Profile
Blog
Photos
Videos
Vi havde ikke fra starten troet at vi skulle til Malaysia, det var ikke et land vi havde undersøgt eller havde med på lonely planet. Men da vi fandt ud af at vi kunne bo meget billigere på Langkawi end på ko Lipe (Thailand) tog vi en hurtig beslutning. Vi skulle da se hvad denne toldfrie ø havde at byde på. Wow endnu et fantastisk sted. En lang flot sandstrand skønt klart vand og ikke mindst enormt godt vejr.. Over de 30 grader hver dag og til et godt stykke tid hen på aftenen. Vi havde dog lidt problemer med at finde et sted at bo. Vi havde ikke booket noget, da vores erfaring fra Thailand sagde at man kunne få billigere overnatninger hvis man ventede til man kom. Vi havde undersøgt at der var ledige værelser på internettet, det var der bare ikke da vi kom frem. Hmm. Det sidste sted vi prøvede havde de heldigvis et værelse. Værelset i sig selv var ikke noget specielt, men det var perfekt for os, for vi skulle mødes med et par fra England som vi nu har mødtes med mange gange, og de boede tilfældigvis på samme guesthouse, og sad i receptionist da vi kom frem. En dejlig smilende velkomst fra dem.. Vi havde en super hyggelig aften med dem inden de næste morgen rejste videre.
Vores første rigtige dag brugte vi ved stranden. Og på at udforske byen. Vi fik købt havregryn og mælk, som vi ville have til morgenmad.. Nej hvor har vi savnet dette.. Vores normalt fortrukne morgenmad begge to. På guesthouse'et er der nemlig et lille køkken med køleskab osv som man frit må benytte, så vi laver selv morgenmad for første gang i to måneder. Sikke en fornøjelse..
Om aftenen fik vi hummer. Mums det var god.. Godt grillet med masser af hvidløg og smør. ;) lige efter Simons hjerte. :)
Dagen efter lejede vi en scooter og kørte øen rundt. Vi var først med kabelbanen hvor vi kunne se ud over en storåen af øen, en skøn tur.. Vist artede med først at skulle se en 3D film vildt godt lavet, det var som at sidde i en kuppel hvor hele loftet var lærred, så der var ikke kun film når man kiggede frem og også til siden og over vores hoveder. Noget af filmen var en tur i en tivoli rutsjebane, det var så virkelig at jeg blev helt dårlig af det. Virkelig imponerende lavet. Bagefter ud i disse "skilifte" for at blive transporteret op til udkigs posterne. På vej ned igen har jeg indtryk af at vi sad med en familie som ikke lige havde prøvet sådan en lift før. De kom i hvert fald med nogle sjove udbrud engang imellem. :) Derefter gik turen til et vandfald, men grundet tøretiden var der ikke så meget vand i det. Vi fik i stedet lov at se en mini veran gå rundt og finde mad på stenene. Ret specielt at se så tæt på.. Efter det kunne man gå helt op til toppen af vandfaldet, og her var der små vandhuller man kunne dyppe sig i. Vildt lækkert.
Turen bød også på et møde med 'black Beach' den var dog ikke så sort mere, men man kunne fornemme at den har været det engang, nu var der dog mest rester tilbage. Efter at have kørt lidt yderlig rundt endte vi med at besøge det lokale natmarked. Lige i Simons ånd. Ham var som i himlen. Billig frugt, boder med folk som stod og lavede alt mulig slags lokal mad, alt lige fra kødspyd til kage. Og der skulle selvfølgelig smages på det hele..
Om aftenen købte vi en flaske rødvin og mcD mad og kørte på stranden og spiste. En super hyggelig aften. Fantastisk at spise samtidig med man kan hører vandet skylle ind på stranden.
Vores sidste hele dag på Langkawi blev igen brugt på stranden, vi skulle have ladet batterierne helt op inden vi rejser til Indonesien hvor den igen kommer til at stå på oplevelser.
Men denne dag lå vi ikke bare og slappede af, vi skulle da prøve jetski/vandscoter, ligesom alle andre. Og hold nu kæft en tur. Nej hvor var det sjovt. Vi fik 30 minutter på vandet. Det var de sjoveste 30 minutter jeg i længe har haft. Vi prøvede begge at styrer, men det var lige svært for begge at få den anden væltet af. Nej det var sjovt..
Men nu går turen til Indonesien, nærmere bestemt Sumatra i første omgang, og så ser vi hvad vi kommer omkring inden vi ender på Bali hvor vi rejser hjem fra..
- comments
jonas Det kunne jeg også tænke mig en gang. At dykke, undersøge og nyde de smukke koraller og alt det liv der folder sig ud der. mange hilsener . Jonas