Khlong Tour
Dagen derpå var det tid til den helt store turisttur med guide.
Vi startede om morgenen hvor vi gik ned i en langbåd / longboat. De er smalle, lange og kan nå en ganske fornuftig fart.
Vores guide sluttede alle sætninger med 'mjah' hvilket gav et lille tysk præg!
Khlong er thai for flod(er) hvilket vi tourede igennem. Vi så hvordan de fattige brugte gamle både for at sætte dem på land og bruge dem som deres hjem mens der lige ved siden af kunne være det pæneste palæ med panoramavinduer og egen lille kaj.
Første stop på turen var ved et buddhistisk tempel. Der er flere tusinde i Bangkok, men ved dette befandt sig byens eneste "ild i olien på mine fødder inden jeg masserer dig"-manden. Han dyppede fødderne i olie, rørte en varm metalplade, som antændte olien kortvarigt, og masserede så lår og lægge på en af de lokale - vi slap dog for at prøve.
Guiden fortalte os om buddhas særlige betydning, og hvordan det er et valg for drengen som han fylder 18 år, eller en måde hvorpå dr kan få deres uddannelse på - for så bagefter ikke længere være en munk. Det giver naturligvis ære og en bedre genfødsel til hele familien hvis knægten vælger at forblive munk.
Statuerne var kæmpe, som i en 20 meter lang og 6 meter høj liggende buddhastatue belagt med bladguld, tårnene var næsten altid belagt med lidt bladguld og så et hav af farvet glas i diverse mønstre. Det hele var meget betagende.
Efterfølgende fik vi et blik ind i et af de fattigere huse og deres indretning. Husene lå side om side og delte 'balkon'. Der lå et kunstnerhjem med marionetdukker, malerier, så et lokalt supermarkede og til sidst et par almindelige boliger. Der var ikke så meget andet end at væg, loft og gulv alle vat lavet af mørkt hårdt træ, med få vinduer, og derfor fremstod meget mørke og selvfølgelig meget simple i det.
Videre til en orkidéfarm udenfor byen hvor orkidéerne hang frit i luften, med rødderne hængende løst, så de var nemme at høste og give vand. Det kan tage 3 år at dyrke en orkide helt op, hvor den skal vandes 2 gange dagligt og holdes fri fra skadedyr (og beskyttes imod for meget sol). Vi så orkidéer i uhyggeligt mange farver, og med blomster større end et par store hænder!
Guiden viste os efterfølgende et par spiselige blade, hvordan man pakker sin madpakke ind i bananblade og andet godt.
På tilbagevejen ind til Bangkok fodrede vi 'catfish' med franskbrød. Vandet omkring båden blev hurtigt fuldstændigt fyldt med fisk, ivrige efter lidt mad. Guiden sagde at vi sagtens kunne ae fiskene - de ville ikke bide, men bare suge ret hårdt :) Søren kastede sig straks ud i at fange en - til stor rædsel for teenagetøserne der befandt sig i samme båd. Der blev hvinet til den store guldmedalje under Sørens forsøg som desværre ikke lykkedes.
Skrigeriet var dog ikke færdigt. 5 minutter senere spottede en af de blonde en kæmpe krokodille - og straks var dødsfrygten på det allerhøjeste (hvertfald for dem) indtil guiden kunne forsikre dem om at det blot var en varan :)
Vi steg af båden - og igen var frygten stor da der befandt sig en øgle på gangbroen (på hele 9 cm inkl. hale). Så var det ellers tid til lidt frokost fra det lokale spisested på molen, og videre hen for at se templer - uden de to skrigere.
The Grand Palace er et større kompleks med 2 km mur omring det som inkluderer Kongens plads, kontorbygning og så en stor flok betagende templer.
Tempel Tour var en forvirrende omgang information. Siden 1770'ish har der været 9 konger. Rama 1-9. De fleste af dem har fået bygget et mindre tempel i deres navn - til ære for Buddha - mens andre er bygget i buddhas navn, til ære for Rama X. Så er det også lige det kongelige 'her skal han ligge lidt når han er død'-bygningen, det kongelige krematorium og hvad man nu ellers kunne forvente at han får brug for i fremtiden.
