Profile
Blog
Photos
Videos
Glaedelig paaske! Maa godt nok indroemme at jeg ikke rigtig opdagede at det var paaske foer jeg fik at vide at alle butikkerne holdt lukket pga. langfredag... De eneste der virkelig goer noget ud af paasken hernede er Cadbury (chokolade-gigantfirma).
Jeg tog som planlagt til Brisbane sidste weekend og brugte weekenden sammen med Lea fra min gamle gymnasieklasse. Det var simpelthen saa hyggeligt, og fantastisk rart at snakke med et kendt ansigt igen. Hun travede mig rundt til Brisbane's mere og mindre sevaerdige sevaerdigheder, cafeen med den bedste chokoladekage og et par ture op og ned ad floden. Soendag aften tog vi paa casino da det var en af Lea's must-do's foer hun tager hjem, og efter at have vundet 20 dollars valgte vi at gaa ud at fejre vores gevinst med et par drinks istedet for at tabe dem igen. Meget, meget fornuftigt synes vi selv. Ihvertfald indtil vi efter en mojito og en margarita opdagede at klokken var et og det var soendag og at al offentlig transport var stoppet for laenge siden... Saa vi maatte GAA hele vejen hjem til Lea langs floden for at sove i 2 timer foer jeg skulle op og med bussen til Hervey Bay.
Hervey Bay var bare et stopover paa vejen til Fraser Island hvor jeg havde booket en 4x4 koer-selv-safari. Vi var 11 i vores gruppe og havde saa 3 dage paa oen til at campere og koere rundt paa oen. Paa trods af at vejret som nu saedvanlig var lidt trist var det en fantastisk tur. Det var nogle skoenne mennesker, og Fraser Island er ret saa enestaaende. Det er verdens stoerste sandoe, og bare det at koere rundt paa Fraser i det monster af en firhjulstraekker (navngivet 'The Beast') vi havde faaet udleveret var en oplevelse i sig selv. Vi koerte rundt til en del soeer, som var ganske enestaaende. Vandet i soerne er fuldstaendig klart og kan drikkes, og ja, I kan jo bare se billeder naar jeg faar dem uploadet. Selve campingdelen var meget hyggelig og drengene havde soerget for at koebe bjerge af koed, saa der manglede paa ingen maade noget - maaske lige bortset fra et liggeunderlag da jorden var temmelig haard igennem den tynde teltdug. Der var dingoer og myg over det hele, men min 'Heavy Duty-draeber-insektspray' holdt de fleste vaek (myg, ikke dingoer).
Efter 3 dage kom vi tilbage til Hervey Bay og kom i et ordentligt bad med shampoo og det hele, og fredag tog jeg saa tilbage til Brisbane for at flyve til Cairns kl 7.00 loerdag morgen. Den familie Lea bor ved, var saa soede at de udover at give mig aftensmad og en sofa ogsaa insisterede paa at koere mig til lufthavnen kl. 5.30, og jeg fik ovenikoebet et hjemmelavet paaskeaeg med paa vejen af dem. Fantastisk soede mennesker som jeg, da alle butikker var lukket, ikke kunne takke med roedvin men kun en aeske Cadbury-chokolade som de nu kan have i skabet sammen med de BUNKER af chokolade de havde i forvejen. Ja, ja, men tanken taeller jo ogsaa lidt. Jeg er nu i Cairns hvor luftfugtigheden er noget mere tropisk, men bare for at det ikke skal foeles alt for fremmed har jeg skam haft min foerste regnskylle. Det er dog varmt og der er mere blaa himmel end jeg har set den sidste uge, saa der er da haab forude.
Har faaet klaret det sidste med billetter til Asien og det er nu fastlagt at jeg flyver til Vietnam d. 23. og moedes m. Carina og Iben - vi flyver saa tilbage til Thailand d. 30. og bruger 10 dage der inden jeg flyver hjem d. 10. maj. Ikke at det er saa interessant, men den slags vil moedre og faedre jo gerne vide.
Det var vist det for nu, uploader snart billeder igen og som sagt, rigtig glaedelig paaske
- comments