Profile
Blog
Photos
Videos
7. - 8. januar. Vild ballet. Endnu en stor rejsedag ventede forude, denne gang skulle vi dog alle masses ind i en minibus. Turen gik med masser af syge vejbump og huller i jorden det meste af vejen. Frokost var igen noget dinner lignende med masser af fluer, her smagte vi indonesisk slik, mast ris og sukker, med kokos på, ikke videre lækkert. Ankommer til Yogyakarta sidst på eftermiddagen, vi får os et lille bad og læser lidt, inden aftensmad. Vi spiser sammen med en lokal guide her fra, som arbejder for Intrepid. Manden snakker ikke videre godt engelsk og virker lidt fjern. Vi vælger, hvilke ture vi vil på i løbet af dagene her, vi vælger ballet, noget indonesisk hindi ballet, en kærlighedshistorie, og en tur ud til Borobudur templet. Efter maden får vi os en god snak med Maman om indonesernes syn på danskerne efter Muhammed tegningerne og islam. Vi kalder det dog en tidlig aften er ret trætte og er begge lidt små syge.
Den 8. vi sover lidt længe i dag, men når morgenmad inden de lukker for den. Vi smutter over med vores vasketøj, hvilket er ved at være en stor bunke. Vi søger efter en cafe i vores område der har trådløst internet, men kan ikke lade sig gøre og vores kvarter er heller ikke videre indbydende. Ret kedeligt og faldefærdigt, plus alle snakker til dig og vil sælge dig ting og sager. Vi tager til, noget der næsten hedder, Maralboro gade, det er Yogyakartas shopping gade. Inde i shopping centeret sætter vi os på en cafe og får ordnet vores hjemmeside, alt i mens flere tager billeder af os og stirrer meget intenst på os. Sidst på eftermiddagen tager vi tilbage igen, vi gør os lidt i orden inden turen til balletten. Det svenske par skal ikke med, men vi andre mødes til aftensmad på en ret fin restaurant ved siden af teatret. Vi får ret lækker mad, udover Perry, som får noget der skulle have været kylling, men mere lignede en splattede due, man kunne endda se lidt indvolde. Perry spiser det ikke, så vores lokal guide pakker det ind i blade og tager med ind som snack i teatret. Mens vi spiste fik guiden lige optagede os på video, som han så så igen og igen resten af aftenen, fordi han synes vores accent er sjov. Vi kom ind i en hal fyldt med stole, lignede nærmest skolekomedie i 7. klasse, plus et par svaler der fløj rundt under taget. I korte træk og uden for mange detaljer handler historien om Rama og Sinta, som er dybt forelskede, Ramas bror er Laksmana. Rama og Sinta ser en guld hjort en dag i skoven, som Sinta vil have. Hjorten er rigtig en af abe kongens mænd, abe kongen Krendoyono, vis arme kunne drejes, vrides og tvistets i alle mulig umenneskelige retninger. Rama jagter hjorten, alt i menes hører Sinta et skrig og tror Rama er i fare, så hun beder Laksmana tag af sted, men det vil han ikke, han skal beskytte hende. Sinta beskylder Laksmana for at, han vil have hende selv, Laksmana skærer sine testikler af, for at bevise han ikke ønsker hende. Laksmana sætter Sinta ind i en beskyttede magisk ring og tager af sted. Rama og Laksmana finder på et tidspunkt ud af at Sinta er kidnappet, så går den vilde jagt. Abe kongen løber ind i fugle kongen Jatayu, de kæmper og mens kampen er på sit højeste bider fuglekongen abe kongen i låret, men desværre dør Jatayu. Hanoman, vis ben var helt galt på den, han gik på knæ og tær samtidigt, de hvide abers konge, vil gerne hjælpe Rama, med at befri sin elskede, så han sætter sine farvede ninja aber til rådighed. Rama sejrer, men han er ikke sikker på Sinta stadig er ren, så hun skal hoppe ned i en ring af ild, hvis hun brænder op er hun uren. Heldigvis brænder Sinta ikke op, så Rama og Sinta lever lykkeligt til deres dages ende. Slut! Meget anderledes forestilling, med flotte kostumer og masser af ild. Men ikke ballet, mere noget folkedans agtigt. Efter forestillingen fik vi lige taget billeder med nogle skuespillerne, så gik turen hjem i seng. Kl. 7 i morgen skal vi på tur.
