Profile
Blog
Photos
Videos
RUNDT OM ØEN KOH PHI PHI:
Det kan ikke tælles på 2 hænder alle de gange Peter og jeg var oppe i nat for at komme på toilettet. Hvor var det altså bare ved at være drøn hammerende irriterende. Vi tog begge nogle piller vi havde fået på apoteket til morgen. De skulle senere hen vise sig at hjælpe på det meste. Så kunne vi langt om længe være klar til "half-day" tur, hvor vi skulle til May bay, hvor filmen "the beach" er optaget.
Vi mødtes med de andre, der også havde valgt denne tur omkring kl. 08.30. Derefter gik vi ned til havnen til nogle long-boats, hvor én af de mange både skulle sejle os rundt om Phi Phi. Det var virkelig noget af nogle syn, der mødte os da vi sejlede. Kæmpe vandrette klippevægge i de flotteste strukturer. Vildt flot. Det første stop blev holdt, og vi var klar med dykkermaskerne for at snorkle. Og ja, smukke farverige fisk var overalt i store stimer.
Næste stop blev gjort ved May bay. ALDRIG har jeg set så klart vand og så hvidt noget sand. Vandet var næsten mere klar end en pool. Vi var så heller ikke de eneste, der valgte at besøge stranden. Næææh nej - det vrimlede med turister!!! Især kineserer, som nok her for at fejre det kinesiske nytår her i Thailand.
Én time blev tilbragt ved stranden, og vi var nu klar til næste mål: Monkey beach.
Vi var nær aldrig kommet derover, da vores "kaptajn" på båden var rasende. Der manglede en dykkermaske!!! Han skældte ud på thai, og ingen forstod noget. Især gik han amok på en fransk kvinde, som vi tror han mente havde taget den, da vi var ude at snorkle. Heldigvis har Peter og jeg vores egne - så os kunne han ikke beskylde.
Efter meget diskussion frem og tilbage: og ingen fundet dykkermaske - sejede vi (endelig) videre.
Heller ikke på monkey beach var vi de eneste, der havde valgt at komme der. Utrolig mange mennesker på så lille et område. Men ej, hvor var de altså bare kære de små aber. Nogle spiste frugt, andre kiks som var medbragt af de mange turister. Sågar var der en, der valgte at forære en af aberne en Pepsi. Det brød den sig gevaldigt om. Sjovt syn!
Omkring kl. 13.00 gik turen hjem til Tonsai (det område hvor vi bor) på Phi Phi. Her blev spist middagsmad, og booket hostel til næste destination: Phuket ved Patong beach. Phuket besøges i morgen, hvor vi tager en færge omkring kl. 9.00. Phuket er sidste destination i Thailand inden vi drager videre mod Malaysia. Antallet af dage der har vi ikke bestemt endnu.
Efter middagsmaden nød vi de sene eftermiddags solstråler ved stranden med musik i ørerne og en god bog. Vi kom hjem og fik spillet lidt UNO, hvor jeg selvfølgelig vandt gang på gang. Eller gid det var sådan: Peter vandt 2 gange ud af 3! Øv!
Vi fik bestilt billetter til Phuket, og nu sidder vi og venter på vores lækre aftensmad, der består af pebersteak med pebersauce. Mums, første sauce i hunderede år!!
- comments
Mor Tove Er kun lidt misundelig. Jeg glæder mig over at have week-end nu. Skal til Bentes fødselsdag og til Musikarrangement i aften. God tur til Phuket. Knus fra mor og svigermor