Profile
Blog
Photos
Videos
Hej Alle!
Dette er vores rejseblog på vores tur gennem Cuba, Latinamerika, Ecuador og Brasilien. Vi kommer ikke til at opdatere bloggen en gang om ugen, men en gang i mellem vil vi give lyd fra os herinde, fortælle jer om sjove oplevelser, hvor vi befinder os - og at vi befinder os i live ;-)
Vores rejse begynder den 28. december, hvilket betyder, vi skal holde nytår i Havana på Cuba! wow og juhu. Efter cirka tre-fire uger tager vi til Honduras, Nicaragua, Costa Rica og Panama i godt halvanden måned, hvis alt går efter planen. I Latinamerika er planen so far, at vi deltager i en sprogskole, hvilket muligvis kommer til at foregå i Honduras. Vi har desuden planer om couch surfing hos søde familier og deltage i forskellige små projekter, hvis muligheden opstår. En af vores primære forventninger, og håb, er, at komme ind under huden og opleve det sydamerikanske liv tæt på. Guatemala har vi droppet igen pga. sikkerhedsmæssige årsager.
Fra Panama tager vi et smut forbi Ecuador, hvor vi skal wwoofe på en økologisk farm. Wwoofe er når man indlogerer sig på en lokal, privatejet gård, arbejder og får kost og logi til gengæld. Bæredygtighed og økologi er nøgleord, og vores opgave bliver at hjælpe til på farmen, have det fedt, nyde smukke naturomgivelser, gå amok i lækker økologisk mad, frugt og grøntsager, udforske et indiansk Ecuador, og tilpasse os et relaxed og hippi-inspireret gårdmiljø - og måske lære at lave chokolade! mums.
Herefter går turen til Brasilien, hvor vi tager udgangspunkt i Rio de Janeiro og ser hvad der så sker. Måske fortsætter vi op langs østkysten, måske bruger vi al vores tid i Rio på Cobacabana, beachvolley, strandfodbold, kunst, samba, bossa nova, drinks og sjov. Ingen ved det, vi ved heller ikke, hvornår vi er hjemme :-)
Mange kærlige hilsner og juhu fra Thea og Anne!
- comments
Andreas Hattesen Anne og Thea! Hvor glæder jeg mig dog til at høre om jeres rejse - hvor sidder jeg dog tilbage i kolde Danmark og misunder jer noget så voldsomt! :D ! GOD VIND!
Inge Hofmann Kære Anne Vi ønsker dig rigtig godt Nytår, spændt på hvordan din Nytårsaften har været, mon du har danset (SAMBA) hele natten. Pas godt på hinanden. Kærlige hilsner og kram til jer begge to. Farfar og Farmor
Signe Nørgaard Kære Anne og Thea. Vi håber, I får danset og hørt en masse dejlig musik. Vi glæder os til at høre nyt fra jer. Mon ikkle næserne bliver lidt røde? Tænker på jer. Mange knus fra mor Signe
Inge Hofmann Andersen Kære Anne og Thea En lille hilsen fra det kolde nord, idag er det 1mdr siden i tog afsted på jeres store eventyr, syntes at begynde at savne dig Anne men det hjælper nok ikke med Farmors tanker, i skal da også barer nyde det,alt er godt her. Mange kærlige hilsner til jer to. Fra Farfar og Farmor