Saa er jeg endelig kommet til en computer igen!

Hmm... kan slet ikke huske hvornaar jeg sidst har vaeret paa, men det maa efterhaanden vaere nogle uger siden? Naah, men jeg er i hvert fald kommet til campen i byen Shiv, hvor det frivillige arbejde foregaar. Turen fra Jaipur til Shiv var ikke den sjoveste. Vi tog afsted til togstationen kl. 23 om aftenen, en time foer vores tog gik, saa vi var i god tid. Desvaerre skulle det var vise sig at toget var forsinket, og jeg mener virkelig forsinket. Hver time indtil kl. 5.15 bliver der sagt over hoejtaleren at toget er forsinket i endnu en time. Puhaa... en lang nat! Det vaerste var dog ikke ventetiden som saadan, men derimod det at sidde paa togstationen med hundredevis af indere, hvoraf 30 af dem stod og sad i en cirkel omkring os og bare stirrede paa os. Det var rigtig frustrerende i laengden og jeg var rigtig sur tilsidst. Men jeg fik da laest 17 kapitler i min nye bog, som jeg fik af Majbrit inden jeg tog afsted. Tak, for det kusine - den er helt fantastisk:) Der var ioevrigt ogsaa en del drama paa togstationen. Dels da vi kom i klammeri med politien fordi nogle fattige indere var blevet mistaenksomme over den pose med julekager Caroline havde givet til dem, og dermed havde sagt det til politiet. Det loeste sig dog efter at hun havde faaet en skidebalde af politibetjenten og tog posen med sig igen, men det stakkel var selvfoelgelig virkelig rystet og ked af det bagefter. Fyren fra Idex som tog med os fra Delhi til Shiv viste sig heller ikke just fra sin bedste side, idet det foerste han sagde da politiet henvendte sig til os, var: "Enhver der faar problemer med politiet maa selv loese det, jeg blander mig ikke." Han havde dog ikke rigtig noget valg i og med han var den eneste der kunne forstaa og snakke Hindi. Han blev da heller ikke mere populaer da han kl. 4 om morgenen, efter vi endelig har fundet lidt at grine af, siger: "This is not the time to be funny." Anyways... I kan nok hoere han ikke er den mest populaere person i campen, men han var selvfoelgelig ogsaa lidt utryg ved hele situationen paa togstationen, saa vi baerer over med ham:) Naah... det naeste paa togstationen der var virkelig skraemmende, var, da toget foer vores ankom. Folk slog og sparkede hinanden for at komme ind i toget og politiet slog folk med deres bambuskaeppe. Det var helt vantigt som folk opfoerte sig for at komme ind i toget og faa en plads! Der kunne vi vaere lettet over at vi havde sovepladser i vores tog, og der gik da heller ikke laenge inden vi alle sammen sov efter vi havde fundet vores pladser.

Den foerste dag i campen bestod i at besoege nogle forskellige frivillige projekter: Day Care Center, Non-government og government skoler, og derefter tage stilling til hvad vi havde lyst til at arbejde med. Det var dog ret skuffende fordi vi ikke fik set alle skolerne og Day Care Centrene foer vi skulle beslutte os, men det var der jo ikke noget at goere ved. Diantha og jeg valgte at arbejde de samme steder fordi vi skal vaere her i 8 uger som de eneste, og derfor er det meget rart at vi kan planlaegge dagene sammen osv. Vi valgte en government skole, Khanorinari, som vi ikke havde set foer og dermed ikke havde nogen ide om hvordan ville vaere. Det mente vi var en god ide da vi saa ikke ville have nogle fordomme paa forhaand. Jeg underviser 13 elever i en 4. og 5. klasse samtidig, og Diantha underviser 25 boern i 1. og 2. klasse samtidig. Vi valgte ogsaa en non-government skolen, Child Labour School, hvor boern i alle aldre bare kan komme og gaa som det passer dem i loebet af den halvanden time vi underviser. Der er enormt stod forskel paa boernene i de 2 skoler. Jeg har boern i alderen 9 til 13 aar, og de er virkelig nogle moegunger:) De foerste par dage brugte de rigtig meget tid paa at proeve mine graenser af ved fx at stjaele mine blyanter, viskelaedere og loebe ud af klassen naar jeg vente ryggen til. De loeber dog ikke ud af klassen mere efter at de har fundet ud af at straffen er at de intet papir faar saa de kan foelge undervisningen sammen med de andre. Men blyanterne bliver sgu ved med at forsvinde... Heldigvis irriterer det mig ikke saa meget laengere for de er virkelig herlige selvom de er nogle moegunger, og jeg holder modet oppe ved at taenke paa hvordan jeg selv var dengang. UPS:) Jeg starten brugte jeg ca. 3 timer om dagen paa at forberede mig til government skolen, fordi vi kun kan kopiere mandag og torsdag, og ellers skal lave ark til boernen i haanden. Jeg er dog ved at falde ind i rytmen, og naar jeg ikke alt selv, lader jeg dem var skrive af fra tavlen. Jeg er nemlig saa heldig at mine boern ved hvordan man holder paa en blyant og faktisk kan alfabetet, imodsaetning til Diantha som har rimelig store problemer med sine boern hvad det angaar. hehe:)

Jeg smutter igen, skal moedes med de andre nu til aftensmad. Skriver igen i morgen.