Profile
Blog
Photos
Videos
I tirsdags kom afrejsedagen, hvor turen gik i luften. Meget afslappende og roligt da lufthavnen kun lå 4 stationer fra Freja med metroen. Lufthavnen var proppet og allerede ved tjek ind, var vi klar over at det var et stort flyselskab, med 8 diske klar til at tjekke de rejsende ombord. Da vi kom i gaten gik der ikke længe før vi hører "Anne Sofie Hansen bedes kontakte gatepersonalet" og der kom der en lille klump i halsen, det viste sig så at det var spritbrænderen til trangiaen og en pakke tændstikker i simones taske de ikke var så tilfredse med. Vi fik derfor kælenavnet "trangia pigerne" som de troede skulle på camping. Vi kom ret hurtigt i flyet, hvilket var stort, med egen skærm, med spil, film og musik. Desuden var der fri bar og udemærket mad :-) da vi ankom til Dubai, var lufthavnen kæmpe stor og vi farede ret hurtigt vild, men fik hurtigt hjælp og kom på rette spor. Herefter skulle vores pas tjekkes, hvilket var et større projekt og det tog længe. Herefter gik jagten ind på vores bagage og en taxi. Vi fik lidt af en overraskelse, da det viste sig at der var kvindelige (lyserødt tag) og mandlige (rødt tag) taxichauffører. Vi fik selvfølgelig en kvindelig (meget belastende) taxichauffør, som fik og til vores hotel shamilar park hotel, som var lidt gammelt og uhumsk. Vi fik dog en seng med dyne og pude og havde håbet på en dejlig nats søvn, men nej nej... Klokken ca 6 om morgene efter ca 3 timers søvn, bliver vi vækket af en meget højtråbende og syngende muslim, da moskens bøn var gået i gang. Morgenmaden stod på usle spejlæg, toastbrød og flødekaffe. Herefter begik vi os ud i Dubai, som ikke var så let som vi troede, men vi fandt til burj khalifa, som er verdens højeste skyskraber, men som til vores store skuffelse var total udsolgt, så den drøm blev slukket. Herefter gik turen til verdens eneste 7-stjernede hotel, som kun måtte fotograferes. Herefter nød vi lidt tid ved stranden i ca 25 graders varme og høj solskin. Vi tog kort herefter med en sight seeing bus, som kørte os til Palmeøen, hvilket var smukt. Kort herefter vendte vi tilbage til hotellet efter mange timers gang, da vi farede vild på tilbageturen, så vi var meget trætte og besluttede os at gå i seng tidligt , så vi var friske til rejsen til Vietnam, hvor vi endnu engang blev vækket af "skønsang".. Vi undskylder for den lidt dårlige tegnsætning og lidt korte beskrivelse, da vi skriver fra mobilen..
- comments