Profile
Blog
Photos
Videos
FLOATING MARKET:
Klokken ringede 6.00 og en ny spændende dag ventede os. Kl. 6.30 var vi klar til den halvanden time lange køretur ud mod det flydende marked.
Vi ankom til det flydende marked omkring kl. 9.00, og det viste sig vi faktisk have kørt omkring 2 en halv time pga. vi skulle have folk fra andre hoteller osv. med + den vilde trafik (selv Majken og Janni kører bedre end dem hernede mener vi) ;-) Hihihihi.
En masse asiatere kom os i møde for at sælge os billetter til det flydende marked. 150 BAHT kostede det (omkring 28 DKK.) - og vi var nu klar til en time lang sejltur i en båd med en mand der padlede, og markeder omkring os. Og sikke da en virvar af mennesker og både. Der opstod total trafikprop af både og dem med de største både kom hurtigst frem. Men et spændende marked var det, og alle sælgerne råbte og skreg for vi skulle købe deres "skrammel". Efter det fik vi noget thai-soup med nudler for 5 kr. og vi skulle selvfølgelig spise med pinde til nudlerne, og ja - det var vi super gode til! Eller noget, hit med noget bestik i stedet, det er meget smartere ;-)
Efter det tog vi endnu en longboat bare med motor på. Her så vi hvordan folkene boede ved floden, det var utroligt primitivt! Båden stoppede ved lyden af meget højt musik, og der var dømt Combra-show. Puha, indgangen ind til "arenaen" bestod af bure med krokodiller og slanger i stor stil. Det gav kuldegysninger. Og hold nu op et show! Vi sad ikke ret langt fra. Først så vi en slange, hvor meget gift der kommer ud af tænderne. Dernæst en hoppende slange. Og ja, det var virkelig klaustrofobisk for mig, men det gik. Sidst i showet så vi en mand med 3 slanger, der fangede de 2 af slangerne med hænderne. Og til sidst tog han den sidste med tænderne. Vi siger Jer, det var vildt!!
Inden showet var slut skulle jeg jo lige overvinde mig selv ved bare at røre ved en python, men det endte med jeg havde den omkring mig. Pyha, den kom hurtigt af igen.
Efter det kørte vi ud til: "royal thai handicraft center". Et sted hvor der sad mange thaier og huggede i træ. Det var vildt vildt vildt fascinerende, og super flot! Sidste stop inden vi skulle hjem var forbi en diamant fabrik, hvor vi så mænd lave smykker. Til sidst kom vi ind i et showroom, hvor det glitterede og glimtrede af de smukkeste smykker. Og sjov nok var der den smukkeste ring jeg til dags dato har set, der liiiige passede på min finger. Så smuk at vi ikke tør fortælle prisen.
Efter en dejlig dag fik vi lidt at spise, og skulle planlægge, hvad der ellers skal ske, da vi regner med kun og skulle have 2 dage her i Bangkok. Vi skulle have været med night train til Chaing Mai, men det er total overbooket 3 dage frem. Så det ender nok med vi flyver derop. I morgen er vi klar til endnu en ny og spændende dag med krigsmuseum og tiger temple. Hej hej herfra ;-) Obs: Vi har lagt billeder ind fra i dag - og tro mig, det er bare et lille udsnit - Peter er jo fotograf, så der bliver taget masser af billeder. Skønt! Obs obs igen: Vi har ikke lagt billeder ud endnu, da det tager en krig at uploade. Så det gør vi lige hurtigst muligt :-)
- comments