Profile
Blog
Photos
Videos
17. november. Hundehvalpe og skorpioner. Det er helt blevet vane for os at komme okay tidligt ud af fjerne og op og svømme, så i dag ingen undtagelse, morgenmad lige efter. Lige en tur på værelset og læse lidt. Vi smuttede ned på gaden, vi ville rundt og se lidt og det skal vi, da lige love for vi fik gjort. En slags markedet er det, sundheds markedet, kalder kineserne det, det startede med fint. En masse søde små hundehvalpe, som vi rigtig fik snakkede og nussede med, på den anden side var der masser af skildpadder, i alle størrelser og afskygninger plus masser af fisk. Lidt længere oppe af gaden var der flere fisk, men også masser af planter. Næste gade starter med endnu flere søde hunde og katte, her ser vi så en kat der ligger og sover lige ved siden af en åbent bur med små mus i?! Denne gade fortsætter med diverse tørrede svampe, søheste, slangeham og firben på pind. Den næste gade blev lidt mere uhyggelig, her var der to slags skorpioner, nogle små nogle, de tog med spise pind og kastede i mindre skåle og de sorte skorpioner, farligt var det. Her fandt vi også mange forskellige slanger, faktisk bur efter bur og gerne ovenpå hinanden. Bag alle disse bure i en af butikkerne lå et lille barn og sov! Efter den farlige tur smuttede vi på sushi bar, sushi baren havde smart rullebåndssystem, hvor båndet kommer kører rundt, hvor man sidder, så skal man selv tag det ned fra båndet man vil have. Tallerknerne havde forskellige farver, på den måde kunne man se hvad maden kostede. Virkelig smart system, men vi måtte ikke tage billeder der inde, så nåede kun at tag et af maden. (Men er i gang med at planlægge en større mission der hen igen, for at tag billeder, vi mangler dog stadig noget af vores camouflagetøj.) Tilbage på hotellet, smuttede vi ned i loungen og hyggede med vores bøger og computer, her er nemlig gratis frugt, kage og drikkevare. Da mørket faldt på gik vi ned i en lille kiosk og fandt os nogle nudler, vi har nemlig os en fin elkoger på værelset, hvilken luksus. Det var aftensmaden, mens vi så tv. Lykken.
18. - 19. November. ??? Disse dage kan umuligt have eksisteret.
20. november. Slut med flashpackers. Igen kom vi op og svømme inden morgenmaden. Efter satte vi os med vores bøger og computer og begyndte at undersøg med hostel i Hong Kong, en længere proces, da det er rigtig, rigtig dyrt at bo i Hong Kong og de billige steder er på 48 mandsværelse. Det magter vi ikke lige, så da vi endelig troede, vi havde fundet noget, har stedet bedbugs, blod på sengetøjet eller givet dem forkerte værelser. Nu tror vi dog, vi har fundet noget der er okay. Da det er på plads, bestiller vi togbilletterne til Hong Kong. Lige en tur på værelset bagefter med computer og ringe til Steve, skulle lige høre hvornår han ville komme i morgen. Så ellers ned i byen og kigge lidt, her fik vi et billede af sushi restauranten, blev bare ikke helt så godt, rigtig ærgerligt. Vi fandt os en sjov kinesisk restaurant, her kan man kun få underlige ting og drikke, såsom mango green tea?! Men nu fik Lotte da smagt en hot pot, meget intetsigende. Så tog vi ellers på tur, vi ville i parken, der er nemlig en børnepark rigtig tæt på hotellet. Her fik vi rigtig taget os nogle gode billeder og Anne-Cath kom på ægte jungle safari og givet noget kærlighed til træerne. Lotte fik sig et par nye sovende venner og krammede med en masse plante dyr. En rigtig hyggelig park, masser af mennesker og farver at se på, plus en farlig gammel dame med en sabel, der lavede thai chi. Ja, vi fik rigtig en på opleveren og masser af myggestik der inde. Efter rendte vi lidt rundt på vejene rundt om vores hotel og fik købt lige kager vi skulle smage og lidt souvenirs. Særligt inde i en rigtig rar butik, hvor de havde de sjoveste ting og den var stopfyldt den lille butik, ejeren var den sødeste lille dame, i virkelig underligt tøj. Her kunne man få alt i alle farver og gerne multifarve. (Kan i også se på billederne). Inde i en kiosk fandt vi nudler igen til aftensmad. Her efter stod den ellers på "nyd de sidste timer i luksus", så en efter en tog vi et langt karbad og fik pakket vores sager sammen, så smuttede vi i seng.
21. november. Rigtig, rigtig, rigtig tidlig op og ned med vores ting i lobbyen til morgenmad, hvor vi mødtes med Steve. Vi fik os en lille sludder inden han smuttede videre på arbejde. Vi tågede lidt rundt i lobbyen med vores bøger, indtil vi skulle med taxaen hen til banegården, en time i taxa inden vi var der. Ikke for at prale eller noget, men nu er vi jo blevet virkelig vilde til at finde rundt på kinesiske banegårde, selvom alt er på kinesisk, så efter 10 min. Var vi jo ved vores perron. Lidt ventetid inden toget kom, her skal vi så igennem noget paskontrol, hvor vi finder ud af vores visum til Kina ikke dur mere, vi kan ikke komme tilbage til Kina uden at søge igen, fordi Hong Kong tæller som sit eget lille land. Den tanke havde ikke lige strejfet os, så gik vi lige lidt i panik og tænkeboks. Inde i toget begynder vi og planlægge, hvad vi kan gøre. Vi må enten søge visum igen og tag vores togtur videre, som planlagt eller vi tager et fly fra Hong Kong til Vietnam, men vi kan kun være visumfrit i Vietnam i 14 dage, og vi skal først flyve fra Hanoi d. 17 december. Vi må tjekke priser når vi rammer Hong Kong. I Hong Kong hopper vi i en taxa og af sted til vores hostel, her kommer vi så i tanke om vi har glemt at veksle penge, så vi har kun 20 Hong Kong dollar, men taxa manden tog heldigvis kinesiske yuan. Vi bliver sat af på en utrolig livlig gade, med virkelig mange forskellige racer, her er hele verden jo faktisk samlet. Vi finder vores bygning med lidt hjælp, og er lige ved at tag c elevatoren op, da vi finder ud af vi skal være i a. Den er heldigvis ikke særlig langt væk, i vores bygning ligger der elevator a, b og c og her ligger nok ca. alle hostels i Hong Kong, i disse bygninger. Her inde i vores bygning er det så endnu værre med de forskellige racer, her i bygning har vi rigtig mange inder og afroer. Vi kommer op på 8. Etage og finder vores værelse, verdens mindste værelse og vores toilet er endnu mindre, vi skal faktisk stå på toilettet og tag bad, så småt er det. Her virker dog ret rent og ingen blod nogen steder. Men vi har nu døbt værelset asylcellen. Fordi det ligner jo en lille celle og stedet her minder mest af alt om et asylcenter også pga. de mange ulovlige immigranter. Vi bor os ved siden af lille Afrika og ovenover lille Indien, og hvis vi tager metroen til næste stop er det Jordan. Vi smider vores ting og finder noget internet, hvor vi finder ud af vi ikke kan tag et tog til Vietnam, så vi finder et billetkontor, hvor han fortæller os, vi heller ikke kan sejle til Vietnam her fra og at et visum til Kina koster 600 kr. pr. person. Så lige plus en togbilletter til Kumning og en bus billet til Vietnam eller Laos. Vi finder et billigt fly herfra til Hanoi til 2400 kr. Den booker vi med det samme, vi flyver på mandag. Efter dette stress veksler vi lige nogle penge og begynder at vandre rundt i byen. Kigger i butikker og på elektronik, det er jo virkelig billigt her og Lotte vil gerne have en ny mobil og en PSP til hendes lillebror og Anne-Cath gerne et nyt kamera, så vi undersøger lidt priser, et sted giver en dame os en flyer om billig klipning og vi slår til. For 160 kr. blev vi begge klippet. Lotte fik taget spidserne og Anne-Cath fik sig en ny frisure. De små kineser mænd var helt vilde med vores hår, særligt ham der klippede Anne-Cath, han blev ved og ved med at klippe i hendes hår og pille ved det. Der reddede vi lige deres dag. Her efter gik jagten på et sted og få lidt mad, her finder vi os en kinesisk dinner, virkelig mærkeligt sted, men rigtig god mad. Vi gik lidt mere rundt gaderne og så på McCafé, her sidder der en lille munke dreng i rigtig outfit og kronraget! Hjemme i asylcenteret finder vi vej op på værelset og i vores seng.
22. november. Elektronik panik. I dag er vækkeuret igen sat, vi skal tidlig op og se os om, vi har hørt de lukker tidligt i dag. Vi tager metroen til Hong Kong Island, vi bor nemlig på en anden ø, Kowloon, i et område der hedder Tsim Sha Tsui (prøv at sige det ti gange). Vi vil i kæmpe shopping center. Så kan vi kaldes flashpackers igen, vi kom jo lige ind i et rigtig fint shopping center, hvor butikkerne hed Louis Vuitton, Kate Spade, Armani Exhange, Miu Miu osv. Vi får rigtig set på masser af ting vi ikke har råd til og nok aldrig får råd til. Da vi har fået nok at det, tager vi i biografen og ser den nye James Bond film. Hold da fast, der var knald på og lyden var helt skruet op, så du var ved at blive blæst ud af biografen. Da filmen er slut løber vi på toilet og finder os så en metro hjem igen. Hjemme er butikkerne slet ikke lukket, de havde løget for os i går. Vi kan ikke dy os, så vi smutter rundt i elektronik butikkerne, Anne-Cath finder sig det kamera, hun vil have og i den rigtige farve, Lotte kan ikke få den telefon hun vil have, de har ikke flere på lager. Men vi skal vente på de henter kameraet i den rigtige farve i en anden butik. Imens begynder en af de andre sælger og snakke med Anne-Cath og han spørg til hendes gamle kamera, her spørg han så hvorfor hun ikke har købt det internationale af det kamera og hvorfor hun har købt et, hvor billedet bliver dårligere. Det vil sige hun lige har købt et kamera på kinesisk og kun kinesisk og med virkelig dårlig farvekvalitet. Super! Han begynder og vise hende alle mulige andre og fortæller og hvis billedkvaliteten op mod hinanden. Anne-Cath bliver virkelig i tvivl, men samtidigt har hun ikke penge til at give meget mere for et kamera. Efter virkelig lang tids snak frem og tilbage og forhandlinger, finder Anne-Cath et andet kamera, der næsten koster det samme. Men skal da lige love for de fik pulsen op på os. Vi smutter lige på internettet inden vi vil op på værelset, skal lige printe flybilletterne ud, her venter panikanfald nummer to. Anne-Cath har fået mail fra banken, hvor der står hun har 11.000 minus. Hurtigt op på værelset og ringe til mutti, her forklare mor Grethe dog hurtigt, hvad der er sket, det er far Hans, der har været lidt fummelfingret. Puha.. Vi får åndet lettet ud og begynder så ellers bare og læse og snakke helt vildt og pludselig er kl. 21.30. Vi gør lidt ud af os selv, måske vi lige ville på bar i aften. Nede på gaden finder vi os en hyggelig kinesisk restaurant, hvor vi får virkelig god mad! Rigtig pasta! Vi finder os en bar på vejen hjem, hvor der desværre kun var folk, meget ældre end os. Men vi hygger os, de spiller rigtig fed musik og vi får os en helt rigtig Kold Jomfru, en øl og et glas hvidvin. Da vi kommer hjem og skal tag elevatoren op bliver den selvfølgelig stopfyldt med hele lille Afrika, her spørg en af dem hvor vi er fra og han siger han er fra Afghanistan, da vi ikke tror på ham, spørg de hvorfor?! Så skulle vi heldigvis af. Så var kl. også lige pludselig blevet 2. Godnat.
23. november. Lidt mere elektronik panik. Sov længe, ellers så længe det var muligt for telefonen i "receptionen" og stege lugten fra den pakistanske madklub nedenunder, her lugter af stegte løg halvdelen af døgnet. Det lykkedes utrolig nok begge at komme i bad i koldt vand, blev ret negativ, da vi opdagede vi havde glemt at tænde det varme vand - da vi var færdige med at bade. Da vi stadig foretrækker at bruge så lidt tid som overhovedet muligt på vores værelse, smutter vi ud af hostellet uden en egentlig plan. Spiser frokost på vores yndlings kinesiske diner og går rundt i Hong Kongs gader, hvor nogle af butikkerne er åbne, selvom det er søndag. Så laver lidt windowshopping og lidt rigtig shopping i en elektronikbutik - stress. Skulle havde en lille PS2 til Daniel og en mobil til Lotte. Heldigvis vidste Lotte nu, at hun skulle spørger efter en bestemt model af mobilen, en international model, men hvem vidste det også galt for en PS2? Så stressede og handlede og handlede lidt mere, men slap heldigvis langt om længe fra det, med den nye version af PS2 til Daniel. Efter at have smidt varerne af og fået et pusterum, gik vi en sidste tur ned af Nathan Road, hvor vi bor. For lige at bevise, hvor meget vi elsker butikker, hvor den dyreste jakke koster 150 kr., var Lotte lige nødt til at købt en kjole/sweater. Resten af aftenen gik med at pakke og har også fået taget de ting fra, som skal sendes hjem, så i morgen går turen til posthuset før lufthavnen. Håber vi har fattet, vi skal flyve videre i morgen, for vist ikke rigtig gået op for nogle af os endnu.
- comments