Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen alle sammen J
Her kommer så en lille opdatering af vores oplevelser i New Zealand so far. Hvis I skulle være i tvivl, så er det helt fantastisk her i det helt overvældende smukke land! Vi er konstant omringet af smuk natur, det er bare skønt.
Vi har allerede oplevet en masse, da vi har lidt travlt me at komme igennem landet. Vi startede i Auckland, hvor vi så Skytower, ellers var der ikke så meget at se, så vi skønte os videre til nord spidsen, hvor vi lå på strand og sandboardede på de kæmpemæssige sanddunes. Her mødte vi Line og Henriette fra hhv. Fredericia og Vejen. De er bare kanon søde, og vi følges ad gennem landet.
Efter vores nord spids-tur gik turen videre ned syd på. Her besøgte vi Mercury Bay, hvor der er nogle Hot Pools, som er bestemte steder på stranden, hvor man graver et hul, og så er der varmt vand! Det var helt fantastisk at ligge der i bullermørke ved vandkanten - for man skal nemlig være der, når der er lavvande, så man må jo følge naturen J
Derefter gik turen til Waitomo, hvor vi Black Water raftede! Det var mega fedt, da vi skulle flyde på baderinge gennem grotterne, og hoppe ned i de små vandfald.Vi havde nogle sjove guider som gav os chokoladefisk undervejs.
Kulturelle skulle vi også være, så da vi senere kom vi til Routurua, tog vi til Maorishow, og her kunne vi konkludere, at det altså er en spøjs forhistorie de kiwier har.
Endelig kom vi til Taupo, hvor vi skulle Skydive! Vi blev noget uforberedte kastet ud i det, da bussen pludselig stoppede ved stedet, og ud med os. Vi fik lige set et par dvd'er og blev kort introduceret til vores hop. Før vi viste af det sad vi i en lille flyver på vej op. Henriette og Charlotte havde valgt at hoppe 12.000 fod, så de var de første til at hoppe - og så var det kun Line og Anne tilbage i flyveren, for de skulle hoppe 15.000 fod. En meget underlig oplevelse, og surrealistisk oveni, men oplevelsen var bare det mest fantastiske i hele verden, og meget høje på adrenalin hoppede og dansede vi resten af dagen.
Dagen efter skulle Anne og Line på hiking i Tangario bjergene aka. Mt. Doom. Dagen startede kl. 05.00, og da køkkenet først åbnede kl. 08.00, måtte de skrabe de sidste reserver i form af toastbrød og bananer til den 19 km lange tur.. mmh! Henriette og Charlotte kunne ligge glade og tilfredse i sengen til så længe de nu ville. Kl. 05.00 var det også Line og Annes største ønske!
Vandringen var dog helt igennem fantastisk og de kom helt op på det 2287 m. høje bjerg! På vandringen mødte de 4 danskere: Frederik, Anders, Mikkel og Kasper, som de gik turen med. Charlotte og Henriette havde brugt dagen på dejlig afslapning ved søen og en hyggelig køretur i parken J Om aftenen tog vi alle sammen i byen og mødte også de andre fra kiwibussen.
Så alle havde haft en skøn dag!
Efter Taupo tog vi videre til River Valley, et meget idyllisk sted i midten af nordøen. Det var et helt øde sted, og vi skulle sove på ægte lejrskolemaner på madrasser i et stort rum - hygge! Aftenen blev brugt på volleyball og poker. Dagen efter tog Charlotte og Anne på horsetrek i bjergene. Denne tur udviklede sig lidt dramatisk, da Anne, mens vi galoperede, blev angrebet af en af de andre heste, og bed hende i ryggen. Av! Resten af turen var Anne i dyb frygt, men Charlotte kunne heldigvis nyde turen! Men én ting er sikkert: du ser ikke Anne på en hest igen! J
Så gik turen til Wellington, hvor vi ankom rimelig sent, vi gik runt og fandt et hyggeligt pizzaria, og spiste her aftensmad med de danske drenge og Michael fra USA, som vi mødte i River Valley.Om aftenen tog vi på bar og fik spillet noget pool, og næste dag skulle vi med færgen til sydøen og videre til Nelson. Denne dag stod også i afslapningens tegn. Med Tv-stue, burger og slik - det skal der også være plads til jo!
Dagen efter ankom vi til Westport en meget lille flække nær vestkysten på sydøen. På vejen til Westport stoppede vi ved en glecher sø hvor Anne og Line tog sig en dukkert, og vores chauffør Q fixede os en lækker frokost. Om aftenen løb Line og Anne sig en tur i den lille by Westport.
- comments