It's my time, it's my time
My moment, I'm not gonna let go of it
My time, it's my time
And I'll stand proud
There's nothing I'm afraid of
I'll show you what I'm made of
Show you that it's my time now

I'll break through I've made my move
And my faith is strong now
I've got the heart to reach the heights
To show you it's my time...

(Jade Ewen - It is my time)

For praecis 112 dage siden sagde jeg farvel til mor og far paa banegaarden i Fredericia, for at rejse til Australien og begynde paa mit livs eventyr! Med rygsaekken pakket og forventningerne taarnhoeje satte jeg kurs mod Familien Whitfort i Mount Eliza, Melbourne - og ja, sommerfugle i tusindvis havde jeg i maven. Nu sidder jeg saa her, isoleret fra det jordskaelv og de snestorme der har valgt at ramme Danmark denne vinter, og har kun 13 dage tilbage af de godt 4 maaneder ved min 'familie" og hvor er det dog maerkeligt. Det har vaeret fantastiske 4 maaneder som jeg aldrig vil glemme. Jeg har moedt de mest venlige og inspirerende mennesker med livsstile saa forskellige som var det temperaturen paa Danmark og Australien. Jeg har udviklet mig selv samt mit engelske sprog og selvom det til tider har vaeret haardt arbejde har jeg haengt ved og proevet at goere en forskel her hos familien. "What doesn't kill me, makes me stronger"...
Jeg har faaet 5 nye soeskende, 2 herlige reserve foraeldre, fantastiske veninder i Holland og Tyskland, og oplevet saa mange fantastiske indtryk der forevigt vil vaere printet ind i hukommelsen. Tiden hernede er mildt sagt floeget afsted og jeg har paa intet tidspunkt foelt mig som en cykelrytter paa traening paa Alpe De Uendelighed :) Jeg har haft en fantastisk tid her i Mt. Eliza, og har via familien set det meste af Victoria. Jeg er blevet introduceret for tusinder af mennesker - familie, venner, buisnesspartnere, sportskammerater, paedagoger, laerer og har taget aussie-kulturen 100% til mig. I min tid hernede har jeg dog ogsaa med glaede fortalt om danske traditioner og kulturen, som ofte har bragt smil, forundring og noget at snakke om. Jeg husker specielt juleaften (eller det vil sige julemorgen), hvor jeg fortalte om hvordan vi "danser" om juletraet i Danmark... Familien broed ud i grin, og spurgte om vi serioest gjorde det? De troede det var en eller anden form for myte, og gjorde saa grin med det resten af juledagene :) Zac og Ben (Jessicas broedre, som fejrede jul hos os) blev paatvunget at skulle danse rundt om traet med mig, men jeg takkede paent nej tak, og fortalte at jeg sagtens kunne undvaere det et aar :) Hahah... Danske traditoner var igen skyld i grin og humor da James blev 15 aar, og jeg diskede op med en dansk kagemand med slik og hvad der ellers hoere til. Da jeg fortalte om hvordan foedselsdagsbarnet skulle skaere halsen over paa kagemanden inden den kunne spises var familien ved at braekke sig af grin. De troede simpelthen jeg lavede sjov, og Mike forvissede mig om at han nu havde fundet ud af at danskere generelt maatte vaere retaderede! Det kunne jeg selvfoelgelig ikke give ham ret i!! :) Alle var dog vildt spaendte ang. kagemanden og noed hvert et stykke! Og ang. retaderede danskere - saa kan de ikke vaere blevet skraemt helt vaek, da de nu har kig paa en dansk pige (ved navn Anni) som den naeste au pair :D
Jeg kan ikke beskrive, hvor meget jeg vil komme til at savne min familie og de mange venner jeg har moedt hernede, men paa samme tid kaemper sommerfuglene om pladsen i min mave, naar jeg taenker paa hvad der venter mig i de naeste 4 maaneder! Jeg ved at jeg kommer til at moede mennesker fra hele verden, og se de mest fantastiske omraader af Australien, New Zealand og Fiji :) Paa tirsdag gaar flyveturen til det fantastiske Tassie, eller det som alle uden for Australien vil kalde Tasmanien, og her venter der mig 4 gode dage. Derefter har jeg 6 dage hos familien til at sige farvel, springe de sidste spring i poolen, hoppe de sidste hop paa trampolinen, sejle de sidste ture i baaden, koere de sidste turer i bilerne, kaste de sidste bolde til hundene, skifte de sidste bleer, lege de sidste gemmelege med boernene, spille de sidste spil og nyde det sidste af Mt. Eliza. Familien har flere gange udtrykt hvor glade de er for at jeg er her, og der er ingen tvivl om at de vil komme til at savne mig, som jeg vil savne dem. Dog foeler jeg mig ogsaa klar til at paabegynde et nyt eventyr og i selskab med min rygsaek, vandrestoevler og forhaabentlig en busfuld andre mennesker er jeg klar til nye oplevelser!
Jeg anbefaler helt sikkert at blive au pair, hvis man har planer om at ville rejse til et fremmed land i nogle maaneder. Det har vaeret den perfekte loesning for mig, og jeg vil ikke vaere oplevelsen foruden.

Jeg lover at opdatere bloggen og facebook saa ofte som muligt nu hvor jeg starter min rundrejse, men ellers saa husk paa at intet nyt er godt nyt :) Det er ikke lykkedes mig at uploade billeder herinde, men da de siger at et billede siger mere end tusind ord, saa kan i glaede jer over at jeg har uploaded en halv million fantastiske ord paa Facebook, saadan at i kan danne jer et indtryk af mine 4 maaneder hernede!

Jeg snakker jaevnligt med Anne Lise og Wolfgang i Sydney, og nyder at de tjekker op paa at alt er godt :) Jeg glaeder mig saa meget til at have de sidste ca. 10 dage hos dem, og haaber paa at jeg kan ramme et par dage af skoleferien (de 2 foerste uger af April) og have et par dage sammen med Katarina.

Jeg glaeder mig til at se jer alle igen, og til at saette taenderne i noget rugbroed :) (Hjemmelavet rugbroed har ikke vaeret muligt, da aussierne ikke kender til rugmel eller andre meltyper end hvedemel haha).
Lov mig i passer godt paa jer selv, og haaber at i kan begynde at optoe (kan man egentlig nedtoe??) jeres frosne fingre og taeer, ved tanken om at foraaret er lige om hjoernet! Jeg haaber alt er godt
Tusinder af knus og tanker