Profile
Blog
Photos
Videos
THE TRIP GOES TO... PAI:
En ny spændende dag venter os. Vi skal desværre forlade Chiang Mai, en super skøn by med masser af muligheder! Det var også den sidste dag på MD house, og den sidste lækre morgenmad, som bestod af spejlæg, ham og lækker toastbrød. Nu hed kursen: Pai, en lille by 4 timers kørsel nord for Chiang Mai. Her skal vi bo i en bungalow, det bliver spændende. Dog har starten af dagen ikke været alt for god. Jeg har fået små røde prikker over hele kroppen som klør helt vildt, og vi ventede på vores bus til Pai i over 1 time. Hmm, så en helt god start på dagen har vi ikke ligefrem fået.
Det var en rigtig lang bustur i nogle bjerge, hvor der kom det ene hårnålesving efter det andet. Puha, det var altså noget af en tur. Vi ankom til Pai - og stod lidt der og vidste ikke lige, hvad vi skulle gøre. Vi besluttede os for at ringe til "darling view point resort", hvor vi havde booket bungalows. Indenfor 10 min. stod de klar for at hente os. Vi bor 1 km. udenfor selve byen, og derfor valgte vi at leje en scooter. Jeg fik stukket et visitkort over stedet, mens Peter var ved at leje scooter. På visitkortet stod der "Anne" og jeg spurgte, hvem det var. Det var hende selv! Hun spurgte efter Peters navn - og hendes mand hedder Peter. Hun blev helt i hopla, da hun hørte vi hed det samme - tog fat i mig, gav mig en knusser og vil danse med mig! MIDT inde i byen! Vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Men sjovt var det, og pudsigt vi nøjagtig hedder det samme.
Vi kom ind i en rigtig hyggelig gårdsplads, og vi kom til vores bungalow. Det er en lille slags træhytte. Hold nu op, hvor er det bare fint. Vi har bare den smukkeste udsigt, egen altan med hængekøjer - super hyggelig! Og vi bliver overrasket hvergang vi betaler så lidt penge for at bo - her er minsandet også internet.
Vi tog ind til byen og fik lidt at spise. Derefter gik vi lidt rundt - og faldte over "fish therapy". Det skulle vi da prøve. Halv time med fødderne i et bassin for 25 kr. Det skal simpelthen prøves! Det kilede helt vildt, og enten var de ekstrem sultne, ellers har vi bare ekstrem meget ulækker hud til at sidde. Man skulle virkelig vænne sig til at de små fisk suttede på sine fødder og underben. Men sjovt det var det! Og det hjalp. Det har i hvert fald taget det meste af min psoriasis! Skønt.
Vi tog hjem for at få et bad og tog tilbage til byen for at få noget aftensmad.
Selve Pai er meget lille, men virkelig en skøn by, der næsten ingen turister, så det nyder vi. Men også her bliver de små gader omdannet til markeder om aftenen!!! Og derfor bestod vores aftensmad i dag i at prøve alle mulige forskellige ting fra gadekøkkenerne. Noget bedre end andet. Der er rimelig koldt her om aftenen, men det gør nu ikke noget, nu der er så skønt.
Så blev dagen god alligevel, selvom den ikke startede super godt.
- comments