Profile
Blog
Photos
Videos
Startede først i praktikken torsdag den 10, så gik desværre glip af de første 3 dage grundet sygdom.
Var ret spændt da jeg satte mine ben i taxaen den første dag, hvor jeg kørte til JY centret, hvor jeg havde aftalt at mødes med Jacob, Emil og Niclas, som også skal være i fængslet. Fra JY prajede vi hver vores mortercykel, hernede kaldet hablhabl, og kørte op af den stejle, snoede, hullede vej op ad bjerget til Second Chance ungdomsfængslet. Blev godt modtaget af de ansatte, som virker utrolig flinke og interesserede. Var ret spændt på at møde alle børnene, og fik da også mit forventede chok, da jeg kom ind i deres celler og udendørsarealet, som huser ca 130 drenge mellem 15 og 18. Filippinerne er ikke særlig store, og drengene ligner ikke nogen der er over 13.. De er meget slanke, nogen rigtig tynde. De virker umiddelbart glade og bærer store smil. Men historier om omsorgssvigt og tab af familie og forældre, om mord, bandekriminalitet, tyveri og røveri har de alle på forskellig vis med i bagagen.
På 1. sal sidder 6 piger i samme aldersgruppe fængslet. Alle har været der mindst 7-8 måneder. I samme celle. Uden de store muligheder for at komme udenfor.
Da jeg tog hjem, 3 timer senere, var jeg fuldstændig fyld op. Mange, mange indtryk. Mange ulykkelige skæbner. Stor, stor kultur forskel set i forhold til det danske system.
Fredag den 11, skulle vi med til de ansattes teambuilding dag på Mactan, Ocean Pearl. Vi startede 15 mennesker i en lille bitte jeepney, en mini bus, som efter kun 10 min kørsel, brændte sammen, så vi måtte vente i over en time midt på en stejl bakke nedad bjerget fra fængslet, inden vi tog den lange tur til Mactan. Da vi ankom til Ocean Pearl, et lokal resort lige ned til vandet, blev vi budt velkommen af vores chef og af andre af de allerede fremkomne ansatte. Aftenen blev brugt på at spise lækker hjemmelavet mad, hygge og en svømmetur, inden turen gik tilbage til Cebu city, med hablhabl pg taxa.
Lørdagen blev brugt på endnu en dag med sygdom fra min side og søndag fik vi, Julie, Janne og jeg, styr på paktikdokument og mål..
- comments
Tina Wow Anne, jeg blevet imponeret hver gang jeg læser noget fra dig, det er simpelthen så godt og eventyrs agtigt :) fortsæt med det og glæder mig allerede til at høre mere om din oplevelse (er død misundelig) Pas godt på dig selv og ha en fortsat fantastisk tur! Kram Tina