Så skete det langt om længe: Jeg har været ude at skydive!! Og det var bare så fedt! Det skal helt sikkert prøves igen en anden gang. Men det var slet ikke så vildt, som frygtet. De andre sagde godt nok, at jeg så rigtig rigtig bange ud lige inden, at jeg hoppede, men husker ikke selv så meget fra det øjeblik af, for det hele gik jo så stærkt.

Søndag stod jeg ansigt til ansigt med en anden stor frygt - hajerne! Jeg tror faktisk næsten, at jeg har overvundet min frygt for dem - er i hvert fald slet ikke lige så bange for dem længere. Vejret var helt perfekt; dejlig solskin og næsten ingen bølger, hvilket betød, at vi kunne se hajerne helt vildt tydeligt i vandet. Jeg har derfor også fået taget en hel masse fede billeder med mit kamera, og tror også, at jeg vil prøve at lægge en film ind af mit møde med hajerne! Og det skal altså lige tilføjes, at der ikke kun var små hajer. Mange af dem var helt op til 2-3 meter lange.

Det foregik sådan, at vi skulle kravle ned i et bur i vandet. Inde i buret var der så nogle stænger, som vi kunne holde fast i, men man kunne altså sagtens lige stikke en arm eller ben igennem, hvis man var dum nok til det.

Hajerne er dog mere eller mindre ufarlige. Instruktørerne fortalte os, at de efter at have sat os af ville sejle derud igen og hoppe ned til hajerne (altså uden buret). Hvis man kan finde ud af at kontrollere sin vejrtrækning, vil hajerne nemlig ikke angribe en. Hvis man derimod bliver nervøs eller bange, vil hjertet begynde at banke hurtigere, og hajerne kan komme til at tro, at man er en såret fisk og vil derfor angribe. Men som udgangspunkt kan hajer faktisk slet ikke lide menneskekød.

Vi fik da også en lille forsmag på, at instruktørerne slet ikke var bange for hajer. En af dem fodrede hajerne med sine bare næver - det ville jeg godt nok aldrig turde!

Efter haj-turen lagde vi os på Waimea Bay på North Shore (den samme strand, som den vi var på en af de første dage med vores rejseleder Christian). Her fandt vi en klippe, hvorfra man kunne hoppe ud i vandet. Det var så vildt!! Mange af pigerne syntes faktisk, at det var et større adrenalin kick end skydive og haj-turen, og så var det gratis:)

Det var vist det, jeg lige havde at fortælle om denne weekend. Håber I alle har det godt derhjemme!

Til jer som endnu ikke ved det, så har jeg besluttet at tage hjem sammen med gruppen, så er faktisk allerede hjemme igen torsdag den 7. maj. Puha, der er kun lidt over to uger til. Det er slet ikke til at forstå, at tiden kan gå så stærkt. Vil slet ikke hjem lige nu, men ved samtidig, at det ikke ville være det samme herover uden alle de andre! Men glæder mig selvfølgelig også rigtig meget til at komme hjem og se alle jer igen:)