Saa kom vi endelig til El Bolson - en by vi havde glaedet os meget til.

Hjemmefra havde vi laest, at det skulle vaere en afslappet, laidback, hippieinspireret backpackerby, og det kunne ikke beskrive byen meget bedre. Vi ankom med bussen sent om eftermiddagen den 22. februar, og havde knapt siddet i fem minutter foran turistkontoret foer vi blev tilbudt marihuana.

Derefter gik vi direkte til Joy Hostel, som vi havde faaet anbefalet af Mads og Tobias, og moedte den saere, men meget flinke ejer, Juan Carlo, og hans soede medhjaelper, Iara. Begge tog rigtig godt imod os, og vi checkede ind paa vores privatvaerelse, som vi fik pruttet ned til en fair pris, ved til gengaeld at blive der fem naetter - hvilket hele tiden havde vaeret planen. Dagen gik med at udforske byen og laere nye mennesker at kende paa vores hostel, og inden dagen var omme var vi blevet tilbudt alt fra hashbrownies til marihuana op til flere gange.

El Bolson er omgivet af meget smuk natur, men de foelgende dage gik med at have den fedeste tid med hostellets andre gaester, der kom fra alle verdenshjoerner. Vi blev isaer gode venner med to gutter fra Buenos Aires og to broedre fra Chile, som vi med stor sandsynlighed kommer til at se igen. Loerdag var det saa tid til Fiesta del Lupulo (aarlig humlefest i El Bolson, som vi selvfoelgelig havde planlagt at ramme :) ). Efter et par dage med hjemmelavet asado og billige cervezas paa Joy Hostel, fejrede vi Humlefesten med Bife de Chorizo paa restaurant og artesanales (hjemmebryggede oel) - for begges vedkommende de bedste til dato. Om aftenen tullede vi rundt i byen, smagte paa forskellige artesanales, snakkede med det lokale folk, smagte paa flere artesanales og vendte til sidst snuden hjemad - ikke helt aedrue.

Soendagen gik med at pleje toemmermaend, snakke med de andre og se Oscar-uddelingen paa hostellets fjernsyn. Og det var ogsaa denne dag, at vi fra to El Bolsonere (hostellets ansatte) fik at vide, at vi danskere - i en by, hvor alting gaar langsomt og alle er ultraafslappede - var meget afslappede. Det fik vi os et godt grin over. Dagen efter skulle vi tage afsked med El Bolson og Hostel Joy, hvilket var meget soergmodigt, da vi for alvor var begyndt at holde af stedet og menneskerne.

Efter en fantastisk tid forlod vi El Bolson, og skal nu snart til at forlade Argentina, og det er vi kede af. Men vi klarer den ved at taenke paa, at det ikke er et farvel, men et paagensyn. Argentina SKAL opleves igen.

Nos vemos, Tierra del Fuego.