De forskellige templer er primært dedikeret den thailandske arkitektur, men så finder man vogter-statuer fra Kina, og et par figurer og malerier i den indiske stil. Det bidrog lidt til forvirringen. Flere af templerne og mange statuer var dækket af en uhørt mængde af bladguld. Man mistede helt pusten ved tanken om hvor længe det måtte have taget at beklæde.
Efterfølgende skulle der lige ses et tempel til. Måden hvorpå dette skilte sig lidt ud fra de mange andre templer var, at de var gået et skridt videre for at skabe balance mellem nationer med indflydelse på Thailand. Det havde de gjort ved at have en statue, ganske vist, i kinesisk stil, men af Marco Polo - og mere skulle der alligevel ikke til for at repræsentere Europa. De virkede meget optagede af at skulle skabe balance. Amerika var dog ikke repræsenteret ved nogle af templer, men over hele Bangkok i form af 7-11 butikker :)
Templets hovedattraktion (som i den eneste, egentlig) bestod af en 6 meter høj og 40 meter lang Buddha statue. Dette var naturligvis dækket i bladguld som det hører sig til.
Det var sjovt nok at se, men så hellere bruge to timer mere ved Grand Palace så man kunne suge historien og bemærke den næsten umenneskelige detaljegrad på templerne plus studere verdens længste historie i billeder. Billederne fortalte den buddhistiske historie og ville tage 3 timer alene at gennemgå hele historien. Vi fik lynudgaven af historie på 20 min.
Hjem med båd igen, og så ikke flere eksotiske ting for de 400 kr. Det gav lige 7 timer med sejl og gåture samt en sækfuld oplevelser. Det var selvfølgelig ikke nok for os, så om aftenen skulle vi afsted på tur til Chinatown! 3 1/2 time med 9 smagsprøver og rundture i små og store gader. Vores guide (Sugarcane) havde grinet der kan få alle til at smile. Han fandt ethvert spørgsmål utrolig sjovt - så det gik jo som smurt.
Vi startede i de små gader, hvor han viste os de lokale markeder, og hvordan deres små butikker også var sælgernes hjem. Alt sammen samlet på 20 kvm. Der mødte vi også den kinesiske kemi-kandidat som nu var frugt- og grønthandler, samt den mest forladte restaurant med den bedste udsigt over den travle Bangkokflod.
Under gåturen led Anne lidt af solstik og dehydrering fra vores lange ekspedition tidligere og gik lidt omtumlet omkring. Hun måtte tage taxaen hjem da vi stødte på gadekøkkenets epicenter og duften af friturestegt banan og andet godt nåede helt nye højder.
Så var Søren alene i kinaby, midt i Bangkok - dog sammen med den overglade guide. Der blev smagt dampet banan, melboller fyldt med sesamfrø, små frugter og nødder i en skål fyldt med isterninger, gris på pind med kokosmælk og blendede peanuts, nuddelsuppe og så en guderet med flade rå nudler, gris og æg (som man smider eddike, sukker, salt og chili på). Den sidste ret blev serveret i det lille køkken som en scene eller to fra filmen 'only god forgives' skulle være optaget i. Derudover havde hele køkkenet et mentalt klimaks da Søren gengældte en kineserdrengs 'håndtegn' ved at udbryde "haaariiookeeen". Et udtryk fra et klassisk computerspil, som tilsyneladende vækker stor glæde. Så husk den når i befinder jer omringet af kinesere :)
turen gik videre til hajfinner, open movie night, flere gadekøkkener og et supermarked med caféer og båse til kareokee. Der kom vi lige tids nok til at se en 50 årig mand smide en 60 årig mand ud fra sin bås, og opleve en anden bås med gang i den! 1 sanger, 2 der dansede, og 4 der sad og klappede. Som vi stod og kiggede på det, sagde guiden: "that's entertainment for the poor people." Så ikke mere singstar til Søren! ;)
Turen var slut, og så hjem til Anne der lå og sov.
Så kunne vi ikke nå mere i Bangkok for denne gang. Den stod på sengepleje indtil vi skulle afsted mod vores bustur til Koh Tao.