9. januar. Tempel , sølvsmed og gruppetur på Pizza Hut. Kl. 7 gik turen fra hotellet mod det buddhistiske tempel Borobudur, som efter sigende skulle være (eller havde været) et af verdenens syv vidundere. Vi fik en guided tour og en lang forklaring om niveauernes opbygningen, svarende til den buddhistiske opstigning mod nirvana og Buddhas liv, som var hugget ind i murene. Vi rørte desuden "the lucky Buddha", hvor kvinderne skal røre foden og ønske, mens mændene skal røre hans hånd. Spørgsmål 1: Hvordan ved man, hvilken af de virkelig mange total identiske Buddhaer, der er "lucky"? Kunne man åbenbart ikke få svar på.
Guiden efterlod os på toppen og her kom det virkelige eventyr til at tage sin start. Siden vi havde masser af tid, blev der først brugt tid til at posere til diverse billeder og Lotte gav lige sin mave et bad i en vandpyt, da hun forsøgte at kravle/ligge op af en Buddha statue, for at slikke ham i øret eller noget i den stil. På et eller andet tidspunkt besluttede vi, at finde nedad igen. Tempelet er bygget op på et kvadrat og er identisk til alle fire sider, så valgte bare den første trappe. Da vi kommer ned opdager Steve, at han har glemt sin hat på toppen og forsvinder igen. Mens vi sidder og venter, bliver vi så "interviewet" af to små drenge i skoleuniformer, som er ved at lære engelsk, meget kært. Steve når endelig ned, dog uden hat og påstår hårdnakket at han blev overfaldet af en hel skoleklasse på toppen. Nå, men vi begynder at vade rundt om tempelet (som er pænt stort), for at finde det sted vi kom op. Det viser sig så at være på den tredje side, fedt, vi burde nok være gået den anden vej, men her må vi så ikke komme ned. Spørgsmål 2: Hvordan kommer vi ned? Vi skal tilbage, hvor vi kom fra (så ja, vi vadede hele vejen rundt forgæves), ned gennem en park, forbi 100 irriterende sælgere, 50 boder og 20 tiggere - så var folk ellers også klar til dagens første øl. På vej tilbage tog vi forbi et sølvværksted, hvor vi fik en hurtig gennemgang i behandlingen af sølvet og så de smykker der blev fremstillet, og det var ikke så lidt. Udenfor blev der stemt og siden indonesisk mad, blev kollektivt nedstemt, gik turen videre til Pizza Hut. Da vi endelig nået hjem, nåede vi frem til den konklusion af nogle baner i poolen nok var fornuftigt og efter en halv times tid, fik vi selskab af begge parrene og en ordentlig regnbyge. Så blev der ellers spillet med en badebold til den store guldmedalje i øsende regn - temmelig sjov oplevelse.
Om aftenen spiste vi sammen, først til lokal live musik og senere til jazz. Derfra tog Lotte og de andre hen for at få en øl og et spil pool, mens Anne-Cath hoppede tidligt i seng med en pakke Kleenex.
10. -11. januar. Seloliman til Mount Bromo. Det blev et tidlig start på en lang dag. Turen gik fra Yogyakarta, først i mini van til busstationen og derfra med lokal bus. Der er ikke så meget at sige, om den lokale bus, jo, bedre end forventet (man har vel været i Indien) og alt for mange dumme sælgere med klamme halvtørrede, påståede spiselige ting. Da vi hoppede af den bus, gik turen igen videre med mini vans mod Seloliman.
Seloliman er et øko-venligt projekt, hvor der blandt andet er undervisningsophold og noget hotellignende. Her er alt økologisk og energivenligt. Fritiden kan bruges på at gå på oplevelse i den lokale fauna, som i stigende grad er regnskovslignende, vandre gennem rismarker eller studere urter og naturmedicin. Vi fandt vores bungalow, bor i krokodillen, og en lille overraskelse. Ved godt det er naturvenligt og alt det der, men er det ikke lidt mærkeligt, at sparer væggene væk på badeværelset? Helt seriøst, vi har et frilufts badeværelse op af huset omgivet af en lille have af en slags, temmelig sært.
Efter et god øko-venlig aftensmad, sad vi i biblioteket og så en dokumentar om orangutanger (som faktisk betyder skov menneske). Da vi havde besluttet, at vi havde leget hippier nok for en dag, smed vi en anden dvd på. Vi nåede hjem til vores bungalow og sagde godnat, efter et en smule skummelt besøg på vores udendørs badeværelse.
