Profile
Blog
Photos
Videos
Her en hilsen til alle jer derhjemme.
Siden I hoerte fra mig sidst, har jeg bevaeget mig 400 kilometer fra Ho Chi Minh City til oeen Phu Quoc med et stop i Ha Tien undervejs.
Jeg ankom til Ha Tien foer fanden fik sko paa i mandags og fik en kop kaffe paa busstationen. Jeg snakkede med tre andre der havde taget samme bus som mig, og de skulle alle direkte videre til Cambodia.
Da jeg havde faerdiggjort min kop kaffe, vendte jeg mig om og saa til min store skraek og raedsel, at min backpack var forsvundet. Jeg gik i panik og drejede hovedet utallige af gange paa kort tid, indtil jeg fik oeje paa en lille, vietnamesisk knallertchauffoer kun fem meter fra mig - siddende med min backpack paa skoedet. Jeg for over til ham og skaeldte ham ud, hvilket han sikkert ikke forstod en klap af - men jeg fik hevet min taske til mig og fandt en chauffoer som ikke lokker sine kunder til ved at stjaele deres tasker. Jeg tolkede det dog ikke som et tyveri men naermere et lidt for ivrigt forsoeg paa at faa lov til at transportere mig fra busstationen ind til byen - den gik ikke!
Jeg havde laest meget godt om byen Ha Tien - ikke fordi den har specielt meget at byde paa, men tvaertimod. Jeg gik rundt i byen og forsoegte at finde et hotel, og det gik op for mig, at INGEN snakkede engelsk, og alt maatte endnu engang foregaa paa vietnamesisk.
Jeg blev indlogeret paa et hotel med egen dobbeltseng, badevaerelse, stort vindue og en ventilator i loftet - alt for kun 30kr pr. nat.
Jeg brugte dagen paa at opleve Ha Tien til fods, spiste en frokost og hilste paa utallige af familier og isaer boern som var ellevilde med at blive fotograferet.
Jeg syntes at vaere den eneste turist i byen, og jeg brugte min aften paa at snakke, eller forsoege paa at snakke med receptionisten fra mit hotel paa et par og fyrre. Hun spurgte ind til min familie, og jeg maatte et par gange alliere mig med min ordbog paa min telefon som kunne fortaelle mig de ord der laa uden for mit ordforraad - den teknik, den teknik.
Jeg besluttede mig for ikke at blive i Ha Tien mere end den ene dag og laante hotellets telefon for at ringe til mit hotel paa oeen Phu Quoc. Jeg aftalte at ankomme til hotellet en dag tidligere.
Jeg bookede min billet til faergen ved en rejseagent - den eneste jeg kunne finde i byen. Jeg vidste, at man kunne koebe sin faergebillet lige ovre paa den anden side af broen, men jeg fandt desvaerre ud af, at de har vaeret saa smarte at bygge broen udelukkende til motortransport, saa vi arme turister er tvunget til at bestille en taxachauffoer for at komme dertil. Jeg krydsede mine fingrer og satsede paa, at rejseagentens pris ikke ville afvige meget fra den rigtige pris hos faergeselskabet. Jeg bestilte derudover en knallertchauffoer igennem rejseagenten ved samme lejlighed som skulle samle mig op naeste morgen og koere mig til faergen.
Efter den vaerste nat nogensinde i mit dejlige vaerelse, der hele natten havde foeltes som en bageovn efter den staerke dagssol, var jeg klar til mit naeste traek til Phu Quoc Island.
En knallert rullede forbi hotellet et kvarter foer, jeg havde aftalt med rejseagenten, men jeg kunne ikke faa afklaret, om denne mand var den rigtige. Jeg viste ham min faergebillet og pegede paa rejseagentens navn, og dum som jeg var, hoppede jeg i med begge ben, da han blot nikkede og sagde: "Let's go!".
Jeg troede, at alt var i skoenneste orden og stod af knallerten, sagde farvel og gik hen til skranken for at vise min billet til faergen. Jeg indsaa dog, at knallerten stadig holdt og ventede paa sine penge. Han fik sine 6kr og koerte glad og tilfreds videre.
Jeg ankom til Phu Quoc Island omkring middag og havde forventet at kunne finde en billig bus til hotellet, da jeg jo som saedvanlig havde lavet lidt research inden mit besoeg. Jeg tog dog fejl, og der var kun ganske faa hotelbusser fyldt op til randen af hotelgaester der havde booket paa forhaand. Jeg selv derimod maatte tage mig til takke med et tilbud om at blive koert lige knapt 25 kilometer bag paa en knallert paa hullede grusveje med min backpack paa ryggen - varmt men et fint alternativ.
Jeg ankom til mit resort, fik mine vaerelsesnoegler og stavrede straks ned paa stranden, hvor jeg blev moedt af dette fantastiske syn:
For lige at opsummere betydningen af et "resort" er det - citat: "et sted som bruges til afslapning og/eller rekreation".
