Ankomst til (og liv paa) Zanzibar

Her er en lille hilsen fra mig. Beklager, at det tog saa lang tid foer den kom, men en meget langsom computer til 80 elever er ikke helt optimalt. Saa nu er jeg taget til Stonetown for at skrive til jer (og for at besoege Jonas).
Turen herned gik godt. Jeg og fem andre var saa heldige at faa "vip-turen" (med fire timers ventetid i to lufthavne i stedet for de andres 16 timer i tre lufthavne). Vi landede i Das es Salaam kl 6.30 soendag morgen og efter at have ventet naesten en time paa vores visum (vores foerste moede med "african time" og deres "hvor mange er det muligt at vaere om det her arbejde"politik) tog vi til den (meget) gamle terminal for at flyve til Zanzibar (vi kom vist til at fornaerme en lufthavnsmedarbejde, da vi spurgte om den meget slidte terminal vi landede i var den nye elelr gamle). Turen foregik i et 15 personers fly, hvilket jeg paa forhaand havde vaeret lidt nervoes for. Der var dog ingen problemer og det var en utroligt smuk tur hen over Dar es Sallam, vandet og til Zanzibar. I lufthavnen blev vi hentet og koert til MS-huset i Paje.
Huset ligger utroligt smukt lige ud til den flotteste hvide strand og det laekreste turkisblaa vand og omgivet af en masse palmer. I huset er der to pigevaerelser (med toilet og bad, naar der ellers er vand), et drengevaerelse (der har toilet og bad i en bambushytte), en faellesstue og et klasselokale. Der er ikke plads til alle i MS-huset saa pigevaerelserne skiftes til at bo i et andet hus lidt vaek derfra (beskrivelse foelger).

Vi gaar som udgangspunkt i skole fra 9.30 til 15 eller 16 hver dag, med en frokostpause paa en time. Vi har fag som "demokrati", "udvikling", "projekt" (gruppearbejde) og selvfoelgelig swahili (som virkelig lyder som et sprog opfundet af meget stive mennesker, der gerne ville have deres eget sprog. Fx hedder "du" wewe og "I" nyinyi (som er en lyd der kun kan siges hvis man har en "afrikanernaese")). Men det er sjovt at laere og de lokale er soede til at hjaelpe, hvis man kaster sig ud i noget, man ikke kunne sige alligevel (selvom de griner og synes det er utroligt morsomt at hoere mzungu (hvis mand) snakke swahili).
Naar man gaar rundt i byen er der hele tden folk der hilser, isaer boernene raaber "jambo" og vinker fra lang afstand. Det er ret hyggeligt, men kan ogsaa blive lidt belastende i laengden.

Med skolen har vi ogsaa vaeret paa forskellige udflugter. Vi har vaeret ved et syvaerksted, hjemme hos en dame der lavede kokosreb, ude med en tangdame og plante tang og hjemme ved en familie og lave og smage rigtig afrikansk mad (det vi faar paa skolen er en blanding af afrikansk og vestligt). Det afrikanske mad er meget fedt (alt bliver stegt i olie, ris bliver kogt i olie), men det smager fint. I onsdags var vi i Stonetown og se de gamle slavehulser og slavemarkedet (hvor der nu er bygget en kristen kirke). Det var skraemmende at se, under hvilke forhold slaverne blev opbevaret.

I sidste weekend var Jonas paa besoeg hos mig i Paje. Det var rigtig dejligt at give ham muligheden for at se, der hvor jeg bor og at han kunne moede alle de andre (tror ogsaa det er lettere at dele oplevelserne med ham bagefter paa den maede). I den her weekend er jeg saa i Stonetown hos ham og vi regner med at tage ud at dykke i morgen.
I tirsdags skulle mit vaerelse (vi er seks piger) flytte til det andet hus (som vi kalder "de udstoedtes hus"). Vi fyldte en ti personers bus med alt vores bagage :) Huset er lige blevet renoveret, men der mangler stadig en masse. Det kommer nok hen af vejen (selvom haandvaerkeren i gaar syntes, at det var meget vigtigere at ordne skuret end at lave en laas til vores toilet). Det er lidt irriternede at bo vaek fra de andre, man er ligesom udenfor faellesskabet og det er generelt mere besvaerligt, men vi flytter heldivis tilbage paa torsdag.

Der er meget varmt hernede. Mens vi sidder og sveder over vores frokost (som af en eller anden grund ofte skal vaere ris og chili con carne) bliver vi hver dag enige om, at I DAG er det altsaa den varmeste dag. Der skulle nok vaere ca 70 grader, hvis det skulle stige saa meget fra dag til dag som vi tror det goer. Desvaerre har vi ikke noget termometer, saa ved ikke praacis hvor varmt det er (men kan sige, at jeg aldrig har svedt saa meget).

Jeg haaber, at alt gaar godt i Danmark.

Mange knus og tanker fra Anne

P.s. Jeg ville gerne have lagt billeder op, men det rigtige kabel til mit kamera ligger i min rygsaek i Paje, saa de kommer senere.