er verdens stoerste sandoe. Det blev hurtigt gjort os klart, at vi under ingen omstaendigheder maatte bade i havet, da der var hajer og livsfarlige jellyfish. Men til gengaeld var der inde midt paa oen fantastiske ferskvandssoeer, som vi kunne bade i.
Vi var der ovre i to naetter, og boede meget primitivt. Vi sov i telt, og hvis man skulle rigtigt paa toilet var man noedsaget til at grave et hul. Dog skulle man passe paa de vilde hunde, dingoer, som godt kunne finde paa at komme lidt for taet paa lejren. Faktisk stoedte Lene, Carina og jeg paa saadan en en aften hvor vi skulle ud og tisse. Det var ret skraemmende. Ellers brugte vi tiden paa at se gamle skibsvrag, og nyde den vildt flotte natur. Desuden vaagnede man vildt tidligt om morgenen, faktisk vaagnede jeg kl 6 hver morgen af mig selv, fordi der blev saa varmt i teltene. Vi fik ogsaa en del sol derovre, og jeg er faktisk efterhaanden ved at blive ret brun, hvis jeg selv skal sige det:). Naa lige nu sidder jeg i Airlie beach, og i morgen gaar skal vi ombord paa en baad og sejle rundt i 3 dage ved Whitsundaysoerne. Det haaber jeg bliver fedt!
- comments