Profile
Blog
Photos
Videos
I dag stod vi op klokken 7:30 fordi vi skulle afsted fra hotellet kl. 08:40 og videre mød næste by. Da vi havde kørt en times tid stoppede vi ved en sø som hedder Rotoiti (lille sø på maori - mange navne er maori!). Søen var dog ret stor efter danske standarder! Det var rigtig smukt med træer og bjerge i baggrunden og det helt klare blanke vand i forgrunden. Efter det skulle vi køre til Greymouth, en by på vestkysten, MEN på vejen brød bussen sammen! Der var kommet et hul i et rør der løb vand igennem, og der stod vi - midt i mellem en masse bjerge og UDEN signal til telefonen - åh åh. Heldigvis var en af de andre deltagere mekaniker, så ham og buschaufføren startede på at reparere røret, imens slappede vi andre af i solen (25 grader) SKØNT! Efter ca 2 en halv time havde de repareret røret (med gaffertape) og afsted var vi, men glæden var kortvarig da bussen startede med at dryppe igen. Vi endte med at køre et par km, fylde vand på (som buschaufføren hentede i floden) og køre lidt igen, til vi kom til et værksted der fiksede den på 20 min.
Efter dette var vores tidsplan selvfølgelig helt ødelagt, men vi besluttede os for at stoppe ved "The Pancake Rocks", som det var meningen vi skulle, alligevel. Det var sten som er blevet erroderet i lag så det ligner en stak pandekager, rigtig flot!
Om aftenen kom vi til Greymouth hvor vi fik 2 nye med på turen (En fra Australien og en fra Frankrig) så nu er vi 20 i alt!
- comments