Profile
Blog
Photos
Videos
Nyt fra fronten
Ligemeget hvor jeg er, er det spaendende og laererigt og for det meste er det bare VIRKELIG FEDT. Det hele, familie og arbejde, bliver bedre for hver dag der gaar. Skuffelsen var helt klart det vaerste at komme over, men nu er vi i gang hernede og det er ikke saa overvaeldende mere. Jeg havde glaedet mig allermest til at blive en del af familielivet, saa derfor ramte det mig ret haardt, da det naermest ikke eksisterer her. Vi har taget op med vores koordinator hernede og vi skal faktisk skifte familie paa tirsdag. Det bliver virkelig spaendende og jeg synes faktisk vi er ret heldige, at vi kommer til at opleve to familier helt taet paa. Samtidig er det virkelig svaert at forlade den her familie paa en maade saa at de ikke foeler det er direkte paa grund af dem.
Men som sagt. Det er skoent at vaere her, isaer alle de nye skoenne mennesker vi tilfaeldigt moeder og saa laererne paa skolen, som for de flestes vedkommende er virkelig spaendende, dejlige og humoristiske mennesker. Naar de lige er kommet sig over det foerste ubruni-flip(ubruni=hvid) har jeg haft nogle dejlige, dejlige snakke, jokes og diskussioner med dem og det er saa laekkert at vaere en del af noget - eller nogen:-)
Altsaa. Der er saa meget jeg gerne vil fortaelle, om hverdagen hernede og situationen og traditionen. Om den ghanesiske mentalitet som er saa velkommende og frembrusende, at jeg nogen gange lige skal synke en ekstra gang. Samtidig er gaestfriheden dog iblandet vanen med at lave "oekonomiske faelder" for os. Fx at komme med regningen for en oel tre dage efter at han havde insisteret paa selv at betale den for mig.
Om maden som er skoen og ulaekker paa samme tid, fuld af fisk og friture. Foer jeg tog afsted havde jeg bestemt mig for ikke at blive fed hernede, men jeg tror snart ikke paa at den holder. Selvom de har adgang til saa meget laekker frugt udnytter de det meget lidt, selvom det er noget af det billigste. Groentsager bruger de heller ikke saa meget af, og saa kun i 'stew'. De er ogsaa helt vilde med at blande mange slags koed sammen, bade fisk og fugl. Alt maden er kogt eller 'fried' og oftest faar vi 'stew', gerne med tomater, chili og godt med olie. Dertil spiser vi kogte yams, kogte eller fried plantains(banan-look-alike og lidt toer kartoffel-taste-alike) eller ris. Det er lidt fedtet det hele, men naar man har lov til - og bliver opfordret til :-) - at spise med fingrene, saa klarer det sig. I dag er jeg dog lige blevet faerdig med et abeskoent undtagelsesvis-maaltid, pasta med ketchup! De lokale retter, fufu, banku, og kenkey, minder mest af alt om en stor melbollelignende klump. Den skal nu tages med to fingre, dyppes i en suppe(med masser af olie) eller en stew(med endnu mere olie) og derefter sluges. Smagen minder om lim eller noget i den dur. Jeg troede virkleig at jeg var altspisende, men jeg har moedt min mur!
Om arbejdet paa skolen, der er saa spaendende. Det er saa fedt baade at kunne arbejde sammen med boern og voksne, for det er nogle helt forskellige ting, der er muligt. Jeg har vaeret lidt splittet i hvorvidt jeg skulle vaere helt afrikansk laerer med alt hvad der hoerer sig til. Dette vil tydeligvis foroege min autoritet paa skolen og i timerne, men nu har jeg endelig valgt at vaere "mig" paa skolen og noget af min laerer-autoritet er saa prisen jeg bataler for det. Jeg giver mig nu tid til at snakke og lege med boernene i frikvarterene. Til at lade dem vaere nysgerrige, vinke til dem og lade dem roere ved mine ubruni-haender, hvilket en pige dog mente jeg skulle holde op med, fordi saa smittede deres farve af og jeg ville blive helt beskidt og sort. Jeg snakkede med en anden om vikinger, som han troede kunne udoeve magi og igen andre, der troede jeg ville tage dem med til Danmark, hvis de bare var rigtig dygtige i skolen og paene i toejet. Den uformelle snak med boernene er saa stor en del af min hverdag,a t jeg ikke vil undvaere det. Nogle boern er stadig lidt bange for os, mens andre har sagt: "I want to be just like you" og virkelig ment det. Netop at moede den 9-aarige pige, hvis lykke var at blive hvid, var ret vildt. Jeg blev virkelig roert over en saa klar og aerlig udmelding, og samtidig lidt trist over, at lykken for hende ikke kunne naaes med en moerk hudfarve og i et afrikansk land. Det er rigtig svaert at opleve.
