Profile
Blog
Photos
Videos
hola amigos!
so its time to write again, im sorry to admidt that i have not been much of a writer on this trip (if i ever was..) but it is due to te fact that there is so much to experience and do besides sitting in front of a computer. i will write this mail in danish but before i start i must make a recomandation to all my traverler frinds that migth be reading along; if you are in peru, -visit the gocta fall, it is the 3 highest in the world, and while you are there stay in cocachimpa for a cuple of days, you det free hospedaje and foods at lokal families - the people are fantastic frindly ad generous! it is GREAT! -GO!-GO!-GO!
ok det var saa det, orker ikke at skrive engelsk idag, saa hurra her kommer der en dansk version! meget er sket siden jeg sidst skrev, saa jeg kan umuligt end ikke i resumet fortaelle det hele. istedet vil jeg berette om en af de seneste oplevelser som har gjordt saa stort et indtryk paa mig, at jeg slet ikke kan toerre smilet af fjaeset, men slentre rundt med et evigt lalleglad halvfjoget ansigtsudtryk, mens jeg hilser til hoejre og venstre og laver smaa badutspring ned ad gaden.
....for et par dage siden boede jeg i en fire dages tid i en lille afsidesliggende landsby Cocachimba langt oppe i bjergene. jeg tog dertil for at se Gocta vandfallet som er der 3 hoejeste i verden, havde kun planlagt at bliver der en dag, men blev som sagt haengende noget laengere, det var nemlig et helt fantastisk sted! naturen var smuk; en lille flaekke omgivet af hoje groenne bjerge, med udsyn mod det imponerende vandfald i to niveau´er der endte i som stoevregn med umaedeligt tryk i en lille lagune som videre dannede en bugtende flod og og forsynede landsbyen med frisk klart drikkevand. det var dog ikke de idyliske omgivelser men snarrere landsbyens befolkning der fristede mig til at blive. de var de mest gaesfrie, venlige, humoristiske og helt igennem kaere mennesker jeg hidtil har moedt. lige saa snart jeg ankom til landsbyen slaebende paa min store vandrerygsaek, blev jeg venligt gelejdet ned til en privat bolig, der husede mig med alt inkuderet ganske gratis i de naeste 4 dage. jeg kunne naesten ikke tro det og blev ved med at spoerge hvad det kostede pr nat, men de viftede afvaergende med haederne til jeg tilsidst forbloeffet forstod at de ikke havde taenkt sig at tage imod betaling. jeg blev inkvarteret sammen med husets datter paa 6 i det lille hus hvor mor far og de to boern boede sammen med deres 3 hunde. det var ikke en rig familie, men de manglede tilsyneladende intet. de levede som alle andre i byen af deres landbrug og husdyr og solgte i ny og nae lidt i den naerliggende landsby for at faa raad til salt, kopper kander og andre fornoedenheder. vi stod op hvermorgen mellem kl 6 og syv, og gik til sengs allerede ved otte tiden. hvermorgen stod jeg tidligt op og efter at have spist min kaempe portion ris, suppe, eller chocklos sammen med familien, gik jeg en lille morgentur hver morgen i landsbyen. gik og tur er maaske saa meget sagt, for jeg naede aldrig mere end 10 meter foer jeg blev inviteret ind til det foerste hus og blev bevartet med den ultrasoede kaffe drik der bestaar af mere sukker end kaffe, frisk frugt eller choklos. folk var helt fantastisk aabne og nysgerrige og der gik ikke mere en en dag foer jeg havde skabt mig en omgangskreds af venner og familie. isaer knyttede jeg et varmt baand med en midaldrende kvinde omkring 57 vil jeg skyde paa, theodorlinda, som jeg besoegte hverdag. hun fortalte mig myter og eventyr fra egnen mens hun sad og vavede og beordrede husbond til at hente forfriskninger. vi gik smaa ture sammen og hun viste mig en lille afsides liggende lagune der var god at bade i fordi den var helt forstyrret. hun advarede mig dog om at tage mig iagt for havfruen der boede i vandet der var en uheldsvanger skabning. overalt hvor jeg gik kyssede de gamle mine haender, takkede for besoeget og fyldte min taske med frugt, saa min lille mave var taet paa at goere opror. jeg elskede stedet af hee mit hjerte!
den sidste dag tog jeg til den naerliggende landsby for at koebe stort ind. i faelleskab med madmor tilberedte jeg en traditionel dansk middag: frikardeller, nye kartofler stedt i hvidsloeg og persille, salat og stuvet groenkaal, retten kombineret med mere traditionelle ris og majs for at vare sikker paa at der var noget for enhver smag i tilfaelde af at de ikke kunne lide maden. mens vi grinende og smaasnakkende stegte frkardelle kom stortset hele landsbyen "tilfaeldigt forbi" for at vare en del af loejerne. mange hentede papir og blyant og tog noter eller bad om opskriften. om aftenen kom middagsgaesterne saa. jeg havde inviteret omkring 11, og vi sad ved det veldaekkede bord med stads-dugen af de fineste hvide kniplinger og bjerge af mad (2kg koed, 2kg kartofler osv) var ret spaendt paa hvad de sagde til maden. i starten stangede de lidt til dellerne, og smagte forsigtigt paa retterne, men der gik ikke laenge foer der blev skovlet ind, alt blev spist, talerkner og fade naesten slikket. hver spiste midst 7-9 frikardeller, smaskende, leende og smaasludrende blev fadende toemt mens aftenen skred frem. selv theodora inda og hendes mand spiste med glubende appetit, det viste sig senere at de var adventister og slet ikke maatte spise svinekoed, men hun havde varet med til at tilberede maden og skrevet opskriften ned saa uvidende var hun ikke. hun tilfoejede endog at denne ret ville hun have til sin naeste foedselsdag. det var alt i alt en herlig aften og vi gikke maette og tilfredse til koejs.
naeste dag tog jeg saa videre til chachapoya. det var med lidt tungt hjerte at jeg sagde farvel til min nye ffamlie, soestre broedre, onkler tanter og bedsteforaeldre, men lovede dem at skrive snart og sende nogle af billederne.
- comments