Hej med jer.

Sa er der igen gaet endnu en uge, og vi vil rigtig gerne dele nogle af vores oplevelser med jer. Da vi tjekkede ud pa Malapascua Island havde vi en succesfuld sejltur og ingen faldt i vandet. Men da vi skulle lagge til var der sa lavvande at baden gik pa grund et par meter fra kajen. Forst kampede de stakkels mand med at fa os fri via deres enormt lange bambusstanger, men efter lidt tid opgav de og smed mandende i vandet for at fa os de sidste meter til kajen. En enkelt mand loftede baden fri fra bunden i flere omgange med alle passagere mens de andre mand skubbede baden. Og efter ca et kvarter og en meget usikker tur pa en meget lille planke fra baden og til kajen balancerende med rygsakkene fik vi os proppet ned i en minibus til den naste by. Minivanen var en smule dyrere end bussen (10 kr ekstra), men til gengald havde den air-condition. Vi korte da bussen var fyldt.... Troede vi, for chaufforen stoppede hele tiden de forste kilometer og til sidst sad vi 22 mand i en bus med 14 sader. Det skal lige siges at det var sader beregnet til born og benlangder malt efter meget sma storrelser, martins ben kunne slet ikke vare der, og lauras kunne lige pracis presses ned. Vi var hidsige, og Martin var ved at brande sammen da hans sidekammerat, den tykkeste mand af dem alle, i flere ombaringer var ved at brakke sig udover ham og alt vores bagage, som vi jo selvfolgelig sad med og pa.

Vi ankom til havnebyen og blev tjekket ind pa den fargen. Vi troede (havde last i lonely planet) at turen skulle tage 2 timer, men efter 2,5 time spurgte laura to medarbejdere hvornar vi var fremme. Den ene sagde 2 minutter og den anden 2 timer, og da Laura sagde dette til Martin brod helvede los. Vi var endelig fremme efter 4,5 time, og vores trathed skulle vise sig at fa en uheldig rolle. Da vi ankom til vores hotel, fik vi at vide vi havde rum 307, men da vi fik slabt os op pa 3 sal og Martin braste ind af doren med 2 rygsakke og en kameratask og tandte alle lys inden han naede at komme helt ind i rummet, blev han meget overrasket over synet af en stor fremmed kvinde siddende i sengen i meget lidt toj. Han naede slet ikke at sige undskyld for han surt gik tilbge til receptionen. Mens han var der kom en stor sort mand ud fra varelset og kiggede lidt overrasket pa Laura.. hehe. Dejligt endeligt at ligge i sengen efter sadan en dag.

Dagen efter tog vi med en lille bus og bad ud til oen, Apo island. Her fik vi et fint varelse med god udsigt, men idyllen blev lidt slaet i stykker da vi fandt ud af at brusehoved, handvask og flush i toilettet alle kom fra den spand der var anbragt pa varelset. Sa efter hvert besog pa det lille hus, matte mand igang med spanden og karret med vand. Det er slet ikke forste gang vi oplever dette, men vi er ved at vare en smule tratte af det.. Og na ja, sa var der ingen dor til badevarelset men et bruseforhang istedet. De naste dage gik med gature pa den lille o, og rigtig god dykning og snorkling.

Efter 2 overnatninger og en meget lang transporttid ankom vi til byen Sipalay. Herfra skulle vi kore 6 km ud til kysten i en tricycle (knallert med sidevogn) som i kan se pa billederne. Sadet var for lille til bare en af os, og med hiv og slab kunne dyret lige komme op pa 30 ned ad bakkerne. Men op af dem fik den noget at arbejde med, og samtidig var vi fardige af grin over hele situationen. Herude havde vi nogle rigtig fine dage og der var kun 3 andre turister end os pa hele stranden. Vi valgte efter 3 dage at tage videre til den beromte (for backpackere) suger beach. Det kravede endnu en tur i tricycle og over sma broer som kun bestar af 2 planker, hvor laura klemte martins lar og lukkede ojnene. Stranden levede op til sit ry og der var fantastisk vand. Dog var maden dyr og darlig, men mand kan jo ikke fa alt. Da vi tog herfra skulle vi sejle et lille stykke hviket vi to dage forinden havde givet 150 pesos for, og nu kunne vi selv bestemme prisen. Sa vi endte pa 5 pesos og sa var alle glade. Maske mandene i den forste bad stadig griner?

I gar ankom vi til storbyen, Bacolod. Her har vi haft en rigtig god dag i et iskoldt shoppingcenter og pa gaderne med vel nok 35 grader. Da vi gik rundt i centeret blev vi stoppet pga market pa Martins sandaler og fik at vide vi havde vundet flip flaps (badesandaler) og Martin stralede, men det viste sig at han havde vundet 1 sandal og den var ca en halv meter for stor og sa var den oppustelig. Vi valgte selvfolgelig den i pink, og den stod vi sa sa stolt med da vi blev taget billeder af. I morgen tager vi videre til Boracay og glader os meget til at se om det er sa godt som rygtet siger.

Karlig hilsen

os