Profile
Blog
Photos
Videos
Peter havde sagt at vi kunne sove længe i dag, hvilket jeg havde set frem til. Vækkeuret ringede og Peter var frisk og ville ud og have en kop kaffe, og jeg kunne få lov at sove videre. Lige pludselig kunne jeg godt høre Peter snakkede udenfor og undskyldte. Han kunne ikke huske, hvilket nr. vi boede i, og var kommet til at banke på til naboen. Det værste ved det hele da han kom tilbage var, at klokken kun var 8.10 - og jeg kunne få lov at sove længe. Tsk tsk. J
Morgenmaden foregik på vores hostel, hvilket var inkl. i prisen. Vi fandt derefter ud af, hvad de næste 5-6 dage skal bruges til og fik booket det hele. Det er virkelig service her, hvor vi bor. De er behjælpelige med ALT. Og så i forhold til vores guesthouse i Bangkok, hvor de knap nok gad hjælpe.
I morgen skal vi på treeking-tur i 3 dage, og derfor skulle vi ind til markedet for at finde nogle treeking bukser til Peter. Et stop blev også gjort ved en skrædder. Generelt er skrædderne på hvert et gadehjørne, men inde i denne var der e kæmpe udvalg af stof. For 1250 kr. får Peter 2 habitjakker + bukser, specialsyet - og super fedt!!!
Efter det skulle vi finde ud af, hvordan vi skulle komme ind til Chaing Mai zoo. For 200 BAHT kunne vi få en scooter - og vi var klar. Selvom jeg nu var noget imod det, men heldigvis er trafikken ikke så voldsom igen. Afsted det gik mod zoo, hvor 2 pandabjørne var. Super super fedt at se dem. Men i zoo'en var der også fyldt med børn. Vi fandt ud af at det i dag var "children day", hvilket vil sige at det ja, er børnens dag.
Efter zoo kørte vi i hårnåle sving op på et bjerg, hvor der skulle ligge et berømt tempel. Kanon udsigt! 300 trappetrin var der op til templet, og vi nød den smukke udsigt.
På vej ned mod vores scooter stod en lille (fattig) dreng, som vi ikke tror har oplevet så meget "children day". Vi havde købt noget Haribo slik i lufthavnen, som vi slet ikke har fået spist. Derfor fik han det. Den glæde i hans øjne, varmede mindst lige så meget inde i os.
På vejen hjem tog det os lidt tid, da vi ikke liiige havde helt styr på ruten. Men vi kom hjem, efter JEG fik ret med, hvilken vej jeg troede det var. Hihi!
Lidt afslapning blev der tid til, hvilket vi egentlig havde troet vi skulle hele dagen. Men det er så svært bare at slappe af, når der er SÅ ufattelig mange ting man kan! Det er godt nok et spørgsmål om at begrænse sig!!
Men senere i aften skal vi ind til skrædderen, for at tilpasse jakkesættet helt nøjagtigt, og det er altså kun 8 timer efter J Vi glæder os til det endelige resultat.
Vi er spændte på i morgen, hvor det står på treeking tur, men bamboo-rafting, elefant-ridning, overnatning ved lokal folk og meget andet i 3 dage! Hej hej J
- comments