Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle sammen.
Efter 9 dejlige dage hjemme i skønne Danmark, var det på tide at komme tilbage til UK.
Sanne og jeg skulle heldigvis flyve sammen kl. 22.50 fra Aarhus Lufthavn. Det var ikke en videre behagelig tur, da flyet var proppet med larmende folk, skrigende børn og så var der bare SÅ varmt ombord. Godt jeg havde Sanne-pigen.
Vi ankom til Stansted lufthavn ved 00 tiden tror jeg, og herefter skulle vi have tiden til at gå indtil omkring kl. 6, hvor vi skulle mødes med Camilla og Lill på Victoria Station i London .. Puha det er mange timer at tilbringe i en lufthavn - men vi klarede den! Jeg tror jeg sammenlagt sov 30 min., og ellers tøffede jeg bare lidt rundt i strømpesokker og kiggede butikker og mennesker. Igen, godt jeg havde Sanne ! :)
Endelig blev klokken så mange, at vi kunne sige farvel og tak for denne gang til Stansted og drage mod London med bus.
Vi mødtes med Camilla og Lill ved 8 tiden, hvor vi alle 4 var klar til at tage til Edinburgh med bus ! :D
10 lange timer senere ankom vi til utrolig smukke Edinburgh - hold nu op, hvor er den by flot og den har nok verdens mest venlige befolkning. Alle, med undtagelse af én enkelt sur buschauffør, var så søde og venlige. Skøn oplevelse når man er vant til at folk passer lidt dem selv i London.
Vi fik set en masse i Edinburgh, blandt andet Edinburgh Castle, Camera Obscura, National museum of Scotland, været på Whisky Tour (hvor jeg fik konstateret at whisky IKKE lige er noget for mig), brugt en MASSE penge og spist en masse scones :b
I går, fredag, var vi på Arthur's Seat (en vulkan). Hold fast det var smukt!! Vejret har været meget(!) blæsende under hele vores besøg, men lige netop i går var der det smukkeste solskinsvejr og næsten vindstille - hvor heldig har vi lige lov til at være :D Så vi kom helt op på toppen af vulkanen og nød den virkelig smukke udsigt imens vi spiste medbragt frokost. Det var virkelig en smuk oplevelse, som helt tog pusten fra en.
Fredag tog vi også et smut i byen efter indtag af vin og haggis (mærkelig ting). Vi fandt frem til det her kæmpe sted med rigtig mange feststemte mennesker og mega god musik. På stedet var der også en dobbelt dækker bus, hvor man kunne synge karaoke på første salen - så nu kan jeg også krydse det af min to-do-liste ;)
Edinburgh kan jeg varmt anbefale til alle der kunne tænke sig at opleve en utrolig smuk by med masser af venlige mennesker og sjove gå-i-byen steder. Vi havde en fantastisk tur til Skotland :)
//Fie
- comments