D. 8. - 9. November. Hejsa Shanghai. Vi kom endelig ned på banegården, efter lidt panik, da vi troede, vi var kommet for sent af sted. Så lige lidt mere panik der inde, fordi alt nærmest var på kinesisk, så vi forstod virkelig ikke, hvor vi skulle henne. Vi møder heldigvis en kineser, der forstår lidt engelsk og viser os vejen hen til vores perron. Her skal vi stå og vente på, de åbner ned til selve perronen, så bliver der ellers mast og gået ind i os. Kineser og kø er jo helt af h til. Vi får dog stået godt imod og kommer ned i toget uden skrammer. Vi skal dele vogn med en kinesisk dame og en brasilianer, den kinesisk dame skifter ret hurtigt til en anden vogn, hun kunne vidst ikke overskue at høre på os. Brasilianeren rejser med to andre, vi får os en lille snak og øl nede i baren, så går vi ellers tilbage for at sove lidt.

D. 9. Ca. kl. 8 stopper toget i Shanghai, så opstår vores første problemer ellers, vi skal finde en taxa, vi finder en, men ikke en registret, den næste kan ikke læse og forstå vores engelske version af gaden vi vil hen til. Han forsøger dog, efter lang tids pegen på et kort og prøve at sige vejen så kinesisk så muligt. Han smider os så af et sted, i nærheden af vores hostel, siger det er her, der er bare intet hostel. Vi hopper i en anden taxa, hun fatter heller ikke, hvor vil hen, men forsøger, hun smider os så af lidt længere nede af gaden. Vi er ved at være ret trætte, vi begynder at spørge om nogen kan hjælpe os, men de fleste går bare videre eller snakker mere kinesisk, efter lidt tid, render vi heldigvis ind i en kinesisk dame, Marcy, fra New York. Hun hjælper os med at spørge folk på kinesisk, den første sender os på en større gåtur, hun siger at den gade ikke eksisterer, den vi har skrevet. På vejen der hen, efter 15 min. (med alle vores ting på ryggen!) spørg vi en ny, hun sender os tilbage og fortæller at det udtales på en anden måde, derfor de siger gaden ikke eksisterer, vi ender så ca. samme sted, hvor den første taxa smed os af, her finder vi nummeret, men porten er låst! Vi skal gå bagom, bagom her betyder en gåtur på 15 min. Endelig finder vi os vores hostel, men her er ingen mennesker i receptionen, vi råber efter nogen i nogle minutter, opgiver og sætter os til af vente, efter 20 min. Får vi nok. Anne-Cath ringer til et andet hostel og de har værelser, så i en taxa igen, denne gang går det helt smertefrit. Vi får tjekket ind og kommer op på et 6 mandsværelse, der stinker af druktur, her ligger en halv fordrukken svensker i den ene seng og en okay frisk englænder i den anden. Vi har fået en ide om, vi måske tager et smut til Japan, med færgen her fra Shanghai, så vi ville nå en masse i dag. Vi ligger en slagplan og kaster os ned til lidt morgenmad også ud på gaden, vi går ud til The Bund og ser på Jinmao Tower og Oriental Pearl Tower, vi ville gerne have været oppe i dem, men opgiver vi hurtigt, er ret dyrt og gider ikke lige. Vi smutter videre med en taxa ud til den gamle bydel, her er en rigtig hyggelig stemning. Vi går rundt og kigger på alle de sjove butikker og ting, de har og tilbyde. Vi begynder at fryse lidt, så vi søger tilflugt på Pizza Hut, hvor vi får os en omgang frokost. Efter bevæger vi os ud på gaden og går lidt mere rundt, her opdager vi pludselig en masse med Starbucks krus, så går den vilde jagt! Vi finder det endelig efter noget tids søgen, dejligt! Nu vil vi gerne tilbage til vores hostel, inden vi skal ind og se akrobat show, vi forsøger at få en taxa, men her fra den gamle by er det umuligt, alle vil hjem nu! Det tager os i hvert fald en halv time og en masse væltede kineser, inden vi får fat i en. Tilbage på værelset gør vi os lidt i stand, men ser hurtigt på kortet at, der er ret langt, så vi må heller af sted igen. Ude foran møder vi en pige fra USA, der også bor på vores hostel, vi kommer tilfældigvis, til at sidde ved siden af hende og hendes veninde. Showet er fantastisk