Profile
Blog
Photos
Videos
Mt. Kenya
I gaar, Mandag d 24 januar kl 6.25 praecis stod solen op over skyerne paa toppen af Mt. Kenya. Det er et fantastisk syn man ikke glemmer, naar man har vaeret der - og det har jeg.
Sammen med to tidligere volontoerer fra uganda, tog jeg loerdag morgen afsted med forventningerne op om oererne og knaeene under halsen i den fyldte matatu paa vej til bunden af bjerget. Og op gik vi. Op ad bakke, ned af bakke, op af bakke, op ad bakke og op ad bakke. Naturen aendrer sig, dyrelivet aendrer sig (der var store aber i begyndelsen) og foelelsen i foedderne aendrer sig.
Den foerste nat sov vi i Camp Moses, eller vi proevede paa at trodse kulde og cirkusmaver, for selv i ca 3300 meters hoejde var det koldt om natten. Soendag fortsatte vi gennem fantastiske landskaber 16 km op til Shiptons Camp 4200 meter oppe. Udover et voldsomt low-point midt paa dagen, hvor solen var aller varmest, gik denne dag ogsaa meget godt og min utraenede krop klarede dagen ganske fint. Vores guide var ogsaa meget soed til at pumpe gang i os og vores baerer og kokken var ogsaa utroligt skoenne og lavede dejlig mad til os og the og popcorn og jeg skal gi' dig, uundvaerligt :-)
Denne nat sov jeg godt, men ikke laenge, for kl 02:30 stod vi op, spiste en lille snack og begyndte herefter den virkelige bjergbestigning i det nye snelag, der var faldet natten over. Vi trodsede alle tre hoejdesyge og kondiproblemer og naede i en flok paa 13 toppen af Mount Kenya. Fantastisk, fantastisk! Og det var haardt - isaer fordi jeg bar paa en elefant hele turen. Elefanten er nu en halskaede, som jeg fik foraeret paa turen af en 55-aarig amerikaner, som jeg snakkede rigtig meget med. Jeg moedte ogsaa en 22-aarig canadier som jeg brugte meget tid sammen med. Han var virkelig skoen og hvem havde regnet med at jeg lavede jokes paa engelsk.
Det var helt fantastisk at kunne klare en fysisk udfordring som den her. Naturen er ubeskrivelig - virkelig! - men besdst af alt, var de mennesker jeg moedte. De fik gjort et virkelig stort indtryk paa mig og jeg taenkte meget paa dem i dagene efter. Baade paa den 24 km lange nedtur og tilbage igen paa Daraja. Selvom vi nok ikke ses nogensinde igen, var det den fantastiske weekend, jeg laenge har laft!
- comments