Profile
Blog
Photos
Videos
Kære alle sammen.
Det lyder næsten klichéagtigt, men tasken er pakket, sommerfuglene er tilpas livlige og solen skinner som aldrig før. Simpelthen alt er perfekt - hvilket det naturligvis også helst skal være på dage som disse. Mine forældre hygger sig med en kop kaffe, mens jeg er alt for rastløs til at indtage noget - og der skal ellers en del til! Flyet letter godt nok først om 12 timer, men der er kun 5 timer vi forlader den lange ø. Vi skal flyve direkte med SAS, og ankommer imorgen til Prince Palace (i Bangkok), et seriøst luksushotel, hvor Mads har krejlet lidt med priserne så vi får en suite til fire personer for, "ja nærmest ingen penge". Lidt ironsk er det måske, at backpackerer som os (der hellere vil skide i en pose end at betale 2 kr. for at bruge et toilet) lægger ud med en sådan livstil - meen lige på det punkt har jeg, naturligvis, undladt indsigelser af enhver art. Vi skal bo i Bangkok indtil på fredag hvor vi drager mod syd til Trat, Koh Chang eller hvad vi nu falder for.
For lige at give en update på pakningen, så kan jeg skrive at det er gået så ualmindeligt smertefrit. Før min mor tog oppakningen i betragtning - med de kritiske briller på - vejede tasken 9,7 kg. Efter min mor fik lov at kommentere vejer den nu 12 kg. Altså en procentvis stigning på knap 24 %. Umiddelbart lidt vildt, men jeg håber at jeg får brug for de ekstra kjoler, plasticposer og ikke mindst de umådelige mængder af Immodium hun har udstyret mig med.
Jeg glæder mig til at skrive næste gang, hvor sommerfuglene sikkert ikke basker i maven på mig men rundt om mine ører.
Kærlige hilsner
Anne-Kristine
- comments
Johanne Schaarup Årh jeg får helt kriller i maven.. jeg glæder mig til at læse meget mere
Mattie Eeeelsker simpelthen dit skriveri!