Profile
Blog
Photos
Videos
3 dage i en jeep. Verdens stoerste saltflage, vulkaner, soeer, geysers, oerkner, snelandskaber, lamaer, flamingoer ej at forglemme masser af kokablade og snacks til at forpleje hoejdesygen. I lordags var vi 6 elever, der vovede os afsted paa dette vidunder af et eventyr. Det hele startede dog en smule kaotisk, da vi moedte op loerdag morgen klokken 6 alle staerkt medtagede af gaarsdagens bajerhamren. Her fandt vi ud af, at pigen med vores busbilletter stadig laa i sengen og sov branderten ud. Vi fik dog med noed og naeppe lov til at komme med bussen alligevel, den fravaerende pige indhentede os saa med en taxa, og saa kunne vi slappe af igen, velvidende om at turen ville blive til noget. Saa stod den ellers paa 10 timer gennem Bolivias ustabile veje og landsskaber, god tid til at sove branderten ud, og god tid til at nyde de skiftende omgivelser vi bevaegede os igennem. Da vi naede frem fandt vi os et sympatisk bureau og et hostel, og saa var vi ellers klar til jeep-eventyret. Den foerste dag stod paa verdens stoerste saltflage, som saa vidt jeg er orienteret fylder 12.000 kvadratkilometer, (men jeg haenger mig ikke saa meget i tal, saa haeng mig ikke op paa noget) ihvertfald var det meget uvirkeligt og staa oven paa dette salt halloej uden at kunne se andet end hvidhed, himmel og bejerge. De naeste par dage var dog ligesaa overvaledende. Det eneoejeblik, stod vi og beundrede en flamingoflyldt soe, det naeste ojeblik koerte vi midt i en brun og moerkeroed oerken, kun beplantet med et par kactusser, foer vi vidste af det legede vi saa sneboldskamp ved siden af en masse sneklaedte bjerge. Utroligt at alle disse natur-faenomener virkelig er en del af det vi kalder verden, for det meste troede vi ikke rigtig paa det var virkeligt, det var mere som at vaere i en film eller i en droem. Som Pernille paa et tidspunkt udtalte "det er altssa bare lidt traels, for jeg kan virkelig ikke forstaa det, at det virkelig er en del af den rigtige verden". Efter 3 dage var vi alle rimelig udkoerte af alle de mange indtryk og de vilde bomb, som de ustabile veje udsatte os for, i samarbejde med jeepen og vores hurtigtkoerende chauffoer. Halvdelen af gruppen endte endda med kvalme og hoejdesyge. Paa trods af dette er jeg dog ikke et sekund i tvivl om, at det var en oplevelse som ingen af os ville have vaeret foruden.
Nu tager jeg vaek fra civilisationen, nordpaa til Amaszonas junglen i Bolivia. Her vil jeg bo med nogle tacana indianer i 2 uger. Regn derfor ikke med at hoere saa meget fra mig, og pas paa det kolde DK, mens jeg nyder det frodige klima og de mange myggestik!
- comments