Profile
Blog
Photos
Videos
Hej!!
Vi simpelthen haft saa travlt, saa travlt, men NU faar i en laenge ventet update:)
Den sidste uge i SF stod paa lidt af hvert. Annes foedselsdag blev fejret med et brag af en fest. Vi havde inviteret en masse fra skolen og Mie og Lotte, der var paa visit i byen. Anne fik en keampe lagkage, med lys og hele molevitten. Vi havde fundet den danske foedselsdag "med dejlig chokolade og kage til", som vi fik lokket hele gruppen til at synge. Et godt sammenspil af franske, tyske, schweiziske, japanske og danske accenter - det var rimelig sjovt. Kl. 24 forlod Anne, Mie og resten af gruppen vaerelset for at gaa i byen, hvilket Anne nu havde mulighed for som 21-aarig. Katrin og Lotte fortsatte festen paa vaerelset = oprydning:)
Ellers stod den lidt paa shopping den sidste uge. Vi fik bl.a. forvildet os ind i en Marc Jacobs store, hvor flere tasker faldt i (Annes) gode smag. Vi besoegte ogsaa nabolaget Haight-Ashbury, hvor hippierne/60'ernes blomsterboern har slaaet sig ned. Det var et rigtig fedt omraade med mange anderledes butikker.
Nogle fra skolen fortalte os, at Golden Gate Brigde skulle besoeges - saa afsted med os. De havde ret. Vi gik halvejs ud paa broen og noed den flotte udsigt ind over byen + vi blev blaest lidt igennem. Vi havde valgt en god dag, hvor solen havde vundet over smogen.
Ugens sidste dage stod i pakningen tegn. Vi sendte to pakker til NY, hvor vi skal bo sidst paa turen, da vi (isaer Anne) havde taget aaaalt for meget toej med. Sidste aften moedtes vi med skole-folkene for at hygge og sige farvel - lidt en maerkelig fornemmelse, at man nok aldrig ser dem igen.
Loerdag var rejsedag. Foerst fly til L.A., derefter fandt vi vores hotel i San Pedro (L.A.'s havneomraade), og saa begav vi os ud paa lidt byvandring. Hurtigt fandt vi ud af, at vi befandt os et lidt specielt sted. Store brede veje proppet med biler, tonsvis af fastfood restauranter, ingen fodgaengere og skilte udelukkende paa spansk. Her havde vi fundet L.A.'s Little Mexico.
Soendag = endelig paa cruise! Efter et hav af security-check kom vi ombord paa det enorme skib, Mariner of the Seas.
Facts:
14 passager daek, 3500 passagere, 1200 ansatte, 8 restauranter, 3 pools, 6 boblebade, adskellige barer, et fitnesscenter, casino, natklub, skoejtehal, basketballbane, klatrevaeg, teater og i midten af skibet Royal Promenade med butikker, cafeer og sydlandsk stemning.
Vi skulle bo i en lille fin kahyt, hvor vores mandlige maid, tog sig af vaerelset to gange dagligt. Vi var helt oppe at koere!!! Senere fandt vi ud af, at maiden var ret sej til at kreere haandklaede-dyr. Alt mad var inkluderet i prisen, saa vi var hyppige gaester i fitnesscentret for at faa forbraendt lidt kalorier.
Foerste aften sagde vi ja til at spise med andre. Vi kom til at sidde sammen med Timo (tysk) og Veronica (tjekkisk), der var paa bryllupsrejse og Johnny og Dave, der var fra Nordcalifornien, langt ude paa landet, hvor socialister IKKE eksisterer. Vi havde en meget hyggelig aften, hvor mange samtale emner blev vendt. Da vi blev smidt ud af restauranten fortsatte snakken i en naerliggende bar.
I det hele taget var det ret overvaeldende og mega fedt at vaere paa et cruise-skib, hvor mottoet er: "Vacation of a lifetime, Royal Caribbean - the nation of why not?" Der var gang i skibet 24-timer i doegnet. Diverse shows i teatret, dans og sang, is-skoejte-show, poolparty, karaoke, danse-timer, stand-up osv. I loebet af dagen var der en masse arrangementer ved poolen, bl.a. Men's sexy legs konkurrence og Miss Biceps. Vi havde det sjovt hele tiden, og fandt ud af, at amerikanere er rigtig gode til at more sig og give den gas.
De tre mexicanske byer vi besoegte var Cabo San Lucas, Mazatlan og Porto Vallarta. Byerne var ikke vildt interessante og meget praeget af turisme - i hvert fald fik vi ikke shoppet saa meget som vi havde haabet paa:) I Porto Vallarta var vi der, da Mexico sejrede over Frankrig, saa der var god stemning i hele byen. I Mazatlan proevede vi parasailing. Det gaar ud paa, at man sidder/haenger i en faldskaerms lignende ting, og bliver trukket efter en baad ud over vandet. Det var vildt!!
Da vi kom tilbage til L.A. fra cruiset fandt vi vores hostel i Hollywood. Her bor vi saa nu. Vi har vaeret paa en lille rundtur, hvor vi saa skiltet og nogle stjerne-hjem, vi har ogsaa lige vaeret et smut forbi Rodeo Drive, der er fyldt med dyre fine butikker, saa det blev kun ved kiggeriet. Da vi kom tilbage til vaerelset igaar havde vi faaet nye vaerelset-kammerater. To australske drenge. Efter lidt snak, fandt vi ud af, at de skal paa sammen rundtur som os!! Det var ret sjovt, og vi skal moedes med nogle andre fra turen i aften, som australierene har vaeret i kontakt med. Nu haaber vi snart paa at komme til stranden.
Torsdag starter vores rundrejse fra L.A. til N.Y.:)
Knus Anne og Katrin
- comments
Karin Spændende læsning. Vi kan se at I oplever alt det I kan. Efter det cruise kan vi vel kalde jer begge fru Hyacint;)