Profile
Blog
Photos
Videos
Thailand 30/10 2008: Bangkok - Koh Samui - Koh Phangan - Phuket
Så er vi rykket igen, vi er nu nået til Phuket, en af Thailands største feriebyer. Men inden vi nåede dertil, var vi lige en tur forbi Koh Samui og Koh Phangang.
Vi tog fra Bangkok d.18. oktober, og fløj til Koh Samui.Det første der mødte os, var den fineste lille lufthavn. Eller at kalde den en lufthavn, er måske så meget sagt. Men vi blev hentet fra flyet i små trams/tog, der mindede utrolig meget om dem man bruger i Disneyland. Så blev vi kørt ind til bagagebåndet, som var omgivet af palmer, og bare under et tag. Der var sgu hyggeligt. Da vi kom ud af "lufthavnen", fandt vi en minibus, der skulle køre os til vores hotel. Vi havde valgt at bo i Lamai Beach, som skulle være den anden største strand på Koh Samui. Og da vi begyndte at køre, kunne vi se at der var ganske gang i den største strand, Chaweng Beach, så vi var ganske fortrøstningsfulde. MEN! Sådan skulle det ikke helt gå. Vi kørte og vi kørte og vi kørte, og det blev mere og mere øde. Til sidst var der kun os to tilbage i minibussen, og chaufføren sagde pludseligt at her skulle vi af. Når vi kiggede ud af vinduet var vi midt ude i ingenting, og ved et hotel, der i hvert fald ikke hed det det skulle….Efter lange diskussioner med chaufføren, måtte v ind og tjekke hotellet. Og det viste sig faktisk at være det samme. Det havde bare skiftet navn - bare ikke på nettet… Hmm…Men vi tjekkede ind, og havde allerede , inden vi gik i seng, besluttet os for at der kunne vi ikke bo, og at vi måtte finde noget nyt dagen efter. Det skal siges at det her var om aftenen, så alt var kulsort! Men da vi vågnede om morgenen, var det hele lige pludselig ikke så slemt. Faktisk var det et rigtig hyggeligt hotel , som lå helt ned til stranden, og restaurant og pool med udsigt over vandet. Det lå bare midt i ingenting. Men det endte med vi blev der i 3 dage.Dagene gik med en dag ved poolen og ren afslapning, mens den næste dag blev brugt på en heldags tur rundt på Samui. Den startede med et elefantshow, som var ganske underholdende. Søren og jeg meldte os til en ang. elefantmassage - thaistyle - jeg vil ikke sige så meget, da jeg mener billederne fra turen, siger mere end ord. Men det var rigtig skægt. Derefter var der opvisning i Thaiboksning. 2 unge knægte viste lidt slag og spark og selvom at det kun var en opvisning, kunne man høre at de virkelig slog og sparkede igennem. Heldigvis var der ikke brug for frivillige denne gang J. Dernæst var der en abe-show. Noget vi var lidt betænkelige ved, da vi havde set billeder af abe danse rundt i kjole, køre på cykel og andre mærkelige ting. Dette var ikke sådan et show, da der nærmere var tale om en demonstration af hvordan aber bruges til at plukke kokosnødder. Og så var der lige mulighed for at blive fotograferet sammen med en abe.Næste punkt på programmet var elefanttrekking. Op på ryggen af en stor elefant og så en tur rundt i skoven. En sjov oplevelse, og samtidig lidt mærkeligt.Efterefter var det tid til at forlade stedet, og køre mod syd siden af øen, hvor der var mulighed for at snorke lidt rundt. Inden vi nåede dertil, skulle vi dog lige ha det obligatoriske stop hos en træ/billede/glas- souvenir-handel. Var tæt på at købe en 1,5 m. stor træudskæring af en budha, men havde desværre ikke plads i tasken. Ærgeligt, da jeg, Søren,godt kunne forestille mig en have i Sakskøbing, der kunne bruge en Happy-Budha. Så var det tid til at snorkle, og vi kan vist lige så godt sige, at det at snorkle, er knapt så sjovt, når man først har prøvet at dykke. Men det var en hyggelig tur, og vi fik kigget lidt på fisk. Tilbage på stranden, var det blevet tid til frokost. Og sikke en frokost.Det thai mad er simpelthen fantastisk! Der er ikke andet at gøre at købe en thaidame - vores skal dog bruges i køkkenet… Efter frokosten gik turen op til en have i bjergene, som en eller anden gut, havde lavet til sin kone. Det var en superflot have med statuer og figurer af personer fra den buddhistiske tro. En var især meget troværdig - tjek selv billedet - en ægte sømand! :o) Til sdist gik turen til et 86 meter højt vandfald, hvor vi havde mulighed for at bade. Vi holdt os dog til at tage billeder, da vi efterhånden var godt trætte. Det var en rigtig god dag med mange gode oplevelser!
Så gik turen til Koh Phangan, som ligger lidt nord for Koh Samui. Det er en lille ø, som stort set alle backpackere tager til, når de rejser i Thailand. Her er næsten ingen infrastruktur, men en masse små gader og så strand. Backpackere tager tit hertil, fordi det ikke er så turistet… Hmm… Altså alle der er der, er turister, så vi ved ikke hvad de mener. Det har lidt været sådan at "turister" er et fyord, for bacpackere, men helt ærlig, det er jo ikke de lokale, der lejer jetski og paraglider på øen. Men øen var da meget hyggelig. Den er jo kendt for sit fullmoon party, men da vi var der, var der bare halfmoon party ;o) Første dag tjekkede vi ind på Same Same lodge, som er danskejet. Det var samtidig også meget billigt, så det var fint. Ideen med stedet er at det var "home away from home", og det var da også rigtig hyggeligt med puder foran en stor skærm, hvor man kunne se film dagen lang. Baren var hyggelig, og der var madkursus, hvis man er til det (og det var vi…) Men værelserne var godt nok ikke noget særlig. Det første værelse vi fik, var to små senge, hvilket var fint nok. Men da jeg, Maria, løftede min pude, var det ligesom at løfte en sten ude i skoven. Spændende dyr løb af sted. Og det er jeg jo helt tosset med… Eller… Så Søren og jeg måtte bytte seng, og jeg kom nogenlunde igennem natten. Værelset havde dog aircondition, og det var rart. Vi havde bedt om at få et værelse med en stor seng, når det blev muligt, og det blev det dagen efter. Der fik vi et rent, men knapt så komfortabelt rum med en fane i loftet (hvilket var okay) og så kun koldt vand, hvoraf det der kom ud hanen, havde en skummel brunlig farve. Fantastisk! Men vi blev her resten af dagene, da det var gode penge at spare. Men tilbage til aktiviteterne. Dag to blev brugt på dykning. Det var en anderledes oplevelse denne gang, da sigtbarheden var utrolig ringe - kun 2 meter - altså kunne man først se fisken, når man kolliderede med den. Men der var alligevel flot, og tanken om at der måske var en hvalhaj derude, gjorde det hele rigtig spændende. Desværre skulle vi ikke være så heldige at møde sådan en. Til gengæld mødte vi en haj - godt nok kun en revhaj på lidt over en meter, men vi syntes det var fedt! Vi skulle ha dykket lidt mere, men vi droppede det pga. sigtbarheden. Om aftenen havde vi besluttet os for at vi ville til Halfmoon party, om foregik nede på stranden. Efter lidt god mad bevægede vi os derned, og bestilte en af de berømte spande, som er en plasticspand, som vi kender dem fra sandkassen, som bliver fyldt med en flaske sprut og dertil hørende sodavand. Og så ellers en masse sugerør! Vi syntes de smagte fantastisk godt, så dem drak vi en del af sammen med et svensk par fra Lund. Super hyggeligt. Bare ikke næste morgen, da hovedet værkede en hel del, og maven lavede vrøvl. Så dagen efter blev brugt på hotellet med at se film, læse og slappe af. Dag tre skulle være stranddag, men ingen sol til os. Faktisk tror jeg ikke vi så solen de dage vi var der. Så vi vimsede lidt rund, og ventede på dagen efter, hvor vi havde meldt os på madkursus, og skulle med natfærgen mod Phuket om aftenen. Og dag fire med madkursus blev en rigtig god dag. Vi var 6 på et hold, og så skulle man ellers blive enige om fire retter man ville lære at lave. Vi valgte forårsruller, Pad Thai, en suppe og så Massaman karry/grøn karry (princippet er det samme - bare forskellig karry).Så hele dagen gik med at lave mad. Vi fik heldigvis arrangeret det sådan at vi fik lavet to retter til frokost og to til aften. Det var supersjovt at prøve og endelig fandt man ud af hvad de putter i. Er bare ikke sikker på vi kan finde alle ingredienserne derhjemme. Da klokken blev 20.30 gik turen af sted mod Phuket. Vi havde bestilt plads på en natbåd, som vi skulle sejle med i syv timer - fra 22-05. Og sikke en båd. Den bestod stort set kun af en masse madrasser på gulvet, hvor alle lå meget tæt. Og så vippede den en del, hvilket jeg havde frygtet, da jeg jo ikke ligefrem er kendt som en søulk! Så vi tog to søsygepiller hver, og sikke et vidundermiddel! Der gik ikke en halv time, så sov vi, og så vågede vi først da vi var fremme om morgenen! Dejligt! Herefter skulle vi med bus til Phuket by, og derefter tog vi en lokal bus, og så var vi endelig fremme ved vores hotel i Patong Beach! Og det var bare et dejligt hotel - der manglede absolut ingenting, og det lå perfekt! Og byen var dejlig turistet (ups, fyord! Men vi kan sgu godt lide det). Første dag tøffede vi lidt rundt og kiggede, mens anden dag blev startet med en fantastisk morgenmadsbuffet og derefter på stranden, som var rigtig dejlig! Der var store bølger, så vi brugte meget tid med at tumle rundt ude i vandet. Om aftenen havde vi besluttet os for at bestille en omgang dykning til dagen efter. Politikens rejsebog anbefalede Scandinavian Divers, så dem fandt vi og bestilte en dykkertur. Men det bedste ved hele aftenen var, at lige ved siden af dykkercentret lå en dansk restaurant kaldet Rundetårn. Vi kunne ikke dy os og besluttede os for at spise aftensmad her. Og dette måltid skulle blive det første måltid på hele turen, hvor vi ikke snakkede til hinanden. Det havde vi simpelthen ikke tid til. For det første var der den danske mad - Søren fik Stegt flæsk med persillesovs og jeg fik biksemad med spejlæg og rødbeder. Og for det andet, havde de ekstrabladet fra kun dagen før og to dage før. Det var sgu fedt! Godt mætte og glade trillede vi hjem i seng - vi sku nemlig tidligt op dagen efter. Dag tre var dykkerdag, og vi blev kørt ned til havnen, hvor en dansk gut tog imod os. Der var to danske divemasters, så vi var sikre på vi skulle have en af dem, men nej! Vi fik den eneste på båden som ikke kunne et klap engelsk, og som var thai! Godt vi valgte Scandinavian Divers. Men hun lignede en rutineret dame på 50 år, så vi håbede det bedste. Men nej, hun var ikke rigtig god at have med.Faktisk var det de to kedeligste dyk vi overhoved har haft! Faktisk så kedeligt at Søren, der i forvejen bruger meget luft når han dykker, begyndte at trække vejret hurtigere, så vi kunne komme op :o) . Så det var ikke den store succes! Indtil vi kom op i båden og begyndte at sejle hjemad, for der så vi en hvalhaj.Ærgeligt det ikke var mens vi vr i vandet, men vi fik da et glimt af en! Jeg havde brugt så meget tid på at være søsyg og derefter dopet mig med de samme søsygepiller, som sidst, så da vi kom hjem besluttede vi os for at tage en lille lur - som kom til at vare mange timer! Så vi vågnede helt forvirrede og tøffede ud og spiste og derefter smuttede vi hjem i seng. De næste to dage var vejret ikke rigtig godt, men dagene gik med at gå ture og shoppe lidt, og ellers bare slappe af.Den anden sidste aften inden vi skulle til Singapore, blev brugt på at se "simons Cabaret", som er et show fyldt med ladyboys, dr synger od danser… NEJ, HVOR VAR DET DÅRLIGT! Vi har aldrig oplevet noget lignende. De sang ikke engang, men mimede og danse ku de sgu heller ikke! Det var de længste to timer vi har tilbragt på hele turen!Bagefter kunne man få taget billeder med de deltagende, og det syntes vi da ku være meget sjovt. Så Søren stillede sig hent il to prinsesser/prinser (vi ved det ikke helt) og jeg to et billede. Og, man skulle tro det var løgn, så ville de have penge for billedet!!! Søren stak dem 20 bath, hvilket er omkring 3,5 danske kr, men de ville have 100 hver, hvilket svarer til 16 kr! Hvad regnede de med. Det var os, der skulle have haft penge for at se deres show!!! Men Søren stak dem 100 bth de kunne dele, og så blev de ellers sure! Meningen var at vi skulle ha været i byen om aftenen, men showet havde nærmest lullet os i søvn, så vi gik en tur i bargaden, og smuttede så hjem i seng. Sidste dag hyggede vi bare og smuttede tidligt i seng, da vi skulle op 04.45, for at køre i lufthavnenog flyve til Singapore.
- comments