Næste dag blev startet med en øko-venlig morgenmad, før vi sprang i vandrestøvlerne for at gå tur i rismarkerne, men de blev så meget mere end det. Først blev vi vist rundt på området, derefter gik vi ned til landsbyen, hvor vi på vejen fik forklaringer til samtlige planter og træer. I landsbyen blev vi pludselig attraktionen i stedet for turisterne og måtte stille op til billeder med blandt andet en flok små teenager piger i pyjamasser. Ellers så vi den lokale moske, en skole, hvor drenge lavede ting i bambus, løse geder og køer. Vi var et smut forbi den lokale Starbucks, som Maman havde kaldt det, en lille hytte med stampet gulv, hvor en lille gammel kone sad og smadrede kaffebønner. Steve fik også chancen for at prøve, men damen var langt fra tilfreds med hans indsats.
Herfra forsatte turen ned i rismarkerne, hvor folk stod bukket over deres arbejde med vand til over anklerne, men ingen høst ingen penge. Det var ellers en flot udsigt over risplateauerne i forskellige grønne farver, men man var nødt til at kigge ned for at se, hvor man gik, så man ikke endte med våde tæer. På grund af alt vandet er der desuden mange guldsmede og sommerfugle, og i markernes bund er der både krabber og fisk. På vejen rendte vi også på et par køer, som en lille neser mand var ved at vaske. Lotte fandt også (absolut ikke med vilje) et kæmpe eksemplar af en "tiger spider", som var omkring 15 cm. Lotte kiggede til siden for at kigge ned af en skrant og 2 sekunder senere, stod hun ude på rismarken og havde traumer, Anne-Cath fik også hurtigt byttet plads med nogle ivrige fotografer for at komme længere væk - ingen billeder til os. Herfra vandrede vi op gennem er rismark og videre hjem og så var alle vist klar til et bad.
Efter bad og frokost, fik vi en lektion i traditionel urtemedicin, som var en bryg der bl.a. indeholde, kardemomme, sort peber, mynte og noget bark. Det smagte også ca. så lækkert som medicin, men det var en oplevelse. Mens vi bryggede stod regnen ned i stænger udenfor, vi får ikke lov t glemme, at det e monsunsæson lang tid af gangen.
Endelig gik turen videre mod Mount Bromo, hvor vi nåede frem til det lille meget basic hostel med traditionel udsmykning. Før aftensmaden fik vi lige lært det norske par og Steve at spille femhundrede. Det blev en tidlig aften, så efter aftensmaden, en enkelt øl og en kop varm kakao (det er virkelig koldt så højt oppe, 10 grader), smuttede vi i seng. Vækkeuret var stillet til kl. 3.15.
12. januar. En lang dag og tur til Bali. Vi stod op længe før solen stod op, netop for at se den stå op over bjergene. Så vi fik pakket os ind i så meget tøj, som overhovedet muligt og hoppede i vandrestøvlerne, men vejret så ikke lovende ud, overskyet og støvregn. Vi blev smidt i et par jeeps og så var der ellers endnu en gang hårnålesving og dødskørsel i sigte. Vi blev smidt af et sted for at gå det sidste stykke op, Maman sagde god tur og satte en eftersøgning på et bål ind, for som han selv siger, "beach boy in the mountains is cold". Så vadede vi ellers i mørke, kulde og regn op til toppen og så stod vi der og gloede, ingen sol i sigtet. En eller anden finder så ud af, at der er en time til solopgang, fedt. Så hopper vi rundt for at holde varmen og planlægger, hvordan vi skal få hævn over Maman. Efter lang tid begynder det at lysne og vi får et enkelt glimt af solen mellem skyerne, før vi smutter ned igen. Da solglimtet igen forsvinder, går vi ned og finder Maman, så ellers af sted til Mt. Bromo. Her skulle vi vandre op på toppen og se en aktiv vulkan på tæt hold. Anne-Cath, Perry og Maman blev i jeepen. Man skulle gå 2 km. Hen til de 200 trappetrin op til toppen, man kunne slippe for gåturen, ved at leje en pony til at bære sig, det benyttede Steve og Jonna sig af, mens vi andre gik. Ganske fugtig gåtur og trapperne var ved at tag livede af os alle sammen, men det værste skete dog på toppen, vi havde vindretningen lige i hovedet, så lækker duft af rådne æg lige ind mens man står og hiver efter vejret, super! Meget fik vi ikke set, pga. tågen, der var dog lige 2 min. Hvor vi fik et syn af røgskyen komme op, så ellers bare mere dårlig lugt. Derfor kom vi hurtigt ned igen, Steve og Jonna tilbage på hesten og så vandrede vi ellers mod jeepen. På hotellet ventede morgenmaden, endelig, trængte vi også til, vi havde halvanden time inden vi blev hentet. Kl. 9. Blev vi klemt ind i en mini bus, hvor Lotte kom til at sidde ved siden af en søvnig neser, som lige lånte hendes skulder. En kort tur på en times tid, så stod vi på banegården, 5 timer i toget, med aircondition på minus 5 grader. Sidst på efter middagen noget vi færgen til Bali, turen tog lidt over en time også tilbage i mini vans og afsted. Vores mini van blev kørt af en ung gut, som lige fik introduceret os for Bali musik på vejen. Endelig når vi hotellet kl. 21. Alle smutter i bad og så mødes vi ellers til aftensmad, her får vi os lige en kande drinks. Vi tager videre til en bar, meget utrolig blåt lys, hvor der bliver drukket lidt mere. Maman er træt og ligger nærmest og sover og Perry bliver lidt for fuld. Lotte og Steve bliver lokkede til en lille dans med en utrolig fuld schweizisk dame. Aftenen ender dog forholdsvis tidligt, vi er alle ret trætte efter den lange vandre og rejsedag.