flot, spændende og nervepirrende. Det kan kun anbefales! De to piger vil gerne på karaoke bar og vi er friske, vi finder et sted, men er ret dyrt, så vi spørg en taxachauffør og han kører os hen til en anden. Vi bestiller en time i et rum, først kommer vi dog lige lidt dåsevin på bordet. (Rigtig smart, det skal vi have derhjemme). Så går vi ellers i gang, Beatles, Abba, Michael Jackson, Spies Girls, Alphabeat og et par kinesisk sange! Ja, den ene af pigerne snakker flydende kinesisk, så hun tog lige et par sange på kinesisk for os. You go girl. Efter en time, en rigtig sjov time, går turen hjem, her finder vi os et bord, hvor vi sætter os og spiller et kinesisk spil, vi tror det hed Chines Tail. Meget sjovt spil at lære, Anne-Cath siger godnat på tidspunkt og en kineser kommer til i stedet, man skal nemlig være 4 til spillet. Kl. 1 kan Lotte heller ikke mere og siger godnat.

D. 10 november. Den vilde jagt. Vi trængte til en god nats søvn, så vi sov længe, vi vågner ved en 10 tiden til lyden af en ordentlig snotter, efterfulgt af en larmende telefon samtale, vi har fået en kineser til roomie. Svenskeren er igen helt død. Vi begynder ligeså stille og gøre os klar, vi skal booke færgebilletter i dag til Japan, hvis de har plads til i morgen. Vi smutter ud da vi er klar, finder os en taxa, taxaen smider os af ved terminalen, ikke ved deres kontor. Vi kan dog se på kortet at disse ligger forholdsvis tæt, så vi går på jagt efter bygningen. Vi spørg et par kineser, men ingen af dem snakker engelsk og de peger bare lidt i en retning, de fleste tilbage til terminalen, endelig får vi nok og går ind på et hotel, her snakker de engelsk! Hun ringer til dem for os, de snakker sørme os engelsk, så Anne-Cath får en adresse og den søde receptionist peger os i den rigtig retning. Vi finder bygningen efter 10 min.! Vi skal op på 15 etage, men elevatoren her i bygningen, går kun til 4. Vi prøver at tag den op og tror der er en til når vi kommer op. Snydt! Ned igen med os, vi går ind på et kontor, her informerer de, vi skal op på 15. Etage. Ja men hvordan lille mand?! En af kineserne viser os om på den anden side af bygningen, her finder vi os en elevator, op med os. Vi finder kontoret, de har pladser til i morgen, men vi skal søge nyt visa, for vores gælder kun til en indgang i Kina. Det magter vi ikke lige og give os i kast med, men så sparede vi selvfølgelig de penge. Ned igen, ind i endnu en taxa, tilbage til vores hostel, her står den på frokost, kinesisk, for engang skyld. Mens vi ser os lidt om i Lonely Planet, for nye ideer, for vi har virkelig lang tid i Kina lige pludselig. Vi tager syd på til varme og fest med drengene, tror vi. Oppe på værelset er kineseren og englænderen flyttet ud og svenskeren er udenfor! Tre nye fyrer er flyttet ind, Wes, fra Amsterdam, en englænder, Nate, og en fra Italien, Julio. Vi snakker lidt frem og tilbage og de er virkelig nogle sjove typer, de har oplevet noget på deres tur. Så de deler glad ud af deres røver historier, og vi vores, mens vi ordner lidt på computeren. Frederik, vores fulde svensker, kommer og deltager i samtalen. Da det er blevet mørkt vil vi ned og se det de kalder "Times Square" i Shanghai. Frederik vil gerne vise os der ned, han skal i ca. samme retning. Hold da fast, ikke helt så stort som Times Square, men lige så flot. Vi går rundt nede i gaden og hygger. Pludselig vil vi gerne på Starbucks, og efter lang tids søgen i et 9 etagers indkøbscenter, finder vi en. Vi spørg om der ikke ligger en Subway tæt på, vi er rigtig vesterlændinge i dag. De forklare os vejen, vi begiver os ud på gaden igen, finder os en Subway og skynder os tilbage på vores hostel, for at spise det. Vi beslutter at smutte ned i baren og se hvad der sker og få en øl. Vi ser på lidt pool og snakker med en rigtig sød pige der hedder Zoe, fra England. Ved en 1 tiden er vi tilbage på værelset og snakker lidt med drengene, men så er det også godnat.

