Profile
Blog
Photos
Videos
Okay jeg må indrømme at skrive blog bliver jeg nok aldrig verdensmester i. Heldigt at jeg har så mange andre talenter!? Opdagede lige at det er to måneder siden jeg sidst har skrevet...ups. Sådan går det når man har for travlt med at opleve alle de ting man skal fortælle om. Men hvad er det så jeg har haft så travlt med? Forhåbentlig giver de billeder jeg trods alt har lagt us lidt af svaret. Først var det en 3 dages skitur til West Virginia med Ski og Snowboardklubben på UNC. Vi var 40 mennesker afsted i en hytte i 3 etager med brændeovn, jacuzzi, bordfodbold, pool, airhockey og ca. en millard sove- og badeværelser. Mega fedt at have ski under benene igen, og så fik jeg også prøvet night skiing.
Uni har også taget lidt af min tid. Det er spændende fag. Jeg har fået klonet nogle gener og lært min plan om at kurere cancer måske ikke er så simpelt som jeg havde satset på! Måske er det meget godt at arbejdet er fordelt i løbet af semestret så eksamen ikke er altafgørende. I mine tilfælde tæller den sidste eksamen kun ca. 20% af karakteren. Jeg synes ellers administrationen burde indse at man som udvekslingsstudent jo klart ikke har tid til at læse med alt det andet man skal opleve, men de er åbenbart ikke enige.
Heldigvis havde vi jo så en lille ferie halvvejs i semestret: SPRING BREAK. Disse billeder ligger også her på bloggen. Maila, Andrea, Anders, Leni og jeg tog på roadtrip til Savannah og ned gennem Florida til Miami, hvor vi fløj til Puerto Rico og mødtes med Marion, Jens, Robert og Amanda. Her besøgte vi regnskov, badede i et vandfald, sejlede ud til en lille ø, besøgte bacardi fabrikken, dansede salsa, shoppede i San Juan og afprøvede en god del af øens lækre strande. Forhåbentlig siger billederne lidt sig selv, ellers venter der mange historier når jeg kommer hjem.
Kort efter ferien var det min fødselsdag. Jeg havde en hel fantastisk dag, ikke mindst på grund af alle de mange kort og hilsner og gaver hjemmefra. Heldigvis skulle jeg først møde kl 14, så morgenen stod på lækker brunch. Om aftenen havde jeg arrangeret middag hos Giovanni, som netop kunne klemme de godt 20 mennesker ind på hans lille sted. Han havde lavet special menu i dagens anledning, og til dessert havde mine venner her på UNC skaffet den flotteste kage - se billedet! Heldigvis havde jeg min nye air fork one med til at spise den (læs: gaffel forklædt som fly!). Desuden fik jeg er stor collage med billeder fra alle vores mange oplevelser her. Efter middagen tog vi på The Cave, hvor live musik fik hele hulen til at swinge.
Min egen gave til mig selv var en tur til USA's fedeste by: New York City. 4 dage var langt fra nok, men alt hvad det kunne blive til i denne omgang. Marion og jeg boede på hostel sammen i Greenwich village, og jeg fik både mødtes med en anden tidligere studentermedhjælper fra CopCap samt med mine forældre.
Og jeg ville meget gerne fortælle mere om besøg af Sara og mor og far her i Chapel Hill, hvordan UNC vandt the national championship i basketball, min kajaktur på Jordan lake, og turen op i bjergene hvor vi så bjørne! Men jeg har allerede fået skrevet så meget at jeg selv er ved at falde i søvn, så mon ikke I også er når i læser!!! Derfor fortsættelse følger... (og helst ikke først om endnu 2 måneder)
- comments