13. januar. Slappe af dag. Vi tillod os i dag at holde en fridag, så trillede ud af sengen halv elleve og fandt noget morgenmad/frokost i nærheden. Herefter sad vi så på internet og tågede i ca. to timer, hvor vi fik plejet kontakten til dem derhjemme, fik snaget lidt på facebook og lagt lidt billeder op.
Om eftermiddagen hoppede Lotte en tur i poolen med badebolden og de andre, mens Anne-Cath hyggede sig med sin bog på terrassen. Klokken fem gik turen med Maman, det norske par og Perry hen for at tjekke udstyr til vores udflugt i morgen, skal ud og snorkle ved en nærliggende ø. Vi fandt hurtigt svømmefødder og masker, det var sjovere at se det norske par prøve våddragter og diverse andre ting, de skal nemlig ud og dykke.
Selvom aftensmaden var "fri" i dag, mødtes vi alligevel med de andre og fandt et sted at spise, hvor vi så endte med at sidde det meste af aftenen, fordi vi ventede så længe på maden. Efter at have kigget på et par barer endte vi med at snuppe et par drinks på vores stamrestaurant, før selskabet opløste sig. Vi smuttede som de sidste, fordi vi sad og snakkede. Tasken blev pakket og vækkeuret blev stillet, før vi hoppede i seng til lyden af endnu en omgang monsunregn.
14. januar. Jagten på Nemo. Dagen startede tidligt, vi gik på jagt efter morgenmad, men alle steder havde lukket, så vi måtte købe et par kiks og spise morgenmad på hotellet. Vi spiste med nordmændene. Perry havde sat sit ur helt forkert, så han kom for sent, men vi kom da afsted omkring kl. 9. En halvanden times køretur ud til stedet, hvor bådene tog os med fra. De delte os i dykker og snorkler, så vi to fik os en båd med to tyske par. Vi kom til en lille ø, her "parkerede" bådene også var det afsted med os. Vi havde lejet et undervandskamera sammen med det norske par, vi havde det på første tur. Vi fulgte en guide, så svømmede vi ellers rundt og fik set det hele! Koralrevet var så flot her, masser af farver at se på, masser af fisk over det hele. Fik set kæmpe muslinger i blå, grønne og lilla farver. Vi så papegøjefisk, søstjerner, konkylier og neon fisk (hedder de dog ikke i saltvand, ved vi godt, men de lignede dem). Vores guide var også nede og hente en søpølse han tog med op til os, dem så vi op til flere af på turen tilbage til bådene. Prøvede at tag en masse billeder, men svært at se om de blev gode. Tilbage gik vi ind på stranden og fik frokost, en ordentlig portion ris og nudler, med udsigt udover vandet. Nordmændene fik kameraet, de dykkede nemlig. Vi fik desværre regn da pausen var ved at være slut, så på vores anden tur, kunne man rigtig mærke regnen på ryggen. Guiden havde lovet os af finde Nemo, men han havde lidt problemer, men pludselig fandt han to, så klovnefisk fik vi set, heldigvis. Tur nr. 2 kom vi til at snorkle over nogle steder, hvor man kunne se total langt ned, kunne se nogle ret store fisk der nede. Det var rigtig koldt at komme op igen på båden, regnen stod stadig ned i stænger. Turen tilbage til billerne var oven i købet virkelig langsom, pga. de lange træ både ikke lige arbejde så godt med de store bølger, godt ingen af os har tendens til søsyge. Vi fik os en skyller, inden vi kørt tilbage. Et hurtig bad, så skulle vi mødes til aftensmad med de andre. Det svenske par og Steve var blevet lidt bedugget i løbet af dagen, de havde nemlig gået rundt fra restaurant til restaurant og fået en snack og noget at drikke. Vi andre måtte jo indhente, så vi fik mad og en kande med cocktails. Vi købte lidt godter ind i en kiosk og gik tilbage til nordmændenes terrasse og fortsatte festen. Da vodkaen var drukket ud, gik vi ned på en udendørs bar og fik et par cocktails og fik hørt "play that funky music White boy" leveret af balinesisk live band. Her skete bare ikke det vilde, så vi gik på Poco, baren fra sidste og fik shots og drinks, nordmændene, Perry og Jonna, gav op og tog hjem tidligt. Mens vi andre fortsatte og fik snakket lidt tysk med en lokal, drukket med et par bartender og dansede med knæklys, baren lukkede kl. 1. Så der måtte vi tag hjem. Men vidst for det bedste, tidlig rejsedag i morgen.