Jeg er laerer i 1.b med 60 livlige 6-aarige og paa en god dag 2 dejlige laerere, Emilie og David. Det er skoent at have min stamklasse, men en dag blev en time herinde ogsaa for svaer. Jeg maatte forlade min igangvaerende undervisning og forestaaende diktat, da alle elever med fejl i forrige diktat konsekvent fik med "the cane" af David. Det er saa langt fra hvad jeg er vant til og hvad jeg synes er ok og selvom "caning" er en del af undervisningen hver dag, virkede denne dag paa en maade staerkere. Efter timen fik jeg snakket med begge mine laerere om hvad der skete og om, hvordan jeg oplevede det. Det var rigtig godt at saette ord paa situationen og jeg tror egentlig den snak betoed lidt mere, fordi jeg var saa tydeligt beroert af det. Vi snakker en del om det, at slaa boern og om undervisning og det er virkelig foelsomt at udfordre deres traditioner og taenkebaner, men virkelig spaendende!
Udover 1.b har jeg 15-aarige Junior High-klasse til matematik. Her gaar det mere paa det faglige og undervisningsteknikker og den lille afveksling saetter jeg virkelig pris paa. Vi har lige taget hul paa algebra og niveaudelt undervisning :-)
Jeg arbejder i en anden del af byen end vi bor ca 10 km. Her tager vi rutetaxa eller bus til og fra. I sidste uge formaaede mig og Julie(tredie volontoer i tema) imidlertid at udvide vores tansportmulighed med at tage den paa tomlen. Vi troede vi prajede en offentlig minibus, men istedet stoppede en privat oliefirma-bus med oliefirma-arbejdere og vi fik et gratis lift til midtbyen. Ikke saerlig planlagt. Mere planlagt var det dog, da vi skulle hjem fra hovedstaden Accra i forgaars og ikke kunne komme med en trotro(offentlig minibus) og derfor besluttede os at tage en taxa. Nu holder en lille lastbil med lad imidlertid ind og snart er vi i god fart paa vej hjemad, plantet paa ladet af bilen. Med vinden blaesende i haaret og en afrikansk boblen i maven, vinker vi til andre passerende lad-ryttere, bliver passeret af politiet og ender trygt hjemme, med humoeret helt oppe om oererne. Det er maaske ikke den bedste historie at risikere nogen mor kommer til at laese, men oplevelsen staar meget hoejt paa erindringslisten. Jeg gentager gerne igen, at jeg er i sikkerhed og at der ikke skete noget.
I morgen faar jeg min kjole tilbage fra skraedderen og jeg glaeder mig. I naeste weekend skal vi alle fem fra Tema paa tur langs kysten til Cape Coast og besoege de andre volontoerer, Emilie og Rebekka. I morgen skal vi med skolen, i anledning af Independence Day i gaar, marchere hele dagen og have vores lilla laereruniformer paa. Jeg har fundet ud af, at jeg savner jer alle meget - og at det jo faktisk kun er et godt tegn!
- comments
Jens Krogh Hej Anne. Spændende læsning og det er bare rart at læse om alle dine oplevelser. Jeg er lige nu i Tanzania, og har været ude at bade i det Indiske Ocean - det er næsten for varmt. Glæder mig til at vise dig rundt her næste igang vi er her. Nyd livet og sug oplevelser til dig.
Tina C Hej Arne :) Jeg er glad for at høre at det går bedre, lyder virkelig som om du får en masse oplevelser, som man sent vil glemme ! Jeg har nu oplevet smukke New Zealand, og i morgen går turen så til Australien - hvilket jeg håber bliver lige så godt, som New Zealand :) Men jeg savner vores mormoraftner, tømmermændssøndage, og ja mest af alt, savner jeg bare dig ! Håber du har det godt, og glæder mig meget til at se dig sikkert hjemme i DK igen :) Klem Tina C