BYE BYE CEBU - AND WELCOME TO PARADISE:

Vi var begge bare i humøret til morgen - for vi vidste at vi nu (forhåbentlig) gik en god tid i møde med en dejlig strand. I hvert fald har vi ikke hørt andet end positive ting om Boracay.
Vi fik taget en taxi ind til lufthavnen, hvor der blev spist morgenmad. Vi fik tjekket ind ved flyseskabet Phillipine airlines, hvor man kun måtte have 10 kg. med hver - derfor skulle der jo lige betales for lidt overvægt!
Vi slappede lidt af inden vi ventede på boarding kl. 11.50. Vi sad sammen med nogle englændere der også skulle med vores fly, og da kl. nærmede sig de11.45 kiggede han på tavlen "last call" stod der ud for vores flyve informationer! Så det gik bare rigtig stærkt med at finde gate nr. 7. Inden vi nåede derned hørte vi da også vores navne råbt over højtalerne! Vi var ikke de eneste, der blev kaldt - også en anden dansker som vi mødte blev også kaldt. Hmm, og lige efter vi havde sat os i sæderne i flyveren, fløj vi! Hmm, kl 11.50 - og flyvningen hed kl. 12.20?? Hmm. Men vi kom da med..
Vi ankom til Caticlan en time efter, og herfra blev der endnu en gang lige betalt en lufthavns skat. På ca. 25 kr. De tager skat på alt hernede. Selvom du havde købt selve båd billetten til Boracay, skulle man også lige betale havn skat! Ja ja, de elsker vores penge :-)
Vi tog afsted sammen med Dennis, der har arbjedet her på Fillippinerne i 4 år med gadebørn i Cebu. Han kendte en dansker, der havde et billigt sted. Sammen kørte vi i på en motorcykle, med en slags sidevogn, fra havnen mod "White Beach". Bonzai blev vores nye hjem de næste dage her på Boracay. Og vi var virkelig ikke skuffet. Her er virkelig lækkert. Selve denne side på øen er stranden ca. 7 km., men det man kalder "white Beach" er ca. 3,5 km.! Her er der langs stranden fyldt med glade mennesker, dykker shops, butikker, restaurenter og barer. Og det hele foregår bare i slowmotion. Ikke noget med at de river fat i en og vil sælge. Det er virkelig så hyggeligt at langs de hyggelige butikker.
Vi gik en tur og fik købt noget billigt sprut. En efterligning af Malibu til godt 10 kr. for en flakske. Ja, så kan det da næsten ikke andet end at gå galt. Hvilket det så også gjorde. Vi fik taget os et bad, og Peter og jeg hyggede os med musik og kortspil på værelset. Efterfølgende skulle vi lige ud at se, hvad Boracays natteliv kunne byde på. Det var virkelig en hyggelig aften, med nok en for meget drinks for mit vedkommende. Hehe.