15 januar. Ubud og 500. Vi skulle rejse kl.9, Lottes mobil, som bliver brugt til vækkeur, er åbenbart lidt i uorden, Anne-Cath vågner kvart i og så fik vi ellers travlt. Fik uartigt pakkede og kom ud til de andre. Turen til Ubud var op og ned af bjerge, ikke en videre rar tur, Anne-Cath fik det lidt dårligt. Ved en sø ventede vi en time, fordi Perry ville se et eller andet tempel, vi andre fik lidt ris, mens vi ventede, ingen var videre kulturelle den dag. En lækker overraskelse ventede os i Ubud, rigtig fedt hotel, super senge, flotte toiletter og en pool! Vi gik ud efter frokost alle sammen, Steve ledte efter and, har han gjort hele turen, skal dog altid bestilles dagen før. Fandt ikke noget udover en salat med and, Steve spiser ikke salat, så ingen succes. Vi mødtes ved pool og fik os et spil bold og holdte lidt konkurrencer. Inden aftensmad bade vi og så gik vi ud, troede vi havde fundet et godt sted, men Lotte fandt et sprødt stykke plastik i sin suppe, så der spiser vi ikke igen. Under maden havde vi meget sjov med at se på firbenene slås med hinanden og kæmpe for at fange mad, gik helt fodboldkamps stemning i den. Efter maden tog nordmændene, Steve og Lotte sig et spil 500, Steve er blevet helt tossede med det siden vi lærte ham det i Bromo.
16 januar. Sidste dag med Intrepid. Vi fik rigtig sovet ud i dag, nede ved morgenmad møde vi de andre, alle vi rundt og shoppe, så vi fulgtes ad. Vi fik lige vores færge billet til Gilis Islands af Maman inden vi gik, skal afsted i morgen kl. 6.30!!! Vi gik hele vejen rundt om vores hotel, vi fik rigtig set på masser af silkekjoler, tørklæder, saronger, træ bestik, øreringe, hårspænder, hængekøjer og malerier og hvad ellers Ubud kan tilbyde. Steve blev selvfølgelig sulten total tidlig, så vi hoppede på en cafe, hvor han fik sin and, endelig. Dog ikke nogen videre succes, så god var den vidst ikke. Godt halvvejs rundt begyndte regnen og her regner det altså ikke for sjov, vi er midt i regntiden, så det bliver ved og ved og der falder så sindssygt meget af det. Vi prøvede så vidt muligt at gå i tørvejr af diverse butikker, med mindre held. Vi søgte tilflugt i en butik med søde kjoler, her fik Anne-Cath lige prøvede en, men vidste ikke helt, om hun ville have den. Vi fik tørret os og fandt noget tørret tøj, men så var Steve sulten igen, så han stod udenfor vores vindue med nordmændene og råbte. Vi var dog også begyndte at føle sulten, så vi tog med. Fandt os en rigtig lækker restaurant, hvor vi sad på træbænke med udsigt over rismarkerne plus vi fik noget af det bedste mad på turen. Godt valgt. Vi tog på internettet og der efter op og hente kjolen, Anne-Cath ville gerne have den alligevel. Kl. 18 mødtes vi med de andre, Maman tog os med hen på en rigtig lækker restaurant, her havde vi udsigt udover en lotus dam og maden var super lækker. Svenskerne er blevet rigtig, rigtig syge, så de ville tidlig hjem, vi andre fulgte med, alle skal tidlig op i morgen og videre. På vej tilbage gik de andre på internet og vi smuttede ind og så på tørklæder, Lotte denne gang, der købte. Tilbage på hotellet ville Steve igen spille 500, så det måtte vi jo. Men en tidlig aften blev det, vist for det bedste.
- comments