Mit resort har alt - alt fra smaa bungalows til rigtige hotelvaerelser, restaurant, bar, liggestole, vaskeri og selvfoelgelig den dejlige strand. Man behoever derfor ikke at bevaege sig ud af flaekken for at bo her. Jeg selv blev indlogeret paa et rigtigt hotelvaerelse med aircondition og stort badevaerelse for 150kr pr. nat - lidt en anden pris end de 30kr i Ha Tien, men skal man leve et luksusliv, kan man ligesaa godt goere det ordentligt!
Da jeg ankom i mandags, tilbragte jeg dagen paa stranden, spiste noget laekker mad og drak oel om aftenen med to tyskere.
Det samme gjorde sig gaeldende naeste dag, hvor jeg dog noed aftenmaaltidet paa det lokale fiskemarked sammen med de to tyskere istedet. Her delte vi en fisk paa 2,6 kilo, og jeg fik selvfoelig forhandlet en god pris for hele baestet paa vietnamesisk.
Den naeste dag skulle der ske lidt - der skulle snorkles. Turarrangoerer arrangerer ture til den sydlige del af oeen, hvor der er en del mindre oeer egnede til snorkling.
Her snorklede vi ved koralrev, fiskede og spiste mad paa baaden. Jeg maa dog sige, at der skal meget til at imponere mig efter besoeget paa de sydthailandske oeer. Flot var det dog alligevel, og jeg fangede, i modsaetning til sidste fisketur, en enkelt fisk - hvis man kan kalde den det.
Siden snorkelturen har jeg levet et godt gammeldags resort-liv med intet andet end min liggestol, stranden, penge og bestilt laekker mad og drukket kolde oeller.
Jeg maa sige, at det har tiltalt mig meget for en kort periode, da jeg virkelig har faaet laest en masse, hoert en masse god musik og haft tid til at kapere alle de foregaaende oplevelser, inden min tur videre til Cambodia.
Dette er min sidste dag paa Phu Quoc, og jeg har derfor, som saedvanligt, haft nogle ting at se til, inden min tur videre i morgen.
I morges stod jeg tidligt op - det har jeg ikke kunne prale af nogen anden dag denne uge. Efter en lang spadsertur, et ihaerdigt forsoeg paa at haeve penge, koeb af transport til Cambodia og veksling af mine vietnamesiske penge til dollars, var jeg klar til at nyde min sidste dag paa stranden. Jeg har idag gaaet et par kilometer i strandkanten, hvor jeg har nydt det laekre vejr, vandet og en times massage paa tilbagevejen.
Imorgen tager jeg en bus til havnen og derfra tilbage til Ha Tien. Fra Ha Tien gaar turen til graensen, hvor min taalmodighed skal staa sin proeve. Jeg har ladet mig fortaelle, at denne sydlige graenseovergang ikke er den mest brugte og derfor kan vaere en smule vanskelig.
Phu Quoc har vaeret en oplevelse, en oevelse i at slappe fuldstaendig af, hvilket nok har vaeret sundt, da jeg, som i nok ved, har lidt af serioes rejsefeber de sidste to en halv maaned med utallige af langtidsbusser og tog.
Jeg foeler mig klar til at fortsaette eventyret i det fjerde land, og jeg er spaendt paa at se, hvor jeg ender denne gang.
Jeg haaber ogsaa, I har det godt, og at I nyder december maaned. Jeg maa tilstaa, at jeg savner den danske jul med alle de hyggelige traditioner der hoerer til - ikke mindst den gode mad. Jeg tillader mig dog alligevel ikke at beklage mig med min strand og mine 30 grader, selvom jeg paa ingen maade er i julestemning.
- comments
Alice Andersen Kære Kasper ! Du ønskes en rigtig glædelig jul her på din lange eventyrlige rejse. Sikke mange fantastiske oplevelser du får; det har været en fornøjelse at læse med. Nu er du så vel ankommet til Cambodia, hvor du skal fejre jul og nytår ? Det virker til, at du er meget heldig med din rejserute, møder andre backpackere og spændende lokale folk. Men det er vel også, fordi du selv er så åben og musikken er en fin måde at fører folk sammen på. Vi ønsker dig fortsat al det bedste på din lange færd og ser frem til at følge dig. Du ønskes et fantastisk, spændende nytår. Kærlig julehilsner fra os alle i Hillerød, Alice , Jørn, Jacob og Liv.
Mette Roed Hej Kasper Faldt over din rejsebeskrivelse her om Phu Quoc og vil gerne vide hvilket resort du boede på... Det lyder nemlig fint for os. Vi er en familie med to piger på fem som lige befinder os i Kuala Lumpur. Vi skal til Singapore, Johor (sydspidsen af Malaysia) og så Vietnam inden turen igen går til Bangkok og hjem. Det ser ellers ud som om du har været en del omkring ... Fedt at du tager sådan en rejse alene. Stærkt gået. Bedste hilsener Mette Roed, Ginderød
Kasper Hertz Hej Mette. Jeg beklager, at jeg ikke har svaret dig foer nu. Det er ikke altid, jeg er lige god til at faa tjekket alle kommentarerne. Det resort jeg boede paa hed: "Moon Resort" er det omkring 25$ pr. nat for et vaerelse, hvilket er paent meget for et backpackerbudget. Det ligger rimelig centralt paa oeen og det er perfekt for afslapning! Jeg haaber, I faar den bedste tur!