Profile
Blog
Photos
Videos
FRA BAKO TIL KUCHING:
Kl. 7.00 var vi klar til en ny dag i Bako Nationalpark. Jeg ville lige kigge ud af vinduet, om vi havde nogle dyr i baghaven. Og så…
Stod vinduet fandme åbnet. Det var lukket i nat. Så enten er det spøgelser - eller nok mest af alt sandsyndligt: en drillende abekat. Et hold vi mødte i går, havde samme problem, hvor en abekat havde åbnet døren udefra. Vildt at det kan lade sig gøre!!! Heldigvis (tror vi da) ikke at den har været inde, vi mangler i hvertfald ikke nogle ting.
Vi fik lidt at spise inden turen gik ud på en lille gåtur på en af Bako Nationalparks mange ruter. Her var terrænet røder, sand og små broer. Meget sjovt. Men det gik op, op og op. Så det var lidt hårdt. På vej op mødte vi Lars (den store gruppe af danskeres rejseleder) - som viste os nogle myre. Her til kan vi tilføje at for hver menneske, der findes - findes der 300 kg myre! Så kan I selv regne ud, hvor mange kg. myre, der findes på jorden!!
Hernæst gik turen videre - og vi gik og gik! Efter godt og vel 2-3 timer var vi tilbage igen. Sidste del var dog ikke helt let! Der var nemlig 7-8 aber, der "bevogtede" broen vi skulle passere,for at komme ind på land. Vi tænkte vi kunne gå lige så stille forbi dem - men da de begyndte at knurre og gå rimelig stærkt hen i mod os, fik vi benene på nakken - og de små sataner løb efter os! Heldigvis skete der ingenting - og de fandt mere interessante ting neden under broen, så vi let kunne gå forbi. Baggagen blev taget, og så var det bare at tage den første den bedste båd tilbage. Inden vi kom ombord blev vi godt våde. Vandet var nemlig så lavvandet, at bådene ikke kunne ligge til inde ved kajen. Så vi måtte stige om bord fra vandet. Herfra tog vi en taxi ind til selve Kuching by. Vi havde ikke booket noget overnatning, så i bussen vurderede vi lidt, at "nu må vi da være i centrum". Så vi stod af - midt inde i Kuching by med rygsækken på ryggen. Bum, bum! Hvad skulle vi så lige?
Jo, vi kunne jo starte med at gå på McD, da de sikkert havde noget internet - ganske rigtigt! Herfra hjalp vores ven i nøden: hostelworld.com os igen igen. "Wo Jia Lodge" blev valget - et ret godt valg synes vi selv! Det ligger lige i midten af byen! Og fra McDonald's var der ikke andet end godt 500 meter. Skønt!
Vi fik tjekket ind - slappet lidt af, for efterfølgende at tage i endnu et KÆMPE center. Inden vi tog afsted fik vi af vide, fra vores søde receptionist, at vi skulle holde godt fast i skuldertasken. De havde nemlig problemer med motorcykler, der kørte forbi én og snuppede folks tasker. Så I kan tro, der virkelig blev godt fast i tasken!
Der blev spist aftensmad på PizzaHut, og så hed det ellers cinema-time. Weehev. Valget blev "Rango" - en tegnefilm med Johnny Deep - der faktisk har premiere i dag. Vildt vildt sjov film.
Efterfølgende gik vi hjem med tasken holdt godt fast under armen. Vi fik taget et dejligt laaaaaangt varmt bad. Og trak i vores sidste sæt tøj vi har tilbage. Alt andet er til vask - det har vi nemlig manglet! Især Peter, der ikke har haft underbukser på i 4 dage. Hihihihihi!!!! Sssch - det siger vi ikke til nogen :-). Der blev slappet af, så vi er klar til at besøge en krokodille farm og komme i biografen igen i morgen - det kan man jo lige så godt, når man nærmest er nabo til biografen, og det kun koster omkring 14 kr. for premiere film!!
- comments