D. 11. - 12. November. Hele værelset sover længe i dag, vi vågner ved en 10 tiden, så ligger folk ellers og læser og snakker lidt. Nate har en Lonely Planet for sydøst Asien og nu har vi fået en tossede ide om at tag til Laos, inden vi smutter til Vietnam, så den låner vi. Vi vil igen finde os en Starucks og planlægge vores videre tur, drengene synes det er helt forfærdelig, vi vil på Starbucks og de kalder sådan nogen som os Flashpackers. Så det bliver vi kaldt fra nu af, men drengene siger ja til øl senere i aften alligevel. Vi er ligeglade, vi tager på Starbucks, hygger os i nogle timer, med lidt planlægning og læsning. Vi tager tilbage på værelset efter nogle timer, vi bruger lidt tid nede i lobbyen med computeren. Vi har en aftale med Zoe i aften også, der involverer nogle øl. Vi prøver at gøre os lidt i stand, så mødes vi med Zoe nede i baren, drengene brænder os af, de gider ikke, de vil heller være i baren og drikke lidt. Zoe og Zach, en fra NZ, tager med os ud, først viser vi lige Zoe "Times Square", hun har ikke set det, når der er mørkt. Efter tager vi en taxa til noget de kalder Bar Street, vi finder os en bar, hvor vi får os en øl og en god snak om alt muligt. Vi prøver en anden bar efter, men er lidt for fin, så vi tager tilbage til vores hostel, det er billigere og drikke her. Vi får os en øl og falder i snak med to drenge fra Amsterdam, Case og Baltin. Et par fulde festlige fyrer, der kan sige knækbrød og synes det er rigtig sjovt. Vi får en crazy ide om vi vil på McD, vi så en havde 24 timers åben. Så vi smutter af sted ved en 1 tiden, og vi går og går og går, men der har de snydt os! Misvisende skiltning, for ingen af dem havde 24 timers åben. Tilbage på vores hostel er der helt mørkt og kun de to fulde hollænder oppe, vi får os en pose chips og en lille sludder med dem, inden vi vælter op i seng, hvor drengene er gået helt kolde og svenskeren ligger og snorker, han har igen været ude og fulde sig. Baltin er virkelig fuld og flyver forbi vores vindue to gange og råber godnat, tror drengene var til trætte af os. Ups.

D. 12. Ja igen sover vi lidt længe, men det gør alle nu på værelset, på nær svenskeren, han er tjekket ud, vi vidste slet ikke, han kunne stå op før 12! Det tog os lidt tid at komme over det chok, men lidt efter lidt kommer vi da i lidt tøj og spiser lidt morgenmad/frokost. Vi har taget vores bøger og computer med ned i lobbyen og her bliver vi ellers hele dagen og hygger. Vi har en lang togtur i morgen, 20 timer, så vi beslutter på et tidspunkt efter mange timer, vi måske burde finde noget mad til togturen. Vi får langsomt, men sikkert, bevægede os ud og finder et supermarkedet, hvor vi køber lidt kiks og muffins, for det var hvad vi kunne få. Tilbage på vores hostel finder vi os lidt aftensmad og hygger lidt mere med bøger og computer. Drengene kommer tilbage med øl, så vi snakker og drikker lidt, inden vi hopper i seng.