Profile
Blog
Photos
Videos
Xin chào til alle derhjemme!
Så er den 'aktive' blogger på banen igen, og klar til at fortælle om vores eventyr i vietnam og Indonesien, men inden vi kommer dertil, skal vi lige et smut forbi Nepal, da bloggen ikke er helt opdateret på det punkt :)
Vi hopper tilbage til d. 10/4, som var dagen jeg endte ved sidste gang. Denne dag stod i afslapningens tegn efter vores adventure week, og vi startede dagen ud med en lækker omgang morgenmad med nepals svar på mørk brød, hvilket er en klar mangelvare, når man som ægte rugbrøds-danskere rejser rundt i Asien! Vi købte noget endnu mørkere brød fra selv samme restaurent, nutella fra supermarkedet, og leverpostej importeret fra Danmark (skråstreg Casper) og begav os mod 'garden of dreams', som nok er det eneste sted i Kathmandu, hvor du ikke er ved at blive kørt ned konstant, og hvor dine trommehinder ikke er helt smadrede efter en time udendørs (læs: dyttende biler, motorcykler og ja, selv cykler).. Det er en hyggelig park hvor rejsende som os bruger hele dagen i skyggen med en bog og lidt frokost - et godt og smukt sted for os at få lidt ny energi så vi var klar på nye eventyr.
Dagen efter skulle vi nemlig med bussen til pokhara, som er den anden store by i nepal og kendt for dens store, smukke sø 'phewa lake' midt inde i byen, og den første aften nød vi den flotte solnedgang over søen og bjergene. Næste morgen begav vi os mod noget lidt anderledes, vi havde nemlig fundet et ashram, hvor de tilbød gratis meditation, så det skulle da prøves. De var begyndt lidt før tid, så da vi kom, var de gået i gang med opvarmningen til meditation, som simpelthen var at stå med lukkede øjne, og så ellers bare danse, lige som det passer en. Efter det mediterede vi i omkring en halv time til et slags bånd og det endte da med at jeg faldt i søvn, så det har da virket på en eller anden måde. Henad eftermiddagen (da solen var lidt mildere), lejede vi en robåd og roede ud på søen. Vi havde taget badetøj med, og da vi var nået ud midt på søen hoppede vi i vandet (efter at have sikret os, at vi godt kunne komme op i båden igen!), og nød godt af at blive kølet lidt ned. Mens vi tørrede, så vi solnedgangen ude på søen, og spiste vores medbragte pitabrød og vandmelon. Dagen efter legede vi et par cykler, og begav os ud i at cykle i venstre side af vejen, da de jo kører i 'den forkerte' side i Nepal. Udover at se lokal livet og hverdagen uden for centrum, så vi et vandfald, som dog ikke var noget videre almægtigt, og mest af alt bare var en stor turistattraktion for os og en masse kinesere. På den anden side af gaden var en gammel grotte, hvor vi kravlede 140 meter ned under jorden, og pludselig stod overfor vandfaldet igen, da det så var her det ramte mod jorden, så det var ok cool. Op på cyklen igen, og så afsted mod Pokhara Mountain Museum - et stort museum, der viste billeder og redskaber fra alle de forskellige minoriteter, der lever i bjergene, forskellige berømte bjergbestigere, og hvordan bjergene opstod. Det var godt nok meget information for 2 hoveder der ikke har gået i skole i snart et år, så koncentrationen svigtede lidt, og det vi fandt mest interessant var nok en sammenligning de havde lavet med tyske børn og voksne for 50 år siden - hvordan de legede, blev undervist, arbejdede og hvilke redskaber de brugte osv., sammenlignet med folket i Nepal nu, som lever præcis som vi gjorde for 50 år siden. Vi cyklede lidt mere rundt, og så bla. den gamle bydel i Pokhara, hvor de nye huse tårner op ved siden af huse der er 300 år gamle.
Henad eftermiddagen afleverede vi cyklerne, og begav os ind mod byen. Den 13/4 var nemlig nepalesisk nytår, og vi skulle ind og se hvordan de fejrede at vi gik ind i år 2070. De tager dog bare ud og spiser, og så fester de unge mennesker (og backpackerne), men vi oplevede da alligevel et optog af glade, syngende mænd midt på hovedgaden, som der også ligger en video af herinde på bloggen :) Da vi havde spist (og fået dessert), drak vi et par drinks, og tog på Dance bar, da vi lige ville ryste hofterne lidt - troede vi! For på en Dance bar i Nepal er det ikke dig der danser, nejnej - det er let påklædte, mega tynde nepalesiske piger, som ikke kan danse, men som står og vrider sig lidt på en scene. Vi skilte os meget ud blandt det mandlige publikum, og efter et par sange fløj vi grinende ud derfra. Videre på 'almindelige' barer, hvor vi mødte Mathilde og Carina - to søde århusianske piger, som vi brugte de næste 4 dage sammen med.
De næste 4 dage slappede vi bare af og hyggede med pigerne. Vi lokkede dem bla.a. med til meditation og en tur ud på søen, som vi havde nydt så meget første gang. Det var da også rigtigt hyggeligt og vi fik badet osv., og lod bare båden trækkes lige så stille med strømmen, så vi endte helt i den anden ende af søen. Det hele var ren idyl, men det var stilhed før stormen, og pludselig brød torden, regn og stormvejr ud, og så blev der ellers padlet mod land i en vældig fart. Panikken bredte sig, og der blev bedt til Gud mens vandet strømmede ind i båden og lynene fløj omkring os. Det hele endte dog med et godt grin af det billede, der har mødt de lokale på land: Mathilde der flyver ud af båden med redningsveste flyvende om sig, Carina der falder baglæns ud af båden uden nogle af os opdager det, og Ann der trækker båden, med mig der stadig ror og råber om hjælp, da jeg ikke lige havde fattet at vi var på kun 20 cm. dybt vand og at båden var gået på grund..
Da vi havde 2 nætter tilbage drog vi tilbage til Kathmandu, hvor vi tog 1 overnatning med pigerne, og sluttede nogle hyggelige dage af med en drink, inden vi dagen efter tog videre til bodnyath, som er en by rundt om en stupa lidt uden for Kathmandu. Her havde vi halvanden dag, hvor vi spiste med flot udsigt til den store hvide stupa, oplevede munkene udføre deres daglige religiøse ritualer og besøgte et tempel, hvor der hver dag foregår ligbrændinger, hvilket ikke var nogle undtagelse, da vi besøgte det. Det var meget surrealistisk at sidde og kigge på hvordan de bar den dødes krop op på nogle paller, udførte deres afskedsritualer og derefter satte ild til, men også en god afslutning på dejlige Nepal, og en bekræftelse på hvor anderledes en kultur de har.
Herefter var det farvel til Nepal og dets fantastiske folk og videre med et fly til vietnam!
Mange knus fra Ann og Amalie :-)
- comments