Profile
Blog
Photos
Videos
ABORGINE VILLAGE, BLOWPIBE, RAFFILESIA FLOWER AND MOSSEY FORREST:
At bo på dorm (dorm betyder at man sover i et stort fællesrum, med mange andre) fungere fint nok! Bare ikke når folk begynder at rumstere kl. 6.30, hvor de lyner lyslåse op, smækker med døren, tænder lys osv., når vi først skulle op kl. 8.00! Hehe. Men okay - hvad kan man forlange for 30 kr.??
Der ventede os endnu en spændende dag - en heldagstur i højlandet med mange spændende ting på programmet.
Første stop blev gjort, efter en times kørsel, ved Aborgine village. Her fik vi først lov til at prøve deres metode til at jage: blow pibe hunting.En langs bambusrør med en bambuspil i enden. Ved at puste i enden "flyver" pilen ud. Meget sjovt at prøve, og de sagde at det kunne dræbe på op til 30 meter!!
Dernæst så vi selve landsbyen! Og ja, vi har det skisme godt i lille DK! Det var utrolig primitivt med 9 familier og ca. 60-70 mennesker boede der, så kan i selv regne ud, hvordan de avler ;-)
De havde sågar en lille sød abekat, som altså bare ville med os hjem. Ej, det var lidt synd at holde den i fangeskab - men det så ud til den havde det godt. Det var i hvert fald en lille spilopmager.
Næste stop blev gjort: treeking time! En gåtur på en time ville føre os til verdens største blomst: Raffelesia flower, som kan blive op til en meter i diameter. Den blomstrer kun i 5 dage, og den var sprunget ud i går! Så vi var utrolig heldige at få lov at se den!
For at komme på selve jungletreekingen, skulle en landrover køre off road! Og jeg skal da lige love for vi var kommet på off road. Vi fløj ind i hinanden, op og ned, frem og tilbage. Vi var to biler afsted, og den bag os kunne ikke komme op pga. der var stejl og alt for mudderet. Derfor blev vi kun kørt halvvejs op, og kunne få lov at gå resten, da han skulle ned efter de andre. WOW, jeg skal da lige love for vi kom på treeking. Op det gik og meget få gange ned! I mudder, gamle bambus, og små floder vi gik. Og selvfølgelig havde vi fået to personer i vores gruppe, hvis bare de så synet af et par løbesko, blev de forpustet! Dem skulle vi selvfølgelig vente på tusindvis af gange. Gåturen på en time var meget hård, og sveden pimplede ned af os. Ikke fordi der var decideret varmt, men pga. den ekstremt høje luftfugtighed!
Og endelig! Endelig kom vi til Rafflesia flower. Hold da op, hvor var den bare kæmpe stor og meget smuk!!
Den lange tur gik tilbage i sammen terræn! Pyha, efter de 8 km. var vi rimelig trætte!
Derfor var det utrolig dejlig at næste stop var ved tea plantation igen, som vi var ved i går - så kunne vi slappe af, få et stykke kage og noget dejligt te!
Vejret var ikke for lovende, da vi skulle afsted mod sidste stop: mossey forrest. Der stod ned i stænger. Men nu havde vi jo betalt for turen, og var afsted og godt mudderet til, så vi ville altså se mossey forrest, selvom vores guide, spurgte flere gange om vi vil!
Vi fortrød ikke ét sekund at have sagt nej! Godt nok regnede det helt vildt, og vores sko og ben var brune af mudder. Men det var simpelthen så smuk. Terrænet vi gik på var meget gammelt bark og blade, så hvis man hoppede lidt på det, var det rimelig smattet.
En super god dag, som blev sluttet af med et lille natmarked i nabobyen til Tanah Rata, hvor de solgte lækker frugt! Turen gik hjem i et VARMT dejligt bad. Og jeg siger Jer, da jeg vred mine strømper op var vandet kuldsort! Vi har virkelig været mudderet ind!
Vi fik bestilt bus til KL i morgen tidlig, hvor vi derfra tager en bus til Singapore! Og så er det vist bare i putkassen - det kan i hvert fald bare mærkes at man har gået 8 km. i et terræn, der ikke er til at finde i DK! Først skal vores sko lige have en ordentlig vasketur, og udstoppes med aviser! For de ligner i hvert fald en mudderpøl!
- comments