Profile
Blog
Photos
Videos
Hej allesammen!
Så er jeg ankommet til New York og hold da op, hvor er det en fed by:) Vi bor på YMCA Westside, som er et hotel/hostel, der ligger lige op ad Central Park. Der er både swimming pool og fitness, som vi gratis kan benytte os af, så det hele lyder jo super luksus - men desværre er virkeligheden ikke helt sådan. Den gang, som vi bor på, lugter temmelig meget af tis, og toilet og bad er måske heller ikke ligefrem de bedste, men vores rejseleder Christian har trøstet os med, at vores hotel i Hollywood er rigtig lækkert!
Vi ankom omkring middagstid i går og nåede lige at gå en lille tur i parken inden der blev holdt infomationsmøde. Om aftenen var vi så oppe og nyde udsigten ud over NY i the Top of the Rock - Rockefeller Centre, og sluttede derefter dagen af med fællesspisning på Heartland Brewery. Og gæt en gang, hvad vi fik til dessert - cheesecake, of course. Føj, hvor det smagte dårligt! Tror ikke rigtigt, at der var nogen af os, som spiste op. Men det skal også lige tilføjes, at vi var temmelig smaddert allesammen efter en dag på næsten 24 timer, så på det tidspunkt gjaldt det vist mest om at blive hurtig færdig så vi kunne komme hjem i seng.
Men jeg har det indtil videre rigtig godt og er sammen med en masse søde mennesker, så det hele lover godt! Glæder mig egentlig bare til endnu en dag i the Big Apple, hvor programmet bl.a. står på Sex and the City tour (til jer som ikke ved det, er "Sex and the City" en kendt amerikansk tv-serie, som også er meget populær i Danmark).
- comments