Xian - på vej til Shanghai

Mandag d. 1/9

Så er vi på vej mod Shanghai, efter et lille stop i Xian. Men for at starte fra scratch som Disc Jockeyen siger: Fredag var sidste dag i Beijing og den tilbragte vi i Beijing Zoo. Efter jordskælvet i Ghengdu provinsen, blev mange af de pandaer der levede der, flyttet til Beijing Zoo. Det betød, at vi fik set masser af pandaer og det er jo et meget sødt dyr.

Vi besluttede at forlade Beijing 1 dag før oprindelig planlagt (så meget for al den tid på at planlægge og lave program) og tage til Xian ca. 1000 km SV. Turen besluttede vi skulle foregå med nattog. Der er 3 forskellige klasser i toget og vi valgte 1. Klasse. 3. Klasse er gode gammeldaws træbænke, 2. Klasse er man 6 personer der deler en kupé, og så vores 1. Klasse. Det betød, at vi havde en sovekupé, og denne skulle vi dele med et kinesisk ægtepar. Det gik stille og roligt, til trods for at de gik i gang med at lave nudler kl. 23.30 om aftenen. Der er nu ikke noget, som at lægge sig til at sove til duften af nudler J

Vi ankom til Xian kl. 8.30 lørdag morgen, rimelig veludhvilet og klar til at opleve byen. Først ville vi dog lige bestille togbilletter til vores næste tur, fra Xian til Shanghai. Og det var sgu noget af et gedemarkedet. I Beijing stod mange af by- og gadenavne både med bogstaver og kinesiske tegn. I Xian har man valgt at spare lidt på pladsen og til vores ærgrelse, så er det bogstaverne der mangler. Selvom vi har været i Kina i over 1 uge, så har vi nu stadig lidt problemer med at kende de ca. 5000 tegn fra hinanden. Og da engelsktalende personer i Xian er ligeså sjældne som rester på Merethes tallerken, så bliver det noget sværere at finde den rigtige kø at stille sig i. Så vi beslutter i stedet at tage til vores hotel, og håber at de kan hjælpe med billetbestilling. Nixen Bixen, Karen Blixen, så nemt går det ikke. For billetdamen har, hvad man kan kalde lidt mangler i hendes engelske, så i stedet for at skaffe os 2 togbilletter, skaffer hun os en taxa. Med mindre at den mandag kører ca. 1200 km. stik øst, så er det altså ikke hvad vi har brug for lige nu. Så tilbage til hovedbanen og forfra i virvaret. Og netop som vi er ved at give op, så finder vi ham: den hurtigste knallert på havnen, den skarpeste kniv i skuffen, ja You name it, svaret på vores bønner. En engelsktalende steward som i løbet af 5 minutter, skaffer os vores billetter, og redder hele dagen. Forløsningen bliver fejret på en dejlig restaurant, hvor vi bl.a. får bøf, spejlæg og pasta, blandet sammen. Der er en grund til at den ret (så vidt vi ved) ikke er kommet til Danmark. Men for kr. 22, så var den egentlig ok.

Søndag gik turen så ud mod en af Kinas største seværdigheder, en udgravning af omkring 8000 terracotta-krigere. Om det var vores forventninger der var for høje (de bliver kaldt verdens 8. vidunder), eller om det var de mange guider på stedet, der ødelagde oplevelsen, ved vi ikke, men tog vi derfra med en følelse af lidt skuffelse. Udgravningerne er imponerende, stedet er rigtig flot med bjergene i baggrunden, men guiderne og sælgerne af diverse skrammel (nej, jeg har ikke brug for en lyserød plastiskfigur, der lyser i mørke) ødelagde lidt af helhedsindtrykket. Og de var sgu så aggressive og påtrængende, at selv sælgerne fra en tyrkisk basar, ville ha sagt "skal vi nu ikke lige tage en slapper". Retur til hotellet, og nyde udsigten fra værelset. 11 etage, 4 stjernet hotel og varm morgenmadsbuffet med i prisen. Måske ikke i den rigtige backpacker-ånd, men til kr. 200 i døgnet, så er det nu altså fedt.

Mandag formiddag skulle have været brugt på en cykeltur rundt på Xian 14 km. imponerende bymur, men det satte en dejlig omgang diarre en stopper for. Det var jo nok straffen for at have spist bacon og æg til morgenmad (altså når man har morgenmadsbuffet med i prisen, så glæder det sgu om at slå til). Mandag aften er vi så igen i et tog, denne gang mod Shanghai. Vi deler kupé med nogle backpackere fra Tyskland, men ellers er de nu ok J. Over and out. Jeres udsendte reportere i Kina.