Profile
Blog
Photos
Videos
Sandakan
Afsted mod den østlige del af Malaysia i håbet om at opleve endnu bedre dykkersteder, rå natur og rolige omgivelser. Det sidste skulle vise sig at være lidt for roligt.
Vi fløj med AirAisia, som blot er et afgiftshelvede (100% oven i den oprindelige pris grundet skat, benzin og service). Afsted kom vi dog i den sidste ende.
Vi havde spenderbukserne på, og besluttede os for et lidt finere hotel end normalt så vi kunne få andet end toastbrød og bløde spejlæg til morgenmad.
Det skulle vise sig at være langt over forventet. Bagage bragt til døren, dejlig BLØD seng, fri vand, pool, engelsktalende personale og en morgenmadsbuffet der lige ligger sig op af de danske brunch-muligheder. Til vores største overraskelse var der groft brød!!! Billedet på bloggen er taget fra vores hotelværelse.
Hotellet arrangerede en tur ud til orangutang 'børnehaven'. Et sted hvor de tager unge orangutanger ind som måtte have mistet deres mor eller været taget til fange. Her bliver de opdraget i gode skikke såsom redebygning, klatre osv. førend de gradvist bliver sendt ud i en fredet regnskov. Vi skulle ud og se fodringen på en af platformene hvor de orangutanger som måtte trænge til ekstra næring kunne komme.
Der dukkede to op! De kravlede, stod helt ranke som mennekser, kløede sig, spiste og krassede. Alle var tryllebundet! Så fik Anne (og Søren) også adopteret deres føste barn. Den 4 år gamle Lumiyud. En rebelsk og uafhængig orangutang. Hvem den minder mest om? Det lader vi læseren om at bedømme :)
Bagefter tog vi hjem og ville arrangere den næste tur. Verdens bedste dykkersted skulle ligge 4 timer fra byen, men er begrænset i antallet af dykkere pr. dag. Det er højsæson her, og man kan ikke gøre andet end at dukke op dernede og spørge om der er plads. Det var vi ikke så interesseret i for det var lidt langt at rejse for muligvis ingenting. Så vi besluttede at have fået nok af Malaysia for denne gang, og var enige om ikke at komme tilbage igen under ramadanen når "Ramadan-tid" hersker og alt går vanvittigt langsomt!
Den sidste dag blev brugt på byens 'Heritage trail'. En lang rute med byens seværdigheder. Vi så en kinesisk kirkegård, en plads til ære for de faldne under 2. verdenskrig, kinesiske templer og en kristen kirke (som havde stenen der skal åbnes om 50 år??). På vores vej rundt omkring i byen kom vi også forbi deres ghettoområde. Nogle havde indrettet deres stuer som templer, så vi fik virkelig set hvordan religion og tro betyder meget for det malaysiske folk - også og måske især under trænge kår.
Et andet sted i byen boede de fattige i et slags Venedig med huse bygget på søjler som mest af alt lignede lidt en skraldeplads. Vi kan ikke sige andet end at vi virkelig sætter pris på hvordan vi har det i DK. Vi fik dog at vide af en taxachauffør at Malaysia i øjeblikket er igang med et kæmpe projekt som handler om at få folk ud af ghettoerne og ind i nybyggede huse, så de er absolut igang med at give folk bedre vilkår.
Med trætte ben gik vi tidligt i seng, så vi kunne være udhvilede til hvad der skulle vise sig at blive lidt over 20 timers rejse tilbage til Thailand - nærmere Pat Chong hvor vi i dette øjeblik sidder og venter på at skulle på tur.
- comments