Profile
Blog
Photos
Videos
Vi kom til Tyskland og eller Sverige tidligt fredag morgen. Ogsaa kendt som Soo distriktet. Men byen Pucon er ren idyl med smaa soode traehuse, alà svenske/tyske sommerhuse, lige ned til Lago Villarica og med Vulkan Villarica i baggrunden. Vi var de eneste gaester i huset hos Roberto og Alicia, som var utroligt soode.Rikke lavede et vildt styrt ned ad trappen. Det satte os ret meget i staa foorste dag. Og Rikke blev blaa over alt og armen hendes blev oom.
Dagen efter var hun dog i bedring og vi tog kampen op. Vi vandrede en 8 timer og 30 km lang tur i smukke Huerquehue National park. Hvor vi efter at have besteget bjerget naaede de flotte soer Lago Chico, Lago Verde og Lago Toro. Paa vej op og ned af bjerget saa vi vandfald og havde fin udsigt over Lago Tinguilco og til Vulkan Villarica. Det var udmattende med al den natur saa tog hjem paa hovedet i seng.
Soondag ville vi gerne have cyklet en tur til Lago Caburga, men for at skaane Rikkes arm gik stedet en tur langs Lago Villarica forfulgt af gadehunde. Hen paa eftermiddagen tog vi til den lille by Conaripe. Da vi ankom var det gaaet hen og blevet moorkt og en meget lille, men meget uhyggelig gadehund tvang os ind paa byens fineste hotel, hvor vi spiste meget fin middag og tilbragte natten.
Naeste dag tog vi paa tur til de meget luksusriose varme kilder Termas Geometricas. De var meget varme og laekre til oomme muskler efter al den vandring. Men Paa Grund af forviring omkring de mange nuller paa chilenske penge lykkedes det taxa-manden der korte os derud at snyde os for flere tusinde pesos (tusind pesos = ti kroner), men paa snu hvis lykkedes det os at goore halv skade grundet mangel paa kontanter. Vi spiste "frokost" (to smaa youghurt) ved den paene Lago Calafquen og saa tog vi bussen langs Lago Panguipulli til den lille bitte by Puerto Fuy, hvor bussen smed os af ved byens eneste uden for saesonen aabne hostel(kro).
Puerto Fuy ligger ved den smukke Lago Pirehueico. Tirsdag morgen snakkede vi lange om hvad der var smarteste vej til Argentina: at tage faergen over og haabe paa et lift til San Martin eller at tage bussen hele vejen mod vest og ende i Bariloche onsdag. Vi blev enige om at bussen nok var smartest. Saa gik vi et par timer langs landevejen til de imponerende vandfald Salto Huilo Huilo og Puma. Da vi naade tilbage til Puerto Fuy passede det perfekt med at faergen var paa vej til at sejle saa vi sprang ombord. Sejlturen over Lago Pirehueico var meget smuk. Fra Puerto Pirehueico fik vi et lift af to chilenske ingenoorer til den chilenske graensepost. Derfra gik vi et par timer med alt vores oppakning mod den argentinske graensepost paa en meget oode vej over Paso Hua-Hum, med vand og en lille pose noodemix som eneste proviant. Da endelig naade Argentina fortalte graensevagterne os at der ikke gik busser fra graensen til San Martin uden for sasonen saa vi nok blev nod til at gaa de 45 km. f***. Men just som vi var begyndt at gaa blev vi samlet op af en af graensevagterne som selv havde faaet et lift mod San Martin, som betaling, som betaling for turen paa ladet af hans pickup-truck, fik chafforen vores sidste chilenske pesos for vi havde ingen dollars og ingen argentinske pesos. Det var noget besvaerligt, men vi mistede ikke modet og det var en stor oplevelse, som i sidste ende foerte os til Argentina.
Naeste morgen startede vi ud med at loobe efter bussen til Bariloche, som dog viste sig at vaere en regnfuld og dyr skuffelse.
- comments