Profile
Blog
Photos
Videos
Hej folkens !
Så er vi i Kuala Lumpur i Malaysia efter laaaang transporttid. Vi startede fint ud med at vinke farvel til mor Hanne, mor Helena og far Jens i Århus, og så gik det ellers derud af. Første stop Kastrup, så Heathrow og til sidst Kuala Lumpur.
I flyet til Kuala Lumpur endte vi med at sidde ved siden af et britisk ægtepar, hvor den kvindelige del af parret var ufattelig snaksaglig, og eftersom Anne var lidt ude af den omkring den lange flyvetur og med en god portion træthed oveni, endte jeg med at få hele livshistorien om Valerie May og hele hendes familie. Super. Hendes mand var desuden halvdøv, no surprise :)
Men i hvert fald kom vi igennem flyveturen ved at sove ind til hinanden og holde i hånden, så flyskrækken ikke tog overhånd over os :)
Da vi efter 12 trætte timer ankom i Malaysia tog vi en taxa til centrum og vores hotel. Taxachaufføren var flink og legede delvist tourguide, og pludselig spurgte han os om han liiige måtte stige ud i 10 min fordi han sku bede. Vi tænkte bare jaja, og så kørte han ellers ind til en moske, tog skoene af og gik indenfor, mens vi ventede i bilen :) (med nøglerne)
Men nu sidder vi så på et rigtig fint hotelværelse og har fået computeren i gang, og klokken er 00.45 lige pt, så vi burde snart gå i seng men jetlaget forhindrer os lidt i det :)
Vi opdaterer hurtigst muligt igen.
Baggrundsbilledet er forresten ca. vores fine udsigt fra hotelvinduet :)
- comments