Profile
Blog
Photos
Videos
Sleepless in Seattle - det er da umuligt at sove - så hellere skrive lidt. Efter en lang dag og flyvetur - endelig i Guds eget land. Inden vi overhovedet fik lov til at komme indenfor skulle vi aflægge grundige oplysninger om, hvorfor vi overhovedet ville ind, hvor skulle vi hen, skulle vi besøge familie, hvor bor de - om vi havde gaver med, hvad det var og hvor mange penge osv. Men flinke det var de allesammen - og hjælpsomme. Men det tog rigtig lang tid i lufthavnen. Vi måtte tilbage 3 gange ,fordi vi ikke havde udfyldt visapapirerne, som vi skulle. Derefter hen til Hertz. Her fik Ole den første store skuffelse. Hvilken bil skulle vi mon ha'??? Han kan simpelthen ikke vente. Så mens damen udfylder papirerne, spørger vi forsigtigt. Øh - hvilken bil skal vi ha'. (Der står fed Mustang uden låg i øjnene på Ole). Damen kigger i papirerne og siger: HONDA ACCORD. Ole var nær besvimet. Det lyder dejlig velkendt - ikke. Men Ole vil hellere ha' en amerikaner. Ka' det ikke lade sig gøre, at få en anden? Nej, siger den flinke dame - for det er den eneste vi har der skal til Phoenix. Hvis I havde afleveret her i Seattle igen, kunne i næsten selv vælge. Ja, så er der jo ikke så meget at gøre. - Men det er faktisk en rigtig dejlig bil. Den kører godt, er kvik og ser ikke så ringe ud - synes jeg- Ole er faldet lidt sammen, ser måske en smule hærget ud. Det kan ses nu, at det har været en lang dag!
Vi fandt hurtigt hotellet, hvor vi skulle sove og lige ved siden af ligger meget praktisk en Østafrikansk restaurant. Vi gider ikke trave rundt, VI skal bare have noget mad, og så i seng, og portieren siger god for den. Jeg tror simpelthen ikke den kunne klare bare en lille mut smiley - den var blevet lukket - aldeles omgående og den lille søde mus der løb hen over gulvet, var blevet rigtig sulten og hjemløs. Men vi blev og spiste. Vi var de enete blege, resten var totalt sorte. Mutter var i lang farverig kjole med ekstra gevandter og stikketrøjer og tørklæder over og de største kondisko, jeg nogensinde har set. De var så store, så næserne bøjede opad ligeson de gamle hollandske træsko. Godt til bens var hun bestemt heller ikke. Det var rigtig svært for os at bede om noget, fordi hun så skulle gå rundt - og det gjorde bestemt heller ikke godt - eller også var hun bare doven og havde fundet sig et rigtig godt forsvar. Alle de andre på restauranten spiste med fingrene eller med spiseske. Vi fik heller ikke noget bestik, så vi spiste også med fingrene - sharwarma. Det smagte rigtig godt. Fjersynet drønede på højeste volumen og folk snakkede - imens de kiggede fjernsyn og spiste. Så kom kokken. Jerg har aldrig set så beskidt en kok - han satte sig, spiste, så fjersyn og rejste sig, tørrede fingrene i netundertrøjen, som han havde gjort rigtig mange gange før, og ræbede højlydt gennem lokalet - Men vi fik spist og fik en oplevelse. Vi behøver ikke være bange for bakterier, for maden var så stærk, at alt blev dræbt ved fødslen.
Nu skal vi så sove. Kl. er 01.40 lokal tid. Jeg har sovet i små 4 tiomer og Ole har sovet siden han lagde hovedet på puden. Han vågnede, lige da jeg satte mig med computeren og sagde: Hvad laver du nu din skøre kone? Kan du godt sove? spørger jeg ham. Han siger: Ja, jeg har sovet, så min arm er helt følelsesløs. hELDIGE ASEN.
Der er morgenmad kl. 04.00, så jeg tror, jeg vil tage et laaaangt bad og så spise morgenmad om 2 timer. Morgenmaden er muffins, bagels og øh mere af den slagt og så heldigvis frisk frugt.
Idag venter en ny dag - fyldt med oplevelser - Jeg kan næsten ikke vente. Om 1½ time vil jeg larme så meget, så selv Ole vågner, så vi kan komme afsted. Paskontrollen i lufthavnen sagde, at der højst sandsynligt er kommet sne i Montana. - og det er jo der vi skal til idag. Det er et meget fint skiområde. Så er det nok ikke så velovervejet med de stumpede bukser og sandaler, vi har med. Det er godt vi nedstammer fra de gamle vikinger.
Kh. Anni
Sådan her føler jeg